Det etiske alternativ – En stærk uddannelsespolitik

Så løsrivelsespartierne glemmer; eller endnu værre, ACCEPTERER, at mindretallet i Rigsfællesskabet ingen rettigheder har. Det er ikke en etisk selvstændighedspolitik. En etisk selvstændighedspolitik er inkluderende, IKKE ekskluderende.

Der findes en anden mulighed for en mere selvstændig befolkning. Det er gennem uddannelse en selvstændig befolkning skal udvikles.
Det er nødvendigt, at vi sikrer de grønlandske unges uddannelse. Og det er vigtigt vi får dem hjem igen.
Vi kunne godt tænke os et Rigsfællesskabs ungeråd, for unge under uddannelse, eller bosiddende i Danmark, og vil arbejde for at realisere fællesskabet, således der kan ske udveksling af musikere, kunstnere, erfaringer fra de forskellige lande om livet hos hinanden – et fællesskab der ikke er et studenterråd, eller centreret omkring nordisk eller nordatlantisk samarbejde, men reelt et fællesskab, som kan komme med input til politikerne om rekruttering, fastholdelse og hindringer i fællesskabet.
Det er vigtigt vi får vore egne unge hjem efter endt uddannelse i Danmark, og det ville være endnu bedre også at få unge grønlændere og færinge herop og arbejde også. Vi skal ganske enkelt være flere mennesker i arbejde, og endnu flere mennesker i Grønland, hvis vi gerne vil kunne opretholde vor velfærd i fremtiden.
Et studenterråd kunne være et af de spæde skridt imod dette.
Erhvervet i Grønland skal styrkes, det bliver det bl.a. ved at sikre bedre uddannet arbejdskraft, flere uddannede hjemmehørende der bor i Grønland, og ikke mindst, tætte netværk i Rigsfællesskabet såvel som internationalt hvor det er relevant.

Udover opretholdelsen og modernisering af Rigsfællesskabet skal styrkelse af uddannelse, erhverv, sårbare i både Danmark og Grønland, sundhed, samt naturligvis børns velfærd være først på den politiske dagsorden i Folketinget.
Men vigtige emner som sikkerheds,- og udenrigspolitik er også ufatteligt vigtige i vor verden de næste 4 år. Krigen i Ukraine, påvirker vores fødevare,- og brændstofpriser, den gæld som det grønlandske samfund er i, gør, at der ikke er neget rum for at kunne give hjælpepakker.
Kunne man forestille sig hjælpepakker ligesom under Coronakrisen, for fødevarer og brændstofpriser i en periode, mens vi finanspolitisk forhåbentlig skærer kagen stram hjemme?
Recessionen kommer til at gå allerværst ud over vore fiskere, fangere og de udsatte og mest sårbare. Det kan vi være med til at gøre noget ved, fra Folketinget.

Fællesskaber, og gode, afprøvede fællesskaber er vejen frem i den næste Folketingsperiode. Det står Samarbejdspartiet som garanter for, at Rigsfællesskabet bliver, med os ved roret,
Rigsfællesskabet må og skal være et udviklingsprojekt – og ikke afviklingsforretning.
Vi har alt for meget på spil til ikke at samarbejde.