Det etiske alternativ – En stærk uddannelsespolitik

Så løsrivelsespartierne glemmer; eller endnu værre, ACCEPTERER, at mindretallet i Rigsfællesskabet ingen rettigheder har. Det er ikke en etisk selvstændighedspolitik. En etisk selvstændighedspolitik er inkluderende, IKKE ekskluderende.

Der findes en anden mulighed for en mere selvstændig befolkning. Det er gennem uddannelse en selvstændig befolkning skal udvikles.
Det er nødvendigt, at vi sikrer de grønlandske unges uddannelse. Og det er vigtigt vi får dem hjem igen.
Vi kunne godt tænke os et Rigsfællesskabs ungeråd, for unge under uddannelse, eller bosiddende i Danmark, og vil arbejde for at realisere fællesskabet, således der kan ske udveksling af musikere, kunstnere, erfaringer fra de forskellige lande om livet hos hinanden – et fællesskab der ikke er et studenterråd, eller centreret omkring nordisk eller nordatlantisk samarbejde, men reelt et fællesskab, som kan komme med input til politikerne om rekruttering, fastholdelse og hindringer i fællesskabet.
Det er vigtigt vi får vore egne unge hjem efter endt uddannelse i Danmark, og det ville være endnu bedre også at få unge grønlændere og færinge herop og arbejde også. Vi skal ganske enkelt være flere mennesker i arbejde, og endnu flere mennesker i Grønland, hvis vi gerne vil kunne opretholde vor velfærd i fremtiden.
Et studenterråd kunne være et af de spæde skridt imod dette.
Erhvervet i Grønland skal styrkes, det bliver det bl.a. ved at sikre bedre uddannet arbejdskraft, flere uddannede hjemmehørende der bor i Grønland, og ikke mindst, tætte netværk i Rigsfællesskabet såvel som internationalt hvor det er relevant.

Udover opretholdelsen og modernisering af Rigsfællesskabet skal styrkelse af uddannelse, erhverv, sårbare i både Danmark og Grønland, sundhed, samt naturligvis børns velfærd være først på den politiske dagsorden i Folketinget.
Men vigtige emner som sikkerheds,- og udenrigspolitik er også ufatteligt vigtige i vor verden de næste 4 år. Krigen i Ukraine, påvirker vores fødevare,- og brændstofpriser, den gæld som det grønlandske samfund er i, gør, at der ikke er neget rum for at kunne give hjælpepakker.
Kunne man forestille sig hjælpepakker ligesom under Coronakrisen, for fødevarer og brændstofpriser i en periode, mens vi finanspolitisk forhåbentlig