Vi skal sørge for hjælpepakker til grønlandske virksomheder, og koncentrere os om, at de gives til de mindre virksomheder og enkeltmands-virksomheder først. De kommer til at bløde mest lige nu. Dernæst pakker til de større virksomheder, som allerede nu er under udarbejdelse.
Dernæst skal vi sikre hensætninger eller udskydelse af tilbagebetalinger af lån, og sikring af lønpakker, mod dokumentation for, at man ikke fyrer sine ansatte.
Ganske ligesom de gør pt. i Danmark.
Vi kan nedsætte skatten for virksomhederne nu, og vi mener at man bør samle alle midler der kan frigives i en nødfond nu.
Vi ved at Naalakkersuisut lige nu arbejder på nødpakker, vi ved bare ikke hvad de kommer til at indeholde.
Således polstrer vi bedst vor økonomi i landet foreløbig.
Det er vigtigt at private ikke går nedenom og hjem, der skal være et samfund som ikke er 100% offentligt at vende tilbage til.
