- Børn er vores fremtid og folkeskolen skal styrke deres selvværd
- Lærernes og pædagogernes værdifulde arbejde skal anerkendes, også gennem lønnen
- Samarbejdet mellem skole og forældre skal styrkes
- Fokus skal være på folkeskolen, ikke på reparationsprojekter som Majoriaq
- Personlig udvikling og kreativetet kommer indefra og selvværd styrkes med anerkendelse. Derfor skal faget personlig udvikling udskiftes med et idefag, der støtter elevernes kreativitet.
Vores børns personlige udvikling er et af Samarbejdspartiets vigtigste mærkesager og kampen alle børns ve og vel, uddannelse og personlige udvikling er den pagaj, der driver Samarbejdspartiets skolepolitik fremad.
Forældre er ikke alene om at sikre at deres børn udvikler sig og føler selvværd. Et godt samarbejde mellem forældre og pædagoger i skoler og daginstitutioner skal være den solide platform, hvorfra dette lands børn kan udfolde sig. Det bedste en forælder kan gøre for sit barn, er at lære barnet tro på sig selv og sine egne evner. Og det samme er den veluddannede lærer og pædagogs vigtigste opgave. Han eller hun bærer en stor del af ansvaret for at vores børn får en stærk tro på sig selv, da de jo passer og underviser barnet i mange timer hver dag.
Vores samfund udsætter vores børn for systematisk forsømmelse, når vi forsømmer pædagogernes forhold.
Vores land har akut behov for uddannede pædagoger, der har specialiseret sig i at styrke børns personlige udvikling. Samarbejdspartiet vil arbejde for, at pædagogernes løn bliver højere. Lad os da anerkende pædagogernes værdi, så de har overskuddet til at styrke børnenes selvværd. Vi tror på at en forbedring af pædagogernes vilkår er lig med en forbedring af børnenes vilkår.
Oplevelsen af folkeskolen præger børns selvværd
Et barns personlige udvikling af selvværd hænger i høj grad sammen med dets oplevelse af folkeskolen.
Der er allerede et fag i folkeskolen - Atuarfitsialak, der hedder personlig udvikling, men resultaterne er udeblevet. Det store behov for Majoriaq-projektet, der skal bringe de unge videre i arbejde eller uddannelse efter folkeskolen er i sig selv et bevis på at Atuarfitsialak – verdens bedste folkeskole- har spillet fallit. Vi anerkender, at pædagogernes rolle i børns personlige udvikling er større end mange umiddelbart går og tror.
Indfør idéfag
Helt konkret mener vi, at faget ’personlig udvikling’ skal udskiftes med et idéfag. Idéfag er et fag, hvor børn lærer at udvikle idéer og udveksle idéer; idéer der bliver delt bliver stærkere og samarbejde kan skabe mere sammenhold blandt alle elever, for faget vil lære børnenes samarbejdsevner.
At se sine idéer blive vakt til live og gjort til virkelighed kan være den bedste følelse i livet. Det vil forstærke elevernes selvværd, som kan række langt; ikke kun indenfor skolesystemet, men også i deres liv og på vores samfund. Samarbejde om et fælles, meningsfyldt projekt giver sammenhold og styrker samarbejdsevnerne. Det er vigtige kompetencer at have med sig. Forestil dig hvor vigtigt det er for skildpaddeunger for at nå havet. Folkeskolen skal udstyre vores børn med kompetencer, så de kan gøre mere end bare at nå havet. Vi tror at idefaget kan forberede ungerne og udvikle deres kompetencer, så de ikke blot når vandet, men har erfaringer, der vil guide dem igennem oceaner.
Idéfag vil blive et vigtigt frirum for børnene. De sidder ofte syv til otte timer, og det er skadeligt for deres indlæringsevne, for krop og sind hænger sammen. Børn er de mest kreative i hele universet – når de får lov at bruge alt i sig selv. Børn har de sjoveste fantasier i hele universet. De er mere kreative end voksne, de har mere fantasi end voksne. Lad os nu skabe det frirum, så børnene kan glæde sig over at gå i skole.
- Anerkend pædagogerne, for de har et enormt ansvar. Det er dem, der er med til at udvikle og udforme Kalaallit Nunaat´s fremtid – vores børn.
- Introducér idéfag. Skift faget ’personlig udvikling’ ud. Folkeskolen vil ikke kun opleve bedre resultater, men det vil skabe generationer af glade skolebørn. For glæde og gode resultater hænger sammen.
Finansiering
Vi bruger 75 millioner DKK om året alene på Majoriaq-projektet, som i princippet fungerer som en opsamlingsskole på en folkeskole, der har slået fejl. De penge skal føres tilbage til folkeskolen, så der er råd til at lærere og pædagoger får en anstændig løn og undervisningsmaterialer bliver opdateret og gøres tidsvarende. Kort sagt: Lad os bruge pengene mere fornuftigt og investere der, hvor flest mulige får den største gavn af dem.