Sundhed – Samarbejdspartiet

Sundhedsvæsen
Samarbejdspartiet ønsker en væsentlig styrkelse af Sundhedsvæsnet.
Vi mener, at vi burde kunne have et af de bedst fungerende sundhedsvæsner i verden, ved at vi opprioriterer sundhedsvæsnets betydning i samfundet.
Fra vi fødes til vi går bort, fra velkomst af nye familiemedlemmer til farvel til vore kære, fra forebyggelse af kønssygdomme til alvorlige ting som tumorer og special-behandlinger af sindet – sundhedsvæsnet og dit helbred, er centralt for vores samfund.

Vi ønsker en styrkelse af SHV inden for Rigsfællesskabets muligheder. Gerne med udvikling af en egentlig behandlingsgaranti, der er mere eksplicit end den der i dag.
Er du syg kan du ikke arbejde, er du rask i både sind, sjæl og krop – kan du gøre lige hvad du vil.
Derfor er sundhedsvæsnets videre udvikling ufatteligt vigtig for vores samfund.

Det skal være en stolthed, og ikke en stress, at arbejde i sundhedssektoren i Grønland.

Psykiatrien og somatiske lidelser
Vi ønsker en massiv styrkelse af det psykiatriske område.

Særligt her er der behov for en udarbejdelse af forebyggende indsatser:
Depression, sorte tanker om selvmord, stress og angst, somatiserende lidelser er tendenser vi skal have imødegået langt bedre end i dag.
Samarbejde mellem psykiatri og psykologi i landet er faktisk livsnødvendigt for mennesker med problemer af denne art.
Ligeledes er korrekt medicinering, samtaler med patienter med psykiske lidelser og deres pårørende, af afgørende betydning for menneskers arbejdsevne.
Jo tidligere vi sætter ind, jo bedre liv for personer med problemer med det psykiske helbred.

Vi skal styrke fagligheden på udredninger, sikre korrekt medicinering, styrkelse af faglighed og opkvalificering af arbejdsstyrken indenfor psykiatri og psykiske lidelser, samt de somatiske områder.
Jo tidligere vi kan sætte ind i en patients liv, forebygge, og sikre korrekt hjælp, jo bedre.

Øget digital støtte
Vi ønsker en model, hvor vi har en decentral ledelsesform af sygehuse, så vi ikke spænder ben fra centralt hold for lokal udvikling – men med centralt styret vidensdeling og vidensudvikling.

Vi ønsker en styrkelse af sygeplejersker og fysioterapeuters arbejdsvilkår, deres mulighed for supervision, og et styrket samarbejde indenfor Rigsfællesskabet og igennem nordisk samarbejde, omkring udveksling af faglighed, opkvalificerende kurser, bedre tolkningsmuligheder for sundhedsvæsnet og bedre udnyttelse af PIPALUK – telemedicinen.
Særligt på kompetenceløft, og vidensdeling kan og skal vi udnytte tele-udviklingen bedre.

Bedre vilkår for personalefaggrupper og bygder og yderdistrikter
Vi ønsker en drøftelse med fagforeninger omkring bedring af vilkår og lønninger, igennem f.eks. bonus-ordninger eller andre former for incitamenter for personale som er fastboende, og for personale der bliver i Grønland i mange år.
Sundhedshjælper,- læge,- og sygeplejerske-uddannelser skal samarbejdes med, for at skabe rigtigt gode vilkår for vore hjemmehørende personale.

Bonusser, goder, samfundsudvikling, uddannelse og efteruddannelse er nogen af de værktøjer vi kan tage i brug for at fastholde godt personale, og til at belønne vore sundheds-medarbejdere i hele landet.
Vi ser flere hjemmehørende uddannede både nu og i fremtiden. Dette skal vi styrke for at nedbringe de udgifter vi har med flytninger og korttids-ansættelser.

Man skal kunne meget, og have en bredt funderet tilgang, det kræver rigtigt meget samarbejde, og indimellem ser vi meget hårde ting meget tæt på.
Mennesker vi kender, skal vi behandle, og vi må ikke glemme at sundhedsvæsnets personale også ser bagsiden af vort samfund.

Her bringes f.eks. børn der er seksuelt misbrugt, eller udsat for vold ind til undersøgelser. Voldtægtsofre og voldsofre ses i venteværelserne – også i de små samfund, hvor alle kender alle. Sundhedspersonalet er der, når folk udånder sidste gang, og når livet afsluttes inden det er begyndt.

Derfor er det vigtigt, at vi også skaber et stærkere netværk end i dag, imellem bygder og yderdistrikters sundhedspersonale, og sygehuse.
Bygder og yderdistrikter er ofte isolerede med deres arbejde, og vi må skabe bedre samarbejde vha. telemedicin, supervisions-samtaler udviklet særligt til medarbejdere der arbejder isoleret, bredere muligheder for rotationsordninger, og styrkelse af rejseholdene der sørger for borgernes sundhed i yderkants-Grønland.

Behandlingsgaranti
Samarbejdspartiet ønsker at forhandle en ordning inden for Rigsfællesskabet hvor Grønland bliver en del af en omfattende behandlingsgaranti inden for visse sygdomsgrupper.
Det betyder at Grønland skal betale noget til Danmark og evt. Færøerne for denne ydelse, men at vi dermed sikrer patienters behandling.
Vi skal have bedre forhold for vore patienter der er tilknyttet Rigshospitalet eller andre hospitaler igennem længere tid, vi skal have en garanti for, at vi behandles korrekt, og kan vi ikke behandle vore patienter hjemme, så skal de have garanti for, at de kan modtage behandling i Danmark eller på Færøerne.

Vi bør formalisere hvilke sygdomsgrupper der kan være tale om, og indlede dialogen med DK og FO, om, at få et bedre sammenhængende sygeshusvæsen i fht. behandlingsgaranti.
Er det nødvendigt for os, at tegne sygdomsforsikringer som en del af dette, så må vi gøre det, men det er vigtigt at vi inden for Rigsfællesskabet netop ser fællesskab på, bogstaveligt talt, de livsvigtige områder.
Vi ønsker at indlede en god, og frugtbar dialog om samarbejde for vore syge medborgere kan sikres behandling.
En sammenhængende behandlingsgaranti på visse områder, kan måske også sikre os, at patienter bliver i Grønland, og ikke rejser til udlandet pga. manglende, eller mangelfuld behandling.

Bedre velkomst,- og Integrationspolitik som middel til fastholdelse af arbejdskraft
Det er nødvendigt med en stærk velkomst,- og integrationspolitik på sundhedsvæsnets område; dels for at kunne tiltrække og fastholde en meget velkvalificeret arbejdskraft, men samtidig også for at sikre patienter behandles korrekt og med forståelse for vor kultur, vore normer og vore udtryksformer.
Det kræver at vi står sammen indenfor Rigsfællesskabet, på tværs af myndigheder, og på tværs af faggrupper for at uddanne, fastholde og tilkalde de kompetencer der er brug for.

Kort sagt: Hvis du skal opereres, er det meget vigtigt at du har et kompetent, og uddannet hold omkring dig. Det er også vigtigt du ikke blot sendes hjem med udtrykket ”tag en pamol, og kom igen i morgen hvis det stadig er der”, og at folk ikke dør eller er handicappede unødigt, pga. et presset sundhedsvæsen.

Vi ønsker en så stærk velkomstpolitik, og integrationspolitik, at uddannet fagpersonale har lyst til at blive her i landet resten af deres liv, for at minimere til,- og fraflytning.
Læger, kirurger og andre personaler indenfor sundhedsvæsnet har vi brug for, også selv om de er tilflyttere. Også i fremtiden, er godt uddannet personale, en forudsætning for et rigtigt velfungerende sundhedsvæsen.
Det er ingen hemmelighed, at der i hele verden sker en specialisering på uddannelser, som gør det vanskeligt for alle nationer, at have de kompetencer der efterspørges i deres sundhedsvæsen – dette er også tilfældet for Grønland, så det er afgørende for vor velfærd, at vi her har en stærk politik.

Grønland er på mange måder et fascinerende sted at arbejde indenfor sundhedsvæsnet.

Det koster alt sammen, her må vi finde på nye løsninger ved hjælp af Rigsfællesskabet, til gavn og glæde for alle parter.
Vores sundhedsvæsen er presset i dag, de ved aldrig helt hvordan de kan budgettere realistisk når de nødvendige evakueringer af personer der er blevet syge, skal regnes med ind i regnskaberne.
Vi er nødt til at forsøge at finde flere midler til sundhedsområdet. Ganske enkelt. Vores velfærd må ikke falde, og vort personale løber allerede for stærkt.
Det er vi nødt til at lave om på.

En stor ros skal lyde til alle vore medarbejdere inden for sundhedsvæsnets område. De gør en helt ekstra-ordinær og stærk indsats under meget pressede rammer.
Det er vi fantastisk taknemlige for, og glæder os til at indgå i en dialog med dem om nye løsninger og udvidet sundhed for vor befolkning.

Central ledelse skal koncentrere sig om, at udstikker rammerne og ikke detail-styre enhederne i landet, men snarere træde til med vejledning og råd, og effektmåle og tilse at sygehusene når deres mål.

Ledelse
Samarbejdspartiet ønsker en bedre ledelse af vore sygehuse, og at arbejde med arbejdsmiljøet på sygehusene og afdelingerne.
Et højt fagligt niveau, er ikke det samme som godt arbejdsmiljø, og et godt arbejdsmiljø er med til at fastholde kompetencer.

Ledere skal være ledere, og fagfolk skal være fagfolk. Vi kan sagtens forestille os, at vi ansætter ledelsesfolk med nogen erfaring i sygehusvæsen, men med administrationsbaggrund.
Vi må også, i højere grad, gøre brug af kompetente lokale konsulenthuse til at ryste afdelinger sammen, tage sig af konflikter som opstår, og skabe trivsel og velvære på arbejdspladsen.

Lønsystemet er håbløst utidssvarende, og efterlader en høj risiko for fejl i lønninger, og fordi div. tillæg er så uigennemskuelige kan det være vanskeligt at opdage fejl.
Det er et indsatsområde, der er relativt let at ordne ved en god digital løsning.
Som det er i dag, skal først personale udfylde et Excel ark med 12 kolonner, dernæst skal deres umiddelbare leder tjekke det, og til sidst indtaster personalestyrelsen det manuelt.
Fejlkilde, fejlkilde, fejlkilde. Lad os få gjort op med det.

Bonusser, goder, samfundsudvikling, ledelsesuddannelse for mellemledere og efteruddannelse er nogen af de værktøjer vi kan tage i brug for at fastholde godt personale, og til at belønne vore sundheds-medarbejdere i hele landet.
Vi ser flere hjemmehørende uddannede både nu og i fremtiden. Dette skal vi styrke for at nedbringe de udgifter vi har med flytninger og korttids-ansættelser.

God integration, allerede fra rekrutterings-landet eller stedet er nødvendig. Sundhedsvæsnet bør have en bedre rekrutterings-proces, som mere struktureret gennemgår ansøgninger.
Vi vil hellere have mennesker herop og arbejde, som matcher vores kultur – og har fået en indførsel i denne – end at have de svingdørssystemer vi ser i dag.
Det kræver også et ordentligt modtage-apparat med boliger, institutioner og velkomst til personale udefra.

Man skal kunne meget i det grønlandske sundhedsvæsen, og have en bredt funderet tilgang, det kræver rigtigt meget samarbejde, og indimellem ser vi meget hårde ting meget tæt på.
Mennesker vi kender, skal vi behandle, og vi må ikke glemme at sundhedsvæsnets personale også ser bagsiden af vort samfund.

Derfor er det vigtigt, at vi også skaber et stærkere netværk end i dag, imellem bygder og yderdistrikters sundhedspersonale, og sygehuse.

Bygder og yderdistrikter er ofte isolerede med deres arbejde, og vi må skabe bedre samarbejde vha. telemedicin, supervisions-samtaler udviklet særligt til medarbejdere der arbejder isoleret, bredere muligheder for rotationsordninger, og styrkelse af rejseholdene der sørger for borgernes sundhed i yderkants-Grønland.

Overenskomstforhandlinger
Et helt oplagt sted at sætte ind, er rettidige overenskomstforhandlinger med Selvstyret.
Det er vanskeligt for fagforeningerne at komme i dialog med Selvstyret, det er svært at få svar på henvendelser, og senest indgåede aftale er 2 år forsinket i fht. hvad den skulle have været.
Det må være ganske muligt at indgå gode overenskomstforhandlinger, og god dialog med vore fagforeninger rettidigt.
Styrk diagnostik – mere åbenhed i Sundhedsvæsnet
Samarbejdspartiet ønsker også en styrket diagnostik i sundhedsvæsnet.
Alle undersøgelser viser, at når først en diagnose er nået, er vi stort set lige så gode i Grønland, som vi er i f.eks. Danmark, til at behandle vore patienter.
Der hvor det går galt er perioden op til en diagnose er nået, og ved ikke-prioriterede behandlingsområder.

Vi har modtaget mange historier om patienter, som ved forebyggende kontroller af f.eks. prædisponerede mennesker for kræft, eller ved komplicerede behandlinger, ikke kan henvises til kontroller.
Det er både ærgeligt og farligt.
En øget bevillingsramme til Sundhedsvæsnet med sigte på patienter med sjældne lidelser, og et øget samarbejde med Rigshospitalet i Danmark, er ønskeligt.

Jordemoder i Sisimiut, Qaqortoq, Ilulissat, Nuuk, Østkysten

Samarbejdspartiet ønsker sig også en jordemoder i hver større by. Det ville sænke presset på Dr. Ingrids Hospital, ville hjælpe med tidlig indsats, ville styrke fagligheden omkring børn og forebyggelse af omsorgssvigt, viden om handlingsplaner, og styrke det faglige miljø for personale der arbejder med dette.

Tandpleje og tandsundhed
Vil man kigge på et område, som kunne trænge til helt ekstraordinære politiske diskussioner, skal man kigge på tandpleje og tandsundhed i hele landet.
Tandlæger kæmper en brav kamp imod uret, når de skal behandle patienter.
Tandudtrækning alene, uden opfølgende udbedringer er helt klart et problem. Har du penge og bor i Hovedstaden kan du få flotte tænder, har du ingen – eller bor udenfor Hovedstaden, er det sporadisk og tilfældigt om det kan lade sig gøre at beholde sunde tænder hele livet.

Ikke alene er der her brug for en massiv indsats for tandsundhed og tandpleje i forebyggende termer og med vedvarende sundhedskampagner – mere end der gøres i dag.
Vi er også nødt til at retænke vores tilgang til området.
Vi må nok lægge os fladt ned og erkende, at her må vi lave de såkaldte ”limousine-ordninger” for tandlægerne. Bedre lønpakker, høje krav til arbejds-effektivitet, men goder og rejser og oplevelser samtidig.
Vi må også i tænke-boks for at sikre vore tandplejer og de få uddannede tandlæger vi har af vore egne – og få flere uddannede indenfor området.

Det er tæt på umuligt for os, at tiltrække tandlæge-ekspertise, så når vi ikke kan tilbyde mere i løn end vi kan, er vi nok nødt til at tænke på særlige ordninger hvor der dels er skattefradrag for tandlæger der kommer hertil.
Ja, det er uretfærdigt at denne faggruppe kan behandles helt ekstra-ordinært godt, men vi har så massivt brug for dem, at vi ikke kan tillade os at lade være.
Belønningen bliver gode tænder der holder hele livet.

Samarbejdspartiet er dog helt åbne for, at finde alternative løsninger som virker.

Samtidig mener vi også, at vi skal begynde at samtænke kvalitet og kvantitet – således vi får effektive og gode indkøbsordninger, og sikre at vore lokale tandplejere og andet fast personale, kan videreuddanne sig til at blive ledere af klinikkerne, og dermed faktisk chefer overfor ”indlejet” arbejdskraft.
På denne måde er der også incitamenter til at blive ved sit arbejde.

En stor ros skal lyde til alle vore medarbejdere inden for tandpleje området. De gør en helt ekstra-ordinær og stærk indsats under meget pressede rammer.
Det er vi fantastisk taknemlige for, og glæder os til at indgå i en dialog med dem om nye løsninger og udvidet tand-sundhed for vor befolkning.