Sikkerhedspolitik i Grønland
Med en stemme på Samarbejdspartiets Tillie Martinussen, får du Samarbejdspartiets forsvarspolitik, som du kender den:
NATO
Grønland er ligesom Færøerne medlem af NATO gennem vores rigsfællesskab med Danmark. Det betyder, at vi skal være med, når der træffes forsvarsmæssige beslutninger, der har direkte implikationer for Grønland.
Det betyder derimod ikke, at Grønland skal efterstræbe et hult selvstændigt medlemskabs af NATO, ligesom vi heller ikke har hverken penge eller ressourcer til selv at løfte en forsvarsmæssig opgave. Med de udfordringer vi står overfor i relation til vores fælles sikkerhed indenfor rigsfællesskabet, så er det nødvendigt at vi står sammen i et tillidsfuldt samarbejde. Det vil også frigøre politisk kraft til at fokusere på de mange nødlidende regeringsområder, som vi har hjemtaget ansvaret for og her er der som bekendt nok at tage fat på.
USA er Grønlands og rigsfællesskabets vigtigste samarbejdspartner på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område. Her er det Grønlands geostrategiske beliggenhed og direkte betydning for det amerikanske forsvar af USA, der er den væsentligste faktor. Der er en kendsgerning, som vi skal forholde os konstruktivt, men naturligvis ikke ukritisk til. Og det er en kendsgerning, der i den grad taler for et tillidsfuldt samarbejde med Danmark og det danske forsvar. For vi kan kun navigere sikkert her, hvis vi samarbejder også på områder som rumforsvar, som traditionelt ikke har været fokusområde for dansk forsvar. Med det ændrede trusselsbillede er der grund til at antage at Thule Air Base vil få en anden betydning, ligesom det må antages, at USA vil fremsætte ønsker om nye baser og faciliteter på den nordøstlige kyst af Grønland. Her skal vi sikre os, at vi inddrages i fremtidige aftaler, at nye basefaciliteter altid indrettes således at de understøtter både militære og civile formål, samt endeligt, at der i forbindelse med eventuelt nye baser også foreligger aftaler om deres bortfjernelse efter brug.
Samarbejdspartiet har tidligere i pressemeddelelser meldt ud om amerikanske overvejelser om atomenergi på Thule Air Base og behovet for nye baser. Her er USA ret åbne med informationerne, men det står i et skrigende modsætningsforhold til den larmende tavshed, som samarbejdspartiets pressemeddelelser blev mødt med i Grønland. Med Samarbejdspartiet i Folketinget får du en stemme, der altid vil være på vagt for grønlandske interesser og sørge for, at debatter bliver taget, mens vi kan få indflydelse og ikke blot surmule bagefter, når beslutninger træffes.
Cybersikkerhed,
Der vil vi gerne med i Danmarks efterretningstjeneste, og få afsat penge på næste Finanslov til, at vi får særlige eksperter med fokus på Grønland i PET og FE.
Vi vil gerne have afsat en ekstra pulje til Grønlands politi, således de kan oprette et særligt efterforskningspoliti med fokus på cyberkriminalitet i samarbejde med den danske enhed, og med rum for at tage fat i andre digitale lovovertrædelser, herunder chikane og sædelighedsforbydelser – særligt fokus på børn på sociale medier, og deling af børneporno, grooming og digitale krænkelser.
Forhandlinger om sikkerhed i Arktis, samt grønlandske farvande
Samarbejdspartiet har hele tiden været fortaler for, at vi selv tager en plads ved bordet, når vi sammen med Danmark forhandler udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner med relation til Arktis og herunder især den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland. Det er naivt at forestille sig, at den nye verdensorden, der følger i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, ikke påvirker os. Det gør den selvfølgelig, og vi må sikre et tættere og tillidsfuldt samarbejde med Danmark og med USA, især når det gælder installationer og planer om forsvarsmæssige anlæg på grønlandsk jord.
Vi skal ganske enkelt have indsigt og medbestemmelse, når beslutninger tages om Grønland, Arktis og sikkerhed.
