Nu har vi i endnu 3 år hørt på, at der skal ske noget på børneområdet. Initiativer har været til at overse.
Danmark har hjulpet med ekstra 85 mio. kr.
Har vi matchet det med ekstra 85 mio.kr.? Nej. Det har vi ikke engang.
De penge der er afsat, er en del af en administrativ reform, og der er selvfølgelig nogle gode initiativer på vej, men det forslår som ind i helvede.

I al sin enkelhed er forebyggelse og tidlige indsatser de allerbedste sikringer mod, at det går galt senere i livet. Vi skal SIKRE, at børn får mad i maven, et trygt sted at sove, tryghed i hverdagen – det sikrer os også en god skolegang, et godt arbejdsliv, og en solid uddannelse.
Det er afgørende at vi får væresteder, med opsamlende medarbejdere, der kan sikre varme, tryghed og hjælpende foranstaltninger. Der er gratis misbrugsbehandling – altså er der ingen undskyldninger for, ikke at visitere, henvise og hjælpe forældre også.

Der hvor det virkelig hænger, er psykiske behandlinger. Derfor foreslår vi, at vi får etableret mange flere hold med undervisning og forældre-kurser, enheder som arbejder med gruppe-terapi og gruppe-dynamik. Hjælp til fædre der er marginaliserede, som har vredes-håndteringsproblemer, og tidlige indsatser i skoler og førskole-tilbud. Forebyggende enheder til børn og unge med misbrugs,- og kriminalitets-sårbarheder, og programmer mod vold i familien – som baserer sig på Alternativ til Vold’s programmer, der virker over hele verden – og som har fantastiske resultater på, at få nedbragt vold og husspektakler – FRA DET OFFENTLIGES SIDE AF, og ikke fra kun politiets side af, som vi har set.

Derudover skal vi matche ekstra 85 mio. kr. til området, og de initiativer vi skal bruge de ekstra penge på, er:

1. TASKFORCE hold i alle kommuners sagsbehandling.
2. ENDØRS-PRINCIP: Vi skal sikre at det er sammenhængende med, sagsbehandlingens fart. Der skal ske noget fra første indberetning, og det skal ske i samarbejde med familierne.
3. Vi skal have familie-udredning, men som samarbejdende enheder – og IKKE som modarbejdende.
4. Vi skal benytte familie-rådslagningen når vi kan – det identificerer ressource-personer, der har lyst og mulighed for, at være en positiv indflydelse på barnet eller børnenes liv.
5. Vi skal sikre flere midlertidige anbringelser – mens familien får mulighed for behandling, så de kan blive hjemtagelses-parate af børnene. Det kræver en bred vifte af behandling – det kan være behandling for vold, det kan være misbrugs-behandling, det kan være forældre-kurser, husholdningskurser, eller kurser i emotionel læring. Det er en nødvendig udgift, således at de fleste familier får muligheden for, at blive sammen, men at vi får brudt de onde cirkler før børnene bliver voksne, og selv evt. bryder cirklen.
Det virker dyrt, men det sparer samfundet på sigt for rigtigt meget.

I dag bruger vi samlet set 140,6 mio. kroner til børn og unge specifikt. 46 mio. går til børnetilskud mm., 54,5 går til barsel, 6,7 mio. kr. går til døgninstitutioner, 10 mio. kr. til særlige indsatser, 22,6 mio til forebyggende indsatser. Og lige præcis 0 kroner går til sociale indsatser mod omsorgssvigt.
Hvis vi ønsker en fremtid der er god for alle, skal disse områder opprioriteres, og en række nye initiativer igangsættes.

Det kræver en reform der går på tværs af departementer; social,- familie,- justits,- uddannelse,- og finanser. Ligesom det kræver opkvalificering af arbejdsstyrken, omlæggelse af prioriteter i Finansloven, og intensivt samarbejde med kommunerne – især omkring omlæggelse af sagsbehandlingssystemerne, og mulighederne for henvisninger for sårbare familier, både børn og forældre. Men vi kan ganske enkelt ikke være andet bekendt, og der kan ikke være nogen vigtigere prioritet end dette.

Skal vi have stærke, dygtige og ledende fremtidige medborgere – er dette det område der skal prioriteres allerstærkest.
Sådan er realiteten ikke i dag. Vore prioriteringer er NØDT til at ændres.
Vi opvokser med et A og et B hold i dagens Grønland.
Og det har ikke engang noget at gøre med indkomster, uddannelse, eller om man kommer fra en by eller bygd. Selv om det kan være en del af det.
Det har ganske enkelt noget at gøre med, den tilgængelige hjælp der er i nærområdet, til at løfte sig selv og sin familie ud af sociale problemer.

Vore unge i dag – med ressourcer – slås sammen med andre unge på globalt plan for, at natur og miljø sættes på dagsordenen. De forstår, at hverken opvækstens vilkår, køn, seksualitet, etnicitet, eller opvækstvilkår, burde påvirke chancen for succes her i livet. Succes bør kunne faciliteres, uanset hvor vi står i livet.

De er empatiske i forhold til deres venner og kammerater, der er uden privilegier. De står sammen imod sexisme, for kærlighed, imod racisme og priviligie-blindhed.
De har allerede læst skriften på væggen; uden mennesket sættes først, ingen fremtid der er lys og god for os alle. Det glæder Suleqatigiissitsisut – Samarbejdspartiet, at de unge i dag er meget mere opmærksomme end vi er.
Lad os følge deres eksempel, og sætte handling bag de tomme ord.

Børn og unge fortjener beskyttelse I DAG. Vi skal handle NU!