Pædagoger og Socialpædagoger – Støtten til anbragte børn og plejefamilier, sundhed og psykiatri
Det offentlige Grønland burde sige undskyld til børnene, plejefamilier og familier
–Et opråb om et område hvor man blot kan assistere i Folketinget, men som er hjemtaget
Vi kunne så godt tænke os, at man her i Grønland virkelig vågnede op i forhold til pædagoger og socialpædagoger.
Der er graverende mangel på begge dele, deres fagforening har mange gange været ude at sige:
1. Der uddannes slet ikke nok nye.
2. Lønforholdene er helt horrible.
3. Mange steder, er der slet ikke overskud til at tage sig af pædagogiske metoder, lave handleplaner, og skabe et lærende og helende miljø. Hverken i dag – eller døgninstitutioner.
Forholdene de arbejder under, er helt vildt pressede.
Støtten og behandlingen af børn og unge, som er anbragte lider i dén grad. Der er i forvejen haltende støtte til dem, men her er det virkelig, virkleig grelt, fordi det bliver et dobbelt svigt, og et systemsvigt.
Vi taler om, hvor forfærdelige forholdene er for anbragte og deres biologiske familier i Danmark – og det er også vigtigt.
MEN! VI svigter selv vore børn og unge herhjemme i dag.
Nu hvor undskyldninger er så meget på mode, kunne Inatsisartut og Naalakkersuisut passende give en undskyldning til både personale, forældre og anbragte over områdets manglende personale, lønninger, hurtige beslutninger taget hen over hovedet på både børn, bio-familie og plejeforældre.
ET barn afleveres, på en institution, eller i en plejefamilie – så er barnet anbragt!
Sjælden opfølgning, manglende indsatser, manglende støtte til bio-forældre, til plejeforældre og til barnet selv.
Svigt på svigt, manglende indsigt, glemte sager, glemte familier og glemte børn sidder derude og kukkelurer. De får aldrig en chance. Har de nogen omkring sig med uanede ressourcer, så får de hjælp – har de ikke, så går de tabt.
Sundhedsvæsnet, socialvæsnet, og psykiatrien samt manglende henvisningsmuligheder for inuit – børn som voksne – er katastrofalt styret.
Der er behov for hjælp.
Handleplaner, tak til jer der gør en forskel – lokale som tilflyttende
Man burde lave en handleplan for nuværende OG tidligere anbragte, for hjemløse der skal i eget hjem, og for børn og unge med traumer.
Der er rigtigt mange uden uddannelse på alle institutioner, og de løfter et kæmpe arbejde – tak for det. Tak til de få rå med uddannelserne, der stadig står!!! Hele vores fremtidige generation hviler på jeres input og arbejde i de første 12 år.
Alle undersøgelser viser, at inden mellemtrinnet skal man have børnene på ret køl, og det er lige præcis dér hvor vi som samfund underprioriterer allermest.
Ud over lønforskellene mellem Danmark og Grønland, så er der også behov for, at vi kan få mange flere hjem og arbejde på disse områder.
Det er bydende nødvendigt, hvis vi vil have et godt samfund, at vi finder de rigtige mennesker til at komme og arbejde i vort land.
For Tillie Martinussen i Folketinget er det her selvfølgelig en hjertesag, og noget hvor vi frustreret må hive os i håret over prioriteringerne hjemme. Og for Samarbejdspartiet er det ligemeget om du kommer fra Nanortalik, Bogense eller Filippinerne, der skal være plads til alle i vort samfund som ønsker og arbejder for det grønlandske samfund. Vi kan starte med at styrke grønlandsk undervisningen, og være imødekommende overfor mennesker der arbejder i vort land.
Vi ønsker det samme for os selv, når vi arbejder og studerer i Danmark, det skal vi også give tilbage til tilflyttende arbejdskraft!
Vi kan inspicere og arbejde med, hvilke arbejdere der passer godt ind i vort samfund som kommer fra Danmark, vi kan undersøge vilkårene og forskellene imellem Danmark og Grønland, og råbe op om det, uden hensyntagen til de etablerede partier herhjemme skal finde penge og skal opgive stædighed og selvstændighedstanker for praktiske løsninger.
Psykiatri og Tandpleje
Psykiatrien sejler, der er behov for helt anderledes løsninger her, da den også sejler i Danmark.
Et under, at man vil bruge penge på anstaltsdømte NÅR de er i anstalter, men ikke på forebyggende psykiatrisk arbejde. Ingen psykiatere kan undværes, og ingen tilbagevendende kan negligeres.
Vi må betale det det koster, så er det op til os politikere at skaffe rammerne, og se mulighederne for, hvor vi kan få hjælp ind.
Tandplejen er ligeså, underfinansieret og meget, meget besværligt fremkommeligt for folk som rent faktisk ønsker at arbejde her. Vi har i mange år fået input af tandplejen, fra tandteknikere til tandlæger, og opråb, på samme måde som vi nu ser fra sundhedsvæsnet. Det ER op til de grønlandske politikere at svare!
Rekrutteringsindsatserne i Danmark, på uddannelser og hos etablerede, skal intensiveres, og vi SKAL være beredt på, at det koster hvad det koster.
Alt andet koster samfundet sygedage, anbringelser, tabte liv – både ved egen hånd og ved sygdom.
Det er bare ikke godt nok.
Vi må SKABE lys for enden af tunnelen!
Husk på, at for Grønland mangler vi ganske få medarbejdere der ønsker at blive her, og det gør en kæmpe forskel. Danmark skal strukturelt finde mange, mange flere end vi skal, for at de kan se en afgørende forskel.
Vi skal finde og håndplukke lige præcis dem der kan og vil arbejde her, og som synes vor fantastiske land er smukt, at kulturen er berigende – og så skal vi give dem mulighed for at blive lokale, at lære sproget, og at føle sig godt tilpas her.
Der er heldigvis allerede mange fra både Danmark, Færøerne, Thailand, Filippinerne, Norge, Sverige og andre lande. Tak fordi I er her og er med til at løfte vort samfund!
Tak til alle lokale der arbejder under forhold, der mildest talt er pressede. I gør hele forskellen, I agerer tolke, I giver den en skalle, I oplærer nye konstant, og I gør det uden at få ros og pleje. Det skal I have!
Vi skal værdsætte og værdisætte jer meget højere end vi gør i dag. Så et shout out, selv om områderne er hjemtaget. Vi vil altid have jer med, og se muligheder for samarbejde, hjælp eller tiltag, også i Folketinget for jer.
Mange flere igennem uddannelser, meget mere kompetenceløft, og muligheder for uddannelse i Danmark og Norden, er noget af det vi kan facilitere igennem Folketinget – dét, og så at råbe op.
Vi vil altid kæmpe for jer.