Der mangler konsekvent flere penge til behandlinger af senfølger efter seksuelle overgreb. Vi har alt for mange voldtægter. Vi har alt for mange seksuelle overgreb, og vi har alt for mange tilfælde af mobning, ondsindet, skadeligt sladder på arbejdspladser, køns-ulighed på arbejde fra lønnen der betales til hhv. mænd og kvinder over hvem der høres / overhøres på arbejdspladserne, og hvem der dermed får fofremmelser. Der er en kæmpe diskrepans mellem, at kvinder generelt er bedst uddannede, deres indkomster når man ser på kønnenes gennemsnit, samt deres generelle besættelse af top-poster i samfundet, kønsfordelt-

Ligeledes mangler der en generel debat i samfundet om, hvor vi vil hen.
Langt de fleste unge mennesker i dag har uden problemer favnet begreber som flydende køn og seksualitet, de er opmærksomme på forskellene i behandling af kønnet, de er klar over, at de skal passe på hinanden. Gudskelov for det!
Men de er også vokset op med, at internettet fylder på telefonen, og har kunnet se, at der er opgør i hele verden med kønsvold, med kønsroller, og særligt et opgør der er globalt for, at kvinder kan gå trygt hjem. At kvinder voldtages. At børn misbruges. Og at der sker vold, institutionelle overgreb, mikro-agressioner, og et opgør med stereotyper baseret på køn, race, oprindelse, indkomst og placering i verden. 
Alligevel er vold og vold i hjemmet, vold overfor partnere af begge køn, og fokus på,- og behandling af vold i hjemmet, samt mentale og psykiske overgreb en mangelvare i debatten.

Hør nu her, det kan være ganske svært at tale om. Men det er vi faktisk nødt til.
Selvfølgelig er langt hovedparten af vore familier og medmennesker funktionelle, dygtige, skarpe og står sammen. Selvfølgelig har vi ufatteligt mange ting vi kan være stolte over som folk.
Der ER mangel på lighed imellem kønnene – også for mænd og drenge hvis traumer ofte negligeres, eller rettigheder overses ved forældremyndighedssager. Kvinder har oplevet en meget stor andel af vold fra partnere når de er mødre første gang, og rapporterne taler deres eget sprog.
Alkohol er oftest involveret, men det er måske snarere et symptom på, at vi reagerer kollektivt.
I fht. alkohol drikker vi nu langt mindre, end de fleste lande vi sammeligner os med. I forhold til vold, er statistikkerne desværre de samme. I fht. børn og unge der er udsatte, ser det også ens ud. Intet land uden dets folk. Derfor skal vi reagere i den kommende valgperiode, og sikre at det de foregående politikere har forsøgt at gøre, men ikke ar formået, kommer til at ske.
Vi har traumer vi skal have behandlet. Brudt tabuer om at selvfølgelig kan mænd græde lige så vel som kvinder. Vi skal holde op med at kalde assertive og dygtige kvinder med meninger dåser, hysteriske, og på andre måder kønsnedsættende ord, og vi skal tage snakken alvorligt om, hvordan vi taler OM, MED og TIL hinanden.