Lufthavne
Alle selvstyre-ejede selskaber støvsuges i disse dage for kapital. Den går hverken til forbedring af de produkter de leverer eller til konsolidering til magre år, men til Kalaallit Airports.
Anlæg af lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq er ikke privatøkonomisk rentable, hvilket betyder at passagergrundlaget ikke kan inddække renter og afdrag på de lån der skal til, hvorfor vi belåner vore børns børn – hvis de da ikke udvandrer i magre år.
Vi skal have polstret os mod de infrastrukturelle problemer vi går i møde. Kangerlussuaq synker i takt med at permafrosten smelter, og det betyder at der er lange udsigter til, at reparere på dette område.
Vi mener at man skal udbygge lufthavnene i Nuuk og Ilulissat. Men beholde Narsarssuaq lufthavn. Det betyder logisk set at Kangerlussuaq ikke længere skal være atlantlufthavn. Banen i Kangerlussuaq kan så kortes ned til at være en lokal lufthavn der kan bruges til at fragte turister ind til trofæjagt, nordlysture og hvad der ellers måtte være af interesante turist mål i området.
Veje er vejen frem
Sydgrønland har brug for veje, ikke lufthavne. Den planlagte lufthavn i Qaqortoq hjælper kun dem der bor i Qaqortoq til at komme hurtigere ud og ind af byen, det er højst usikkert om det bliver billgere, og den vil ikke binde regionen sammen.
Ved at bygge veje og lave en enkelt færgeforbindelse kan man binde Narsaq, Narsarssuaq, og Qaqortoq sammen. Og ikke alene det. Man kan skabe langt bedre og billigere transportmuligheder for turister, landbruget, og alle andre erhverv. Når mineindustrien kommer i gang vil et vejnet sikre at det er nemmere at komme til og fra arbejdet i minen uanset hvilken af byerne man bor i.
Nanortalik kan man ikke uden videre bygge en vej til så der ønsker vi en grusbane til 19 pax fly i stedet. Et vejnet er en langt bedre investering end en enkeltstående lufthavn i Qaqortoq.