Krigen og dens påvirkning – Ikke flere hemmeligheder
Den kolde krig er blevet til en varm i Europa. Det har konsekvenser for både Rigsfællesskabet og for Grønland og resten af den frie verden. Vi er helt afklaret med Grønlands geostrategiske placering og ikke mindst betydning for forsvaret af USA og Canada.
Vi er også afklaret med at Thule Air Base ikke drives af USA af hensyn til forsvaret af Grønland, men af hensyn til forsvaret af USA og dermed den frie verden. Vi er også sikker på, at den grønlandske befolkning har accepteret at Grønland er ”Middelhavets Perle” beliggende imellem Kolahalvøen i Rusland og Nordamerika. Vi ved også, at satellitter i polare kredsløb passerer hen over Nordpolen og at Thule Air Base også i forbindelse med satellitter har en stor strategisk betydning. Denne forståelse er imidlertid ikke en blankocheck til, at man militært kan disponere som man vil. Og mans skal under ingen omstændigheder prøve at bane vejen for nye militære installationer i Grønland uden at fortælle os, hvad det drejer sig om.
Samarbejdspartiet er klar over, at de nye hypersoniske missiler Rusland har udviklet, betyder en reel og direkte trussel imod USA, som man ikke umiddelbart har modtræk overfor. Vi har forståelse for, at det kan stille krav om nye militære sensor og radarinstallationer i Grønland, herunder på den kystlinie, der vender mod Rusland. Vi udelukker heller ikke, at der kan blive tale om placering af nye defensive våbensystemer på grønlandsk jord for at kunne bekæmpe de hurtige og dræbende hypersoniske missiler. Men lad være med at binde os en historie på ærmerne om, at USA af hensyn til kongerigets suverænitet ønsker at placere radarsystemer med det formål at styrke farvandsovervågningen imod kinesiske isbrydere.
Der er grund til mere oplysning, og det vil vi give fra Folketinget af.
Vi har ingen strategiske hensyn hjemme i Grønland at skal tage, men kan råbe højt om muligheder, men også om informationer der ufiltreret skal debatteres hjemme i Grønland.
Ethvert folketingsmedlem fra Grønland skal varetage hele Grønlands interesse, det vil vi selvfølgelig gøre hvis I vælger Tillie Martinussen ind.
Der er måske ikke så lang tradition for, at diskutere Sikkerhedspolitik, men det er nødvendigt den bliver diskuteret mere – også herhjemme. Det kan vi sikre også kommer fra Folketingets medlem fra Grønland af, hvis I stemmer på os.
I det lys er det vigtigt, at vi i fællesskab tager stilling til, hvordan de amerikanske ønsker kan imødekommes, således at de flugter mest muligt med Grønlands og Kongerigets ønsker. Der er ingen grund til mummespil, fortielser og strudsepolitik, når man i den frie amerikanske presse kan læses om mobile atomkraftanlæg til bl.a Thule Air Base og om behovet for nye installationer og metoder til at bekæmpe den nye hypersoniske trussel.
Geografisk synes det indlysende, at eventuelle nye amerikanske militære installationer vil blive placeret på lokaliteter i Nord- og Østgrønland, hvor de er tættest på truslen fra Rusland og hvor der ikke normalt færdes mennesker. Skal Grønland lægge jord til sådanne installationer, så må det være et krav, at installationerne indrettes således at de kan anvendes både militært og civilt. På den måde kan den militære udvikling bidrage til at udvikle den grønlandske infrastruktur i områder vi ellers ikke havde ressourcer til at investere i.
Det har kostet os dyrt at takke nej til samarbejde om udvidelse af de 3 atlantlufthavne. Den fejl bør vi ikke gentage nu. Så må vi konkret og på et oplyst grundlag forholde os til både mobile atomkraftanlæg og nye forsvarsinstallationer, der efter vores opfattelse bør have defensiv karakter.
Vi er kommet rigtigt dårligt fra start, når nyheder af denne karakter skal hentes i de amerikanske eller danske medier. Det skal der rettes op på. Der er intet, der skal luskes igennem. For med rettidig omhu så kommer vi til at stå på den rigtige side af historien. Det ville være fantastisk om det denne gang kunne ske uden fordækt spil og uden at efterlade historiens kosteskab fuld af nye skeletter.
Rigsfællesskabets og Grønlands suverænitet
De nye sikkerhedspolitiske realiteter kræver, at vi holder sammen i Rigsfællesskabet for bedst muligt at navigere igennem de udfordringer vi står overfor.
Vi ønsker, at det danske forsvar under Arktisk Kommando i videst muligt omfang løser opgaven med at hævde Rigsfællesskabets suverænitet i Grønland.
Sådan kan vi bidrage til – og få en nøglerolle i – at holde den militære oprustning i verden på lavest muligt niveau.
Vi anerkender, at forsvaret af Grønland er et anliggende der løses i samarbejde med USA og Danmark og Grønland.
Vi ønsker, at Rigsfællesskabets politik overfor stationering af atomvåben i fredstid fastholdes, og at eventuelle nye amerikanske installationer i Grønland har defensiv karakter.
Eventuelle nye amerikanske militære installationer i Grønland forhandles indenfor rammerne af Forsvarsaftalen for Grønland. Vi skal sørge for, at eventuelle nye installationer i Grønland indrettes, så de kan benyttes til både militære og civile formål.
Dermed medvirker sikkerhedspolitik til udbygning af infrastrukturen i Grønland.
Serviceaftaler for nye installationer følger naturligvis fortsat de principper, der er aftalt mellem Danmark, Grønland og USA, og herunder for Thule Air Base.
Før nye installationer anlægges skal det aftales, hvorledes de afvikles og fjernes efter brug.
Ligeledes skal vi have udbygget samarbejdet med efterretningstjenesten, og online (cyber)sikkerhed for Grønland også, både via samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste, samt i Politiet i Grønland. Det er sund fornuft.
Vi mener også, at vi bør indlede snakke med Danmark, og andre allierede om, at oprette et maritimt center her i Grønland, hvor allierede – og vore egne – kan lære at sejle i arktiske og isfyldte farvande.
Vi bør etablere et ”Centre of Excellence”, for arktisk navigation, hvor NATO flådestyrker kan uddannes i at sejle og operere i isfyldt farvande. Det kunne også have betydning i relation til civil skibsfart, hvor samme center kunne uddanne og udchecke civile navigatører i arktisk sejlads.
Med de mere og mere åbne sejlruter igennem nordøst og nordvest passagen, kommer der et stigende behov for ekspertise i arktisk navigation, som Grønland kunne høste frugten af, ved i samarbejde med Danmark at etablere et kompetence center for Arktisk Navigation.
Pension og beskatning af Forsvarets udsendte til yderområder
Det er helt hul i hovedet, at Forsvarets udsendte i bl.a. Nerlerit Inaat skal betale kommunalskat, når de ikke bruger nogen af kommunens faciliteter.
Det skal vi have lavet om på.
Ligeledes er pensionsreformens åbenlyse forfordeling af beskattede udsendte helt håbløs. Det er vi nødt til at lave en samarbejdsaftale om, om nødvendigt fra det danske Folketing. Det giver sig selv, at de der tjener vort lands grænser, ikke unødigt skal belastes beskatningsmæssigt.
Læs mere af vort program under menu punkterne her på siden.
Et stærkere Rigsfællesskab – frihed for alle
Grønland som grønt foregangsland – Praktiske løsninger
Sundhedsvæsen i Folketinget – og herhjemme
Det etiske alternativ – En stærk uddannelsespolitik
Fuldt hjemtagelsesstop – Brug pengene på børn, sundhed og velfærd hjemme
360 graders hjælp til ofre for seksuelle overgreb – Børn som voksne
Fællesskabet tilbage i Rigsfællesskabet – Investeringer, systemskifte og rejser
Udviklingsfond for Rigsfællesskabet
FQ2022 – Valgprogram