Vi fortsætter vores skarpe opråb på dette område! I den forgangne valgperiode, berettede sundhedsvæsens personale om, at i flere byer og bygder, stødte de på børn helt ned til spædbørnsalderen, og børn på 2, 5 og 8 år der havde kønssygdomme!!! STOP STOP STOP!!
INTET kan være mere vigtigt end dette. Børn som oplever det sorteste sorte skal have hjælp fra det sekund det bliver opdaget. Vi skaber en psykopat,- og selvmordsfabrik ved at behandle vore udsatte børn og unge, som vi gør. Synes du at voldsstatistikkerne er for høje? Forebyg ved at behandle nutidens børn.
Synes du at for mange er misbrugere, hjemløse, arbejdsløse, eller på anden måde marginaliserede i vort samfund? Forebyg fremtidens høje tal, ved at hjælpe børn og unge nu! Forebyg, forebyg, forebyg.

Gældssætning på gældssætning, i historisk fremgangsrige år, til kæmpe-projekter der ikke finansieres rentabelt, ej heller giver sikkerhed for afkast – kan vi sagtens. Lufthavne, vandkraftværker, Inatsisartutboliger, og andet kan godt finansieres med lånoptag og underskud i driften, mens ældre, børn og unge, skoler og uddannelser må se langt efter ekstrabevillinger, hjælp og anstændige livsvilkår.
Det skal vi have ændret.
Ikke alene er sundhedsvæsnet underfinansieret, der mangler tilstrækkelige tiltag til at behandle børn og unge med ondt i livet – så de ender med at tage livet af sig, flytte ud af landet ved første chance, eller kan se frem til et liv i misbrug for at dulme nerverne, og en hel del af dem – også hjemløshed eller manglende kærlighedsrelationer, svært ved at fastholde arbejde pga. relationsproblemer, eller ganske enkelt et ødelagt følelsesliv. Det skal vi ikke blive ved med at være vidner til, og glo på – men sørge for et system der samler op MED DET SAMME, og første gang.
Ja, vi skal have løst problemerne med manglende uddannede i den generation af mennesker der arbejder i dag, og sikre en god uddannelse til de unge i dag – så vi på sigt kan løse sprogproblemer, rekrutteringsproblemer m.fl. med flere af vore egne ledere.

Men vi skal også indse, at vi aldrig slipper for tilkaldt arbejdskraft, og under alle omstændigheder har vi brug for, at vi får hjælpen frem så hurtigt som muligt til børn og unge med ondt i livet.
Det må være 1. prioriteten, og at der sikres ordentlige forløb der samler op, og samlede indsatser over for hele familien, ressourcepersoner omkring dem, og at vi sparrer med Danmark, Norden og andre inuit-samfund, omkring hvordan det gøres bedst. Evalueringer og følgeforskning på programmer der sættes i gang skal være et must, således vi får indrettet et system, der bliver bedre og bedre, i stedet for at reformere gang på gang.
Det må være muligt at indgå et forlig med alle partier om.
Det mindste vi kan gøre, er at blive enige om, at matche håndsrækningen fra Danmark på 85 mio. kroner, således vi kan begynde på taskforces, et sted at henvende sig-principper, og gennemgang af, hvor i systemet vi kan udbedre og lave om, uden at det skal koste en formue eller en mega omvæltning.