Der er i øjeblikket, globalt, en klima-krise, da man i hele Verden udleder for store mængder drivhusgasser (de væsentligste er CO2 og metan) og en biodiversitets-krise, da et stort areal i mange lande udnyttes til at producere foder til køer, grise, kyllinger m.v., så der ikke levnes meget plads til naturen. Der overforbruges ting og sager, så Jordens ressourcer er overudnyttede. Løsningen på disse kriser kaldes ”den grønne omstilling”. 

Globalt kommer der, specielt i de kommende små 10 år – indtil 2030, stort fokus på klimaforandringer, biodiversitet, og ressourceforbrug. Her skal Grønland være med i den grønne omstilling – og gerne som et foregangsland!

Grønland er allerede nået et stykke af vejen i den grønne omstilling, da en stor andel af elektricitet og varme produceres på vandkraftværker, der er en vedvarende energikilde. Dog udledes årligt ca. 558.000 tons CO2 (tal fra 2015. I 1990 var det 655.000 tons), hvilket svarer til ca. 10 tons CO2 pr. indbygger. Gennemsnittet i Danmark er ca. 17 tons CO2 pr. indbygger.

Det næste skridt vil være at underskrive Paris-aftalen, og lave reduktionsmål i f.eks. 2030 og et mål om at være fossilfri og CO2 neutral i f.eks. 2050. Der skal være mål for at sikre, at fiskeriet er bæredygtigt, og truede arter beskyttes. Forbrug, og den deraf afledte affald, skal der også laves planer og målsætninger for. Samtidigt eller snarest derefter, at der er opstillet ambitiøse mål, skal der anvises en vej til at indfri disse mål. 

Således kan Grønland blive et grønt foregangsland.

Klima

Lande og sammenslutninger, som f.eks. EU, har sat som mål, at de vil være fossilfri og klimaneutrale i 2050, med forskellige delmål i 2030. I Danmark er målet en 70 % reduktion i årlige udledninger i forhold til 1990. 

Bilproducenter vil udfase ICE biler (Internal Combustion Engines – dvs. de kører på benzin og diesel), og herefter vil de udelukkende producere elbiler. Der findes, i lande som Canada, Finland og Sverige, også eksempler på el-snescootere. Disse køretøjer vil altså i fremtiden blive fossil-fri, og på den måde reducere udledningen af drivhusgasser, og desuden vil el-køretøjer være uden partikelforurening, hvilket skader helbredet. 

Det bliver en på mange måder renere fremtid vi går i møde.

Mange lande har underskrevet Paris-aftalen, hvor de forpligter sig til at mindske udledningen af drivhusgasser, og derved holde temperaturstigningen under 2 grader i år 2100.

Afsmeltning af indlandsisen pga. drivhuseffekten er ikke kun et problem i Grønland, men har konsekvenser i hele Verden i form af stigende havniveau, der kan resultere i voldsommere oversvømmelser af lavtliggende områder. Hvis hele indlandsisen smelter vil det give en havniveaustigning på omkring 7 meter i gennemsnit på hele kloden. 

Optøning af permafrost er heller ikke kun et problem i Grønland, da stigende udslip af metan (der er en potent drivhusgas) vil øge graden af klimaforandringer, det vil altså give en øget opvarmning. Dette kaldes en feedback-mekanisme, og optøning af permafrost har således en selvforstærkende effekt på det globale klima.

Affald

Et andet mål i forbindelse med den grønne omstilling, er at have en fornuftig affaldsplan, med øget sortering, genbrug og genanvendelse. Det der kan genbruges direkte, skal kunne hentes på dumpene rundt omkring, men det skal sikres, at det er sorteret inden (kildesorteret), så det ikke ligger mellem andet affald. Andre materialer kan genanvendes, dvs. bruges til andre formål. 

Der kan etableres en genbrugsbutik i forbindelse med dumpene, så mest muligt af affaldet bliver genbrugt eller genanvendt lokalt. De materialer, som ikke kan genbruges eller genanvendes i Grønland skal sendes til Danmark, hvor de så kan blive nyttiggjort. 

Det som kan brændes, skal ikke brændes lokalt på dumpene, men i forbrændingsanlæg, da nogle materialer – som f.eks. plastik, kan udvikle sundhedsskadelige dampe/røg ved afbrænding. Det skal også sikres, at affald i byer og bygder ikke havner i havet, både undgå at affald smides i naturen og undgå, at der, med nedbør eller andet, transporteres affald fra dumpene ned i havet. Farligt affald skal sendes til Danmark, og mindst muligt skal på deponi.

Der er planer om to store affaldsforbrændingsanlæg i Sisimiut og Nuuk, hvilket Samarbejdspartiet mener er den rigtige løsning i fremtidens affaldsbehandling. Dermed kan varme fra (kraft-)varmeværkerne udnyttes til fjernvarme i de to byer. Det skal undersøges, om der kan stilles øgede krav til import af varer, for at undgå problematiske materialer. Der skal stilles krav til mærkning af emballage, med henblik på at gøre det lettere at kildesortere affald. Det skal desuden så vidt muligt undgås, at der i det hele taget skabes affald.

Forskning

Der er meget klimarelevant forskning i Grønland, da opvarmningen her er større end andre steder på Jorden, og konsekvenserne derfor værre. Forskningen mener Samarbejdspartiet, skal formidles bredt, så befolkningen i Grønland kan følge med i udviklingen – om det går den rigtige vej med at dæmpe klimaforandringerne. Her er Isfjordscentret i Ilulissat et godt initiativ, men det kan også være i dagspressen, i radio og på TV, samt de sociale medier.

Det skal generelt være muligt, at kunne følge med i forskning, som foregår i Grønland.

Desuden skal der ske øget forskning på en række områder. Her vil jeg blot nævne en på mange måder ”super”-løsning – nemlig tang. Tang kan bruges til mange ting, som fødevare, gødning, og måske i fremtiden som foder til køer. Undersøgelser har vist, at tang i køers foder kan reducere udslippet af metan (potent drivhusgas) fra deres ”bøvser” med 80 %. På Færøerne dyrkes tang på reb til fødevarer, bl.a. af firmaet Ocean Rainforest. Det ligger i navnet, at tang kan opsuge – eller lagre – store mængder CO2, faktisk mere end en regnskov! 

Dyrkning af tang også ses som CCS/CCU (Carbon Capture and Storage/Utilization), hvis det henholdsvis bliver lagret eller brugt til fremstilling af andre produkter efterfølgende. CCS kaldes også ”Carbon Sink”, hvilket er efterspurgt i hele Verden, da det så er muligt at fjerne CO2 fra atmosfæren (!), og desuden også fra havet, som derved undgår at blive surt.

Forskning i alternative, lokale byggematerialer og vedvarende energi, relevant for Grønland skal også være et fokusområde. På KTI i Sisimiut, har vi lavet forsøg med at bruge tang som alternativ isolering – inspireret af brugen af ålegræs som tag på Læsø. Fordelen er både mindre import af mineraluld (og en potentiel bæredygtig eksportvare), og at jo mere man isolere, jo mere CO2 fjernes fra atmosfæren.

Der skal forskes i, at kortlægge årsager og konsekvenser ved kuldebroer og skimmelsvamp i bygninger, forårsaget af mangelfuld eller utæt dampspærre, samt træk pga. manglende vindspærre. Bygningsreglementet (BR2006) skal opdateres med krav om øget isoleringstykkelse i nybyggeri og renovering.

Et andet forskningsområde er Power-to-x. Med el fra vandkraftværker kan fremstilles brint vha. elektrolyse, dette blandes med f.eks. CO2 høstet fra røggassen i affaldsforbrændingen – og dermed kan der fremstilles bæredygtige, flydende brændsler til fly og skibe (CCU). 

Samarbejdspartiet mener, at:

Grønland skal underskrive Parisaftalen og bidrage til at mindske de globale klimaforandringer, ved at lægge en ambitiøs plan med initiativer på kort og lang sigt, som sandsynliggør, at den kan gennemføres. 

Grønland skal have en ambitiøs affaldsplan med øget sortering og genbrug/genanvendelse, samt to nye affaldsforbrændingsanlæg i Sisimiut og Nuuk.

Grønland skal udvikle lokale byggematerialer, og have opdateret bygningsreglementet (BR2006) med krav om øget isoleringstykkelse i nybyggeri og renovering. 

Grønland skal have mere forskning, og den forskning der er, skal formidles bredt til befolkningen. Forskning skal bruges til at kvalificere gode, bæredygtige ideer.

Vi vil i Samarbejdspartiet arbejde for, at Grønland bliver et grønt foregangsland!