Udviklingsfond for Rigsfællesskabet
Vi sagde det allerede i valget i 2021; vi vil gerne have en udviklingsfond for Rigsfælleskabet.
Det skal ikke være en gavebod, men en reel udviklingsfond, som kan bruge til at styrke rigsfællesskabets fælles mål.
For Grønland er det indlysende, at der mangler investeringsvillig kapital, der kan sikre at de muligheder vores smukke land byder på indenfor stort set alle erhvervs- og udviklingsområder kan udnyttes og komme både Grønland og det Rigsfællesskab, vi er en del af, til gode.
Derfor vil Samarbejdspartiet i Folketinget arbejde på, at vi fra grønlandsk side tager initiativ til, at der etableres en udviklingsfond for Rigsfællesskabet, hvor Færøerne, Grønland og Danmark årligt hver f.eks. indbetaler 0.25% af landenes respektive BNP.
Det ville give den fælles fond et kapitalindskud på små 5+ milliarder kr. om året. Hertil kommer eventuelt afkast af de penge fonde investerer i forskellige erhvervsprojekter i henholdsvis Færøerne, Danmark og Grønland.
Låg på Bloktilskuddet – en forhindring for hjælp
Med selvstyreloven har Grønland sikret sig muligheden for at hjemtage alle forvaltningsområder og erklære selvstændighed. Med Selvstyreloven blev der samtidigt – på grønlandsk ønske – lagt låg på bloktilskuddet, der blev fastfrosset på det niveau, der var gældende ved lovens vedtagelse i 2009.
Dermed blev det de svageste i Grønland, der blev ofre for ambitionen om selvstændighed, som alle i dag kan se i bedste fald, er en vision, der har meget lange udsigter.
Og mens tiden går, så er der flere og flere af de svageste i det grønlandske samfund, der får ringere vilkår. Samtidigt har det låg på bloktilskuddet, som de grønlandske forhandlere fik presset igennem vist sig at være en blokering for Rigsfællesskabets og herunder Danmarks mulighed for at yde bistand og hjælp blevet bureaukratiseret og gjort håbløst vanskeligt. Det har man kunnet se i forbindelse med den særlige hjælp til de udsatte børn og unge.
Vi skal udvikle, ikke afvikle Rigsfællesskabet
Samarbejdspartiet insisterer på, at Rigsfællesskabet skal være andet og mere end en ufinansieret afviklingsforretning. Rigsfællesskabet skal gøres til et udviklingsprojekt, hvor vi sammen med vores medborgere på Færøerne og i Danmark skaber mulighed for, at vi kan spille hinanden gode.
Vi skal sikre, at der bliver skabt en fælles kapital, som alle rigsdele kan trække på til projekter, der udvikler mere en én af de 3 rigsdele i fællesskab.
Samarbejdspartiet er af den opfattelse, at Rigsfællesskabets fællesfond skal have samme karakter som den norske oliefond og være et aktiv, som er med til at sikre velstanden og udviklingen i Rigsfællesskabet. En vis del af Fællesfondens overskud kan eksempelvis anvendes til at støtte uddannelsesrelaterede aktiviteter der kan være med til at højne uddannelsesniveauet i de 3 rigsdele, herunder gennem legater at understøtte kvalificerende international uddannelse for unge medborgere i Rigsfællesskabet.
Det væsentligste indsatsområde for Fællesfonden vil dog være, at støtte og fremme erhvervsudvikling i Rigsfællesskabet, idet præmissen skal være, at der fortrinsvis støttes projekter med deltagelse af interessenter fra mere end et af landene Færøerne, Danmark og Grønland. Fonden skal udarbejde en strategisk investeringsplan, der bl. a. sigter imod at udnytte ressourcer som eksempelvis sjældne jordarter, hvor det samlede projekt kan indeholde mulighed for at oparbejde de sjældne jordarter ved anvendelse af principperne for cirkulær, bæredygtig økonomi, der sikrer indtægter – også efter at minerne er udtømte.
Det er i princippet kun fantasien, der sætter rammerne for, hvilke fordele der kan drages
af Fællesfonden.
Reelt samarbejde Inatsisartut, Lagtinget og Folketinget – sammen er vi stærkest
Samarbejdspartiet ønsker, at rammerne for Fællesfondens aktiviteter fastlægges politisk i forhandling mellem Inatsisartut, Lagtinget og Folketinget, men at Fællesfondens aktiviteter i øvrigt udføres af en professionel ledelse underlagt Nationalbanken og lign. politisk uafhængige repræsentanter fra Grønland.
Derved sikrer man, at Fællesfondens aktiviteter hviler på et bredt politisk mandat sikret i alle 3 parlamenter, mens den praktiske udmøntning af Fællesfondens aktiviteter sker gennem fondens professionelle ledelse.
For Grønland er der alt at vinde ved at engagere sig i etableringen af Fællesfonden.
Her kan vi sikre os adgang til risikovillig kapital, der uden tvivlsomme bagtanker vil være med til at udvikle både Grønland og Rigsfællesskabet.
Gennem Fællesfonden kan skadevirkningen ved det fastlåste bloktilskud mindskes, således at de svageste i Grønland ikke betaler omkostningerne ved de vidtløftige visioner om selvstændighed, der dog fortsat fastholdes i Selvstyreloven.
Initiativet bør derfor kunne samle bred støtte blandt de politiske partier i Grønland
Læs mere af vort program under menu punkterne her på siden.
Et stærkere Rigsfællesskab – frihed for alle
Grønland som grønt foregangsland – Praktiske løsninger
Sundhedsvæsen i Folketinget – og herhjemme
Det etiske alternativ – En stærk uddannelsespolitik
Fuldt hjemtagelsesstop – Brug pengene på børn, sundhed og velfærd hjemme
360 graders hjælp til ofre for seksuelle overgreb – Børn som voksne
Fællesskabet tilbage i Rigsfællesskabet – Investeringer, systemskifte og rejser
Udviklingsfond for Rigsfællesskabet
FQ2022 – Valgprogram