Energikrise og fødevarekrise

Det bliver endnu dyrere end vi regnede med, at rejse.
Ikke alene skal vi betale for lufthavnene nu, men vi står også i en verdensomspændende recession, grundet konflikten i Ukraine.
Der er ingen tvivl om, at det bliver dyrere og være grønlænder, og der er ikke grundlag for rigtigt mange på SIK løn, eller anden lav løn.
Det bliver nogle dyre vintre, hvis ikke vi holder vore muligheder for at forhandle olie i 2024, på et favorabelt grundlag. Vort bedste kort er fællesskabet i Rigsfælleskabet, for at styre igennem krisen.
Den kommer til at vare en række år, og vi skal holde op med at gøre det dyrere at være menneske her i landet.
Det betyder, at vi har behov for økonomiske indsprøjtninger, i form af erhverv, fortsat god afsætning for vore fisk, bedre muligheder for, at Bloktilskuddet kan forhøjes, eventuelt med øremærkede penge.

Der er konkret mangel på hvede, på olie, på gas. Hvad betyder det for din økonomi?
Det betyder, at fødevarer, benzin, diesel og tøj bliver dyrere.
Det er fordi producenterne af disse hverdagsting, skal bruge energi til fremstilling af varer – eller f.eks. hvede, til at lave stivelsen i din mad, eller de rugbrød eller franskbrød I spiser i familien.
Det betyder også at alle varer bliver dyrere at fragte varer og materialer hertil.
Der kommer øget lønpres i Danmark og andre lande vi normalt rekrutterer fra, så en hjemmeopgave for Inatsisartut her bliver, at sikre lønforhold, uden at inflation tager himmeflugt.

Arbejdere fra Danmark pinedød nødvendige – Tilkald arbejdskraft
Løsningen på dette kunne delvist være, at sikre mange flere arbejdere der betaler skat udefra og kommer med øget værdi grundet uddannelser og arbejder i landet.
Der kommer mangel på arbejdspladser for akademikere og anden arbejdskraft i Danmark som vi har brug for herhjemme for blot at møde normeringerne, og samtidig kunne vi få flere skatteindtægter til at modvirke noget af inflationens pres på os. Det ville give god mening.

Spørgsmålet er, om vi skal give efter på længere sigt, og få lønningerne op på niveau, og sikre mere indrejsende arbejdskraft som foreslået? Læger, jurister, m.fl. mangler vi, og det er funktioner der redder liv og hjælper med at sikre rettigheder, så der er brug for dem.
Det er der også for kvalificerede hænder i byggebranchen, og det skal være nemt at få dem ind i landet. Bliver de lokale, sådan rigtigt lokale, er det endnu bedre.
Simpelthen fordi vi ikke kan føde nok børn, og kontrollere folks uddannelser, og heller ikke får nok studerende hjem igen efter endt uddannelse i Danmark eller udlandet. Så. Vi SKAL have flere hænder på arbejdsmarkedet, hvis vi skal imødegå efterslæb på boliger og infrastruktur som havneanlæg, og betale gæld af til lufthavne, og sikre bedre velfærd og mere sundhedsvæsen.
Med andre ord; vi kan lige så godt starte arbejdet med ordentligt modtage-apparat, ordentlig kulturlæring og indkørsel i samfundet.
Og sikring af, at der ikke dannes dansker-ghettoer, og at lokale naturligvis også kan få arbejde, og sidemandsoplæring og alt det andet der er nødvendigt for at sikre at der ikke sker diskrimination. Af hverken danskere eller grønlændere.

Det skal naturligvis gå hånd i hånd med løft af uddannelserne herhjemme, fra Folkeskole til Uni, men det er nødvendigt hvis vi vil bevare vor velfærd – og der er ærligt talt plads til forbedringer i vor velfærd.
Energikrise går ud over fiskere og fangere først og fremmest
Det kan føles meget langt væk med krigen i Ukraine og en ny verdensorden, hvor man skal være venner med NATO landene og styrke samarbejdet om sikkerhed i Arktis.
Men Forsvaret i Grønland hjælper allerede fiskere og fanger på den måde, at ingen fremmede kan komme i vore farvande og stjæle fisk og skaldyr, uden at vi kan sende nogen efter dem.
Ligeledes hjælper de når vi har nødråb på havet, eller når naturkatastroferne rammer.
Det er altså en god hjælp vi får der.

Men, brændstofpriser gør det dyrt fremover at være fisker eller fanger, og der vil derfor være behov for enten hjælp, eller omstilling til andre erhverv i de kommende år. Det kan vi lige så godt forberede os på.
Typisk brødføder en fanger det meste af sin familie med naturøkonomi en del af året, denne del af værdikæden går også tabt, hvis de omstiller til andet erhverv. Vi skal altså have kigget på, om vi kan bevare så mange rentable arbejdspladser som muligt, igennem krisen.
Det kan kræve samarbejde med Danmark, især for Polaroil der skal forhandle priser hjem på brændstof så lavt som muligt.
forhandlingskompetence er nu engang også udenrigspolitik for Grønland, et endnu ikke hjemtaget område. Så længe det ikke er det, så har Folketingsmedlemmerne et arbejde at gøre her – også.
Danmark har nu engang et godt internationalt samarbejde, og her kan Grønland igen gøre brug af netværk og samarbejde med verden, via Rigsfællesskabet – og det skal vi selvfølgelig.

Bedre samarbejde og uafhængig medlem i Folketinget, hvorfor?
Hvis der er behov for varmecheck, eller brændstofcheck i stedet for en varmecheck, så må vi forhandle det igennem sammen med Danmark og Naalakkersuisut, ligesom under Coronakrisen, men vi må tænke på finansholdbarheden fremover også, og det er straks en sværere kunst, ikke at få for stor inflation.
Fordi vi har Bloktilskuddet får vi ca. halveret inflationspåvirkningen, men der var lønpres her i forvejen, og det er værd at tænke over, at dette øger lønpresset hjemme også.
Information er igen virkelig vigtigt for borgerne i Grønland – for hvorfor skal man gå op i en krig et andet sted, eller mangel på dit og dat i Europa og Danmark?
Fordi vore forsyningskæder også hænger sammen med dem, og det er vores bedste chance for at styre os igennem en krise, at samarbejde primært igennem Danmark.
Derfor skal I også vælge samarbejdspartier ind i Folketinget – stik imod sædvanen – fordi der er mulighed for at skabe bedre betingelser og forhandle flere ting hjem til fordel for fiskere og fangere hjemme.
Og så fordi selvstændighedspartierne bør arbejde herhjemme for selvstændighed, og magtpartierne har endnu ikke kunnet løse opgaverne for befolkningens velfærd. Der er behov for nye og anderledes tænkende kræfter.

Uafhængige kandidater som Tillie Martinussen fra Samarbejdspartiet skal NOK blive holdt i ørerne af magtpartierne. Men det er nyt at ægte uafhængige kan holde magtpartierne i ørerne hvad angår misinformation, udenrigs og sikkerhedspolitik – der nu også er energi og fødevarepolitik – også herhjemme i Grønland. Fra Siorarpaluk til Nanortalik; det kommer til at påvirke os.

Er der behov for tilskud til rejser i Rigsfællesskabet, kunne det være en idé at smide på bordet, men først og fremmest er det en god idé at lytte til Økonomisk Råd, men samtidig også fisker,- og fangerorganisationerne, og gå i dialog med dem om, hvordan vi bedst løser den kommende krise sammen.