Det er naturligvis fortsat en nødvendighed med tilkaldt arbejdskraft, hovedparten kommer fra Danmark og Filippinerne, Thailand og andre nordiske lande.
Der er fortsat behov for integration, hvis vi vil beholde disse gode og nødvendige kræfter i landet – og de skal helst gøres lokale.
Dels fordi, de besidder kompetencer vi har brug for, dels fordi der bliver flere og flere ældre fremadrettet, og færre og færre skatteydere, og dels fordi det er dyrt at blive ved med at skifte fagfolk ud.
Integration bør bestå af mulighederne for:
1. At lære grønlandsk og dansk – gratis. Fortrinsvist ved digitalisering. Vi har realistisk set nok kun mulighed for at sikre dette fra dansk til grønlandsk og fra engelsk til grønlandsk og engelsk til dansk. Det er også helt fint, og et rigtigt godt sted at starte.
- At sikre velkomst, opfølgning, lokale initiativer, og mulighed for, at henvende sig nemt til mynidgheder, hvis der bliver problemer med ophold, skatte-aftaler mm. I det store hele er dette muligt i dag, selv om vi har en del problemer med arbejdstilladelser til folk fra Asien, som lige skal smoothes ud. Det tror vi nu nok, at kommunerne skal sikre sig.
Opfølgning på tilflytning kan bestå i, at arbejdspladserne committer sig til, at personale-foreninger eller andre, tager tilflyttere med til lokale arrangementer, en årskalender, og en kort introduktion til landet.
Vi kan også vælge fra politisk hold, at sikre en velkomstpakke med almene informationer til alle tilflyttere. - At vi sikrer, at vore studerende og egne landsmænd først og fremmest ikke hører med til udehørende.
At vi sikrer et smidigt og nemt gennemskueligt skattesystem – Herunder pensionsaftaler, der ikke skal spænde ben for, at vi kan få den nøvendige arbejdskraft hertil. - At vi deltager aktivt i grænsehindrings-arbejde, i nordisk regi f.eks., og følger dette op med lovgivning. Det er klart, at der skal være strammere rammer for udefrakommende udenfor Rigsfællesskabet og Norden, men der bør være en række mere lempelige regler for vore nærmeste samarbejdspartnere – dels fordi det er der for vore egne landsmænd i de lande, dels fordi vi har brug for tilflyttende arbejdskraft altid.
Hvad laver tilkaldt arbejdskraft typisk?
Jura – advokater, jurister o.a. lovgivningsarbejde. Læger – der sikrer vores alle sammens sundhed. Projekter hvor man ikke kan skaffe grønlandsk arbejdskraft som allerede er afsat til andre projekter – dvs. boliger, eller lign. som der er behov for.
Hvor giver det ikke mening, at have tilkaldt arbejdskraft? For det første mener vi, i Samarbejdspartiet, at vi i langt højere grad skal lade det private erhvervsliv regulere sig selv, men er der lokal, kompetent og villig arbejdskraft, skal man naturligvis bruge denne.
Det er vigtigt for os, at vi selv bliver fremtidens ledere, men det er også vigtigt at understrege, at det kræver en menatlitets,- og konkurrencementalitetsændring. Den må og skal ske kollektiv, under hensyn til vor kultur – men vi skal sikre os, at vi bliver nogle af verdens dygtigste vidensbærere og arbejdere.
Dette sker naturligvis gennem uddannelse.
Det betyder også, at vi ikke skal sænke kravene – men hæve dem, på uddannelserne.