Samtidigt er der partier, der taler om, at vi skal hjemtage yderligere forvaltningsområder fra Danmark, selvom det er åbenlyst, at vi endnu ikke har fod på alle de områder, vi allerede har hjemtaget.
Hele områder, både i bygder og byer, er helt hægtet af prioriteringerne fra landspolitisk side.
Fra Tasiilaq der har behov for erhverv, til Sydgrønland, der i årevis er blevet udsultet som landsdel, til bygder uden en fremtid – som møder muren af bureaukrati når de prøver at starte turisme,- fiskeri eller andet op i deres by – lider under dette. De har stille og roligt set til, at de etablerede partier har glemt dem i udviklingstogets fremaddrift. Ingen nye erhverv fødes sådan, og ingen selvbærende lande understøttes på denne måde. Og selvfølgelig er et stærkt, socialt,- og økonomisk selværende Grønland det vi alle stræber efter.