Samarbejdspartiet anser Forsvarets tilstedeværelse i Grønland som positivt.
Som et parti, der ønsker en fortsat udvikling af Grønland inden for rammerne af Rigsfællesskabet, hilser vi velkommen, at Danmark i det seneste forsvarsforlig klart har prioriteret Grønland.
Vi er glade for, at Forsvaret, Politiet og SAR-beredskabet trådte til, ved katastrofen ved Nugaatsiaq, Illorsuit og Uummannaq-området, da flodbølgen ramte sidste år.
Vi oplevede et Forsvar, og et Politikorps med både hjerte, kompetence, lokal viden og medmenneskelighed.
Tak til alle de involverede for det. Både fra Forsvaret og Politiet.
Det var ikke en nem opgave, og redderne satte selv livet på spil, da der var stor risiko for yderlige fjeldskred, og årsagen til flodbølgerne var endnu ikke klart identificeret, da Politi og Forsvar trådte til, med en forsyningskæde af fartøjer på vandet, redningsmandskab og helikoptere.
Politiet vogtede på de katastroferamtes ting, Forsvaret og Politiet reddede hundene ud af bygden, og de hjalp med livsvigtigt kommunikation i de vigtige timer.
Det er den slags samarbejde, der varmer vore hjerter.
Hvad vil Samarbejdspartiet gerne i fremtiden med Forsvaret og samarbejde
* Udvide mulighederne for civil forsyningssikkerhed, og udvidede handelsmuligheder via Thule Airbase til den grønlandske befolkning i Nord.
* Udvide mulighederne for ikke-boglige grønlandske borgere, der ønsker at tage en uddannelse igennem Forsvaret.
* Vi vil gerne åbne en dialog med Danmark om, at etablere et Center for Arktisk navigation.
- Vi forestiller os, at NATO flådestyrker kan uddannes sammen med os, i at sejle og operere i isfyldte farvande.
- Et sådant center, forestiller vi os også kan have betydning i relation til civil skibsfart, hvor samme center kunne uddanne og udtjekke civile navigatører i arktisk sejlads.
Med de mere og mere åbne sejlruter igennem nordøst og nordvest passagen, kommer der et stigende behov for ekspertise i arktisk navigation, som Grønland kunne høste frugten af, ved - i samarbejde med Danmark - at etablere et kompetence center for Arktisk Navigation.
* Vi forventer at Grønland holdes orienteret om forsvarspolitiske vigtige sager der omhandler Grønland.
* Vi ønsker et udvidet politisk samarbejde inden for Rigsfællesskabet omkring sager der vedrører Grønlands sikkerhedspolitiske,- og geopolitiske placering i verden.
Tættere samarbejde mellem Grønland og Forsvaret
Arktisk Kommando i Nuuk, har åbnet muligheden for et tæt, og tillidsfuldt samarbejde mellem Selvstyret og det danske forsvar.
Vort parti har som bærende mærkesag, at sikre en fredelig udvikling i Arktis, og særligt i Grønland.
Klimaforandringerne muliggør nogle nye sejpassager, der grænser op til,- eller går igennem vore farvande, og det betyder, at Grønlands placering i verden, tiltrækker en øget geopolitisk interesse.
Sagt på en anden måde; uden suverænitetshævdelse, kan vi ikke håndhæve, at industri, militær eller nationer ikke besejler vore farvande – eller overflyver vort lands territorium.
Vi ser også positivt på, at Grønlands Selvstyre og Forsvaret i dag samarbejder om fiskeriinspektion.
Forsvaret er en del af vort værn mod, at blive udnyttet af andre lande – også på fiskeriområdet.
Det er nemlig det Forsvaret er til for; at forsvare vore grænser, at hjælpe til, når katastrofen lurer og det er Samarbejdspartiets klare budskab til Rigsfællesskabet: Lad os samarbejde om, at gøre Grønland endnu mere sikker.
Om det er lande der ønsker en bid af vor undergrund, at beflyve vort luftrum hemmeligt, at besejle vore farvande og stjæle vore fisk, eller andre lyssky aktiviteter; så er Forsvaret der til at træde til.
Arktisk Kommando er en nærliggende mulighed for, at vi som politikere kan tage nogle gode snakke med Forsvaret, få præsenteret de seneste nyheder lokalt, og herigennem ruste os til rammerne for øget samarbejde med det danske Folketing omkring Grønlands udenrigspolitiske anliggender.
Hvilke alternativer er der?
Suleqatigiissitsisut – Samarbejdspartiet mener ikke, at der er nogle gode alternativer til, vor aftaler indenfor Rigsfællesskabet om forsvar af vort land.
Vi er klar over, at klimaforandringerne åbner nye muligheder for den arktiske region og at udviklingen påkalder sig interesse internationalt, herunder fra Kina og Rusland.
Vi ønsker en fortsat fredelig udvikling i området i,- og omkring vort land, og vi er derfor positive overfor den sikkerhed som medlemskabet af NATO giver - også for borgere i Grønland.
Vi har behov for et godt samarbejde med Danmark, om forsvar af vort land.
Samarbejdspartiet – Suleqatigiissitsisut, er ikke så naive, at vi tror dette samarbejde kan ske bedre med andre lande.
USA, Rusland og Kina, er eksempler på 3 stormagter vi kunne indgå aftaler med, hvis vi meldte os ud af Rigsfællesskabet. Måske.
Men Danmark er en fredelig nation, og som en del af FN og NATO, igennem vor tilknytning til Danmark, er vi en del af en fredsbærende koalition, som også søger fredsbevarende initiativer.
Vi synes det er naivt, at forestille sig, at samarbejde med andre nationer omkring lige netop militær tilstedeværelse i Grønland, vil blive mere fredeligt, skabe et bedre samarbejde og sikre vor befolkning bedre sikkerhed.
Grønlandsk værnepligt
Som del af Rigsfællesskabet bør vi påtage os at medvirke i forsvaret af ikke kun vores eget, men i hele Rigsfællesskabets territorie.
Der er brug for grønlandsksprogede værnepligtige, soldater og officerer f.eks. på de inspektionsfartøjer og patruljer, der patruljerer vores hav- og landområder. Ligesom grønlandske medlemmer af Sirius-patruljen, og Frømandskorpset kunne være formålstjenstligt.
Værnepligten er en glimrende basisuddannelse, som kan føre til videreuddannelse inden for det militære system og på sigt have stor værdi for det civile samfund.
Værnepligten vil kunne styrke vores unge fysisk og mentalt og medvirke til at de er bedre rustede til at tage de uddannelser, der er nødvendige for at vores land er velfungerende i en globaliseret og moderniseret verden.
Under alle omstændigheder mener vi, at vi bør lade vore unge blive klar over, at de kan ansøge om at deltage i forsvarets grunduddannelser.
De er både givtige og spændende.
Baserne, Igaliku-aftalen og øgede samarbejdsmuligheder
Vi hilser velkommen, at Danmark vil styrke indsatsen i Arktis og herunder tage ansvar for oprydningen efter det amerikanske forsvars tilstedeværelse i Grønland. Det er på sin plads.
Vi tilslutter os den aftale som daværende Landsstyreformand Hans Enoksen indgik i 2004 i Igaliku, hvor Grønland tiltrådte Forsvarsaftalen med USA af 1951.
Vi er dog ærgerlige over, at manglende omhu gjorde det muligt for et skuffeselskab at overtage service-kontrakten for Thule Air Base, der ellers sikrede Selvstyret en årlig indtægt på et 3-cifret millionbeløb. Derfor synes vi, at vi inden for rammerne af Igaliku-aftalen godt kan søge nye muligheder for indtægter, eller fordele, for det grønlandske samfund.
Det er oplagt at søge en øgning af vor forsyningssikkerhed, handelsmæssigt, via Thule Airbase.
Samarbejdspartiet kunne godt tænke sig, at vi i højere grad benyttede Thule-basen til at forsyne Grønlands nordområder med handelsvarer, i de perioder, hvor is og vinter truer forsyningssikkerheden, og gør det umuligt, vanskeligt og dyrt at besejle området, og at beflyve det med vore lokale flyselskaber.
Vi har i den forbindelse bemærket, at Thule Air Base udgør en robust logistisk infrastruktur, der kan få betydning for fremtidige erhvervsprojekter i denne del af Grønland.
Vi mener at den forsvarsmæssige dimension af Rigsfællesskabet forvaltes hensigtsmæssigt af Danmark, hvilket åbner mulighed for, at vi i Grønland kan prioritere vores indsats på politikområder, der har en langt større betydning for den enkelte grønlænder:
Det skal vi samarbejde med Danmark om, at redefinere på en stabil og ansvarsfuld måde.
Vi som Selvstyrende land, har overtaget det politiske og forvaltningsmæssige ansvar.
Det ansvar skal vi være os bevidste, også når vi forhandler indenfor Rigsfællesskabet.
Der er en kedelig tendens til at skælde ud på andre lande, i stedet for at vi som nation påtager os ansvaret, og begynder at træde vore barnesko i forhandlingens gode kunst.
Forhandlinger sker som bekendt bedst mellem venner.
Samarbejdspartiet har samtidigt en klar forventning om, at de relevante myndigheder i Danmark løbende holder Selvstyret orienteret om udviklingen inden for forsvars- og sikkerhedspolitik og herunder medinddrager det grønlandske Selvstyre i alle forhold af betydning for Grønland.
Forsvarsforliget i Danmark 2018 til 2023
Regeringen i Danmark har netop indgået et nyt Forsvarsforlig, der fastlægger rammerne for Forsvarets udvikling fra 2018 til 2023.
Den betydning Danmark tillægger samarbejdet i NATO som garanten for Kongerigets sikkerhed, afspejles i denne. Der er også et specifik omtale af Forsvarets udvikling i Arktis som vi citerer her:
”Et relevant forsvar i Arktis
Kongeriget Danmark er centralt placeret i og dækker en væsentlig del af Arktis.
Udviklingen i Arktis – herunder særligt i Grønland og på Færøerne – er selvsagt af afgørende betydning for Danmark.
Forsvaret har en lang tradition for at operere i Arktis. Forsvarets tilstedeværelse og opgaveløsning bygger på et tæt forhold til befolkning og de lokale myndigheder både i Grønland og på Færøerne. Det er vigtigt for Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis at styrke og udvikle dette forhold.
Der sker i disse år store forandringer i Arktis.
Klimaforandringerne bevirker en øget geografisk tilgængelighed, hvilket bl.a. resulterer i voksende opmærksomhed på udvinding af naturressourcer samt større kommerciel og videnskabelig aktivitet. Der er også en øget militær aktivitet i området.
Disse forhold betyder, at Arktis’ geopolitiske betydning i de kommende år vil blive stadig mere markant.
Selvom klimaforandringer og den øgede aktivitet i området nødvendiggør øget tilstedeværelse og overvågning, er det samtidig en prioritet at fastholde Arktis som et lavspændingsområde.
I samarbejde med Grønland og Færøerne styrkes indsatsen i Arktis som følger:
- Arktis-aftalen fra december 2016, der styrker overvågning, kommando, kontrol og kommunikation samt operative indsatser i Arktis, videreføres. Hvis der opstår behov for nye initiativer, kan der omprioriteres inden for aftalens ramme. Der er afsat 120 mio. kr. årligt, i alt 720 mio. kr. i perioden, på Forsvarsministeriets bevilling.
Herudover afsættes der i perioden i alt 235 mio. kr. til nedenstående yderligere initiativer.
- Der afsættes midler til oprydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland.
- Der investeres i materiel til forureningsbekæmpelse i farvandene omkring Grønland.
- Etablering af en beredskabsuddannelse i Grønland, der samtænker igangværende projekter såsom Grønlandsvogterne og etablering af beredskab med hovedvægt på civile kompetencer.
- Værnepligtsafprøvning for frivillige gennemføres i Grønland.
- Der ydes støtte til grønlandske værnepligtiges hjemrejser.
- Der etableres yderligere folkeskolepraktikpladser ved Forsvarets enheder.
- Forsvaret vil ved en eventuel udvidelse af Istjenestens operative område bidrage til iskortlægningen af området nord for 62 grader nord”.
Hvad betyder Forsvarsforliget for os?
Alt i alt er der tale om positive udviklingsperspektiver for Forsvarets indsats i Grønland.
Herunder også løsning af opgaver inden for:
* SAR – Search and Rescue
* Suverænitetshævdelse - herunder fiskeriinspektion på vegne af Grønlands Selvstyre
* vi ser en villighed til at styrke beredskabet for forureningsbekæmpelse i farvandene omkring Grønland.
* Styrket mulighed for grønlandske borgeres mulighed for at indgå i Forsvaret
I fht. det civile beredskab er tale om en udvidelse af aktiviteterne i Grønland.
Det er nyttigt, for det er netop evnen til at yde bistand af denne karakter, der senest blev gennemført i forbindelse med flodbølgen, der ramte Nuugaatsiaq, og den efterfølgende evakuering af både Nuugaatsiaq og Illorsuit.
Vi mener, at samarbejdet mellem det danske forsvar og de grønlandske myndigheder er blevet bedre efter placeringen af Arktis Kommando i Nuuk.
Vi ser ikke noget behov for, at Grønland påtager sig yderligere opgaver indenfor dette område ud over at man naturligvis løbende skal holdes orienteret om den forsvars- og sikkerhedsmæssige udvikling i området. Vi har en indlysende interesse i, at der fortsat opretholdes tilstrækkelig kapacitet i området til, at suveræniteten kan sikres og at Forsvaret, herunder søværnets skibe, kan yde assistance til det civile samfund, når der er behov herfor.
Monroe-doktrinen
vi anerkender naturligvis den aftale, som det grønlandske Selvstyre under Hans Enoksen indgik med USA og Danmark i Igaliku, den 6. august 2004, hvor Grønland tiltrådte forsvarsaftalen med USA af 27. april 1951 med visse ændringer.
Oprindeligt blev Monroe-doktrinen lanceret af den amerikanske præsident Monroe i 1823.
Sigtet dengang var at sende et klart signal til verden om, at USA havde defineret sine interesser på en måde, der ikke åbnede mulighed for, at Europæiske nationer gjorde forsøg på at kolonisere områder, der var defineret som værende i den amerikanske interessesfære.
I dag er Monroe-doktrinen en hjørnesten i USA udenrigspolitik, hvor der klart er sendt et signal til den omkringliggende verden om, at man ikke skal forsøge at intervenere i den amerikanske interessesfære.
Populært sagt, baserer den vestlige verdens alliancer sig i høj grad på aftaler som bl.a. Monroe-doktrinen, og derfor indgår landene aftaler om, at forsvare hinandens suverænitet for at bevare ting som demokrati, den vestlige verdens interesser, velfærd osv.
I dagens sprog betyder det for Grønland og Danmark, at Grønland klart ligger inden for den amerikanske interessesfære og at det selvsagt påvirker både Grønlands og Danmarks mulighed for at agere imod det, der opfattes som USA interesser, f.eks. trusler fra Rusland, Kina eller andre stormagter der kan ønske en bid af Grønlands-kagen.
Det tolker vi sådan, at USA nøje følger udviklingen i Grønland og i Rigsfællesskabet og hvis man føler, at der sker noget, der ikke harmonerer med disse aftaler, så vil man reagere.
De geopolitiske realiteter er, at Grønland ligger imellem USA og Rusland.
Den omstændighed, at Grønland ligger hvor det gør, er jo uafhængigt af det faktum, om Grønland er en del af Rigsfællesskabet.
Uanset om Grønland er en del af Rigsfællesskabet eller selvstændigt, så vil Grønlands muligheder for ageren være begrænset af Monroe-doktrinen.
For Grønland bliver det derfor i høj grad et spørgsmål om, hvorledes vi bedst varetager vores interesser.
Samarbejdspartiet mener helt klart, at Grønland er bedst stillet ved at agere indenfor rammerne af Rigsfællesskabet.
Kalaallit sakkutuunngortarnissaat
Naalagaaffeqatigiinnut ilaasutut sakkutooqarnermut suleqataanerusariaqarpugut, nunatsinniinnaanngitsoq Naalagaaffeqatigiilli tamarmiusut iluanni.
Sakkutuut sakkutuullu naalagaat kalaallisut oqaluttut pisariaqartinneqarput soorlu nakkutilliissutini aamma alapernaarsuinerni, imartatsinni aamma nunami. Siriusimi alapernaasuisuni kalaallit peqataasarsinnaapput aamma Frømandskorpsimi peqataasarnissaat siunertarisamut naleqquppoq.
Sakkutuujuneq ilinniagaavoq pitsaasoq, sakkutuut iluanni ilinniaqqinnermut tunngavissiilluarsinnaasoq ungasissorlu isigalugu inuinnaat akornanni naleqarluarsinnaasoq.
Sakkutuujunerup inuusuttagut timikkut tarnikkullu nukittorsassavai aamma piukkunnarsassavai ilinniakkanut nunatsinni amingaatigineqartunut ilinniarnissaannut, nunarsuup sinnerani nutaaliassumi nunarput sinnerlugu suleqataasussanngorlugit.
Qanorluunniit pisoqaraluarpat isumaqarpugut inuusuttunut nassuiaatigisariaqaripput, sakkutooqarnerup iluani tunngaviusumik ilinniarnissaminnut qinnuteqarsinnaasut.
Pissarsinassaaq pissanganarlunilu.