Klimaforandringer er en kendsgerning som vi må forholde os til. Vi bliver om nogen ramt af forandringerne på godt og ondt, derfor har vi en speciel forpligtigelse til at bidrage med det vi kan. Selvom over 70 % af vores elektricitet bliver lavet med vandkraft så er der stadig mange steder hvor vi kan bidrage med at nedbinge CO2 mængderne.

Batterier er en af de teknologier hvor der sker enorme fremskridt i disse år. Det er nu muligt at lagre strøm til en hel husholdning i flere dage i et batteri. Hvis vi var lidt mere innovative så ville vi tænke den slags ind i for eksempel byggerier af hospitaler så kunne vandkraften holde batterierne fyldt op så et evt. strømsvigt ikke kan mærkes.

Smart grids er virkeligt noget vi bør forske i og forsøge at udbygge. Der er forsøg i gang i Sydgrønland som ser meget interessante ud. Men der er virkeligt basis for noget innovation i Nordgrønland. Tænk hvis vi fik den første nulenergi bygd i Nordgrønland. Jo længere nordpå vi kommer jo mere sollys er der om sommeren. Det burde være muligt at slukke helt for diesel generatorerne i sommerhalvåret, og så er vi mindst halvvejs. Det er ikke noget man bare lige gør fordi samspillet imellem de forskellige energiformer, klima, og folks behov skal tænkes ind. Men vi vil arbejde for at der bliver forsket og testet på området. Vi foreslår at bede bygderne selv melde sig under fanerne. Hvis en bygd er villig til at blive forsøgsbygd på klima og miljø så kan vi sætte en masse forsøg med forskellige løsninger i gang detop der.

Tilsvarende skal vi forlænge afgiftfritagelsen for hybrid og elbiler. Og i det hele taget indrette vores afgiftsystem efter at gøre os mere klima og miljøvenlige.

Et andet sted hvor vi har et miljøproblem er i natrenovationen. Mange steder bruger man stadig plastikposer til natrenovation. Mange af poserne ender i naturen hvor de ligger til næsten evig tid. Hvis Hans Egede havde brugt et poselokum ville  poserne stadig være her. Det må være på høje tide at lave noget forskning i alternativer som formuldning, afbrænding, biogas, og hvad der ellers findes af moderne alternativer til poselokummer.

Vi bør også tage et opgør med plastikposerne. Microplast er ved at blive nutidens asbest. Ingen troede at det var noget stort problem, men nu er verdenshavene ved at blive fyldt med plastik. Som en nation der lever af vores hav er det vores pligt at gå forrest. Det er et sted hvor vi hver især kan gøre en forskel, men vi skal hjælpe til fra lovgivningens side. Et sted hvor vi kunne hjælpe til at ved at lave en lovgivning der udfaser plastikposer. Andre øsamfund i verden er allerede foran os på den front, det er på tide at vi viser lederskab.

Men det er ikke kun udgifter det hele. Vi har brug for at få rydet op på vores dumpe rundt om i landet. Det har været i gang allerede og vi skal fortsætte det arbejde. Det er en fin måde at skabe arbejdsplader på når vi alligevel skal have rydet op. Vi skal også fortsætte med at samle jernskrot på jerndumpene og sende det til omsmeltning. Det giver igen arbejdsplader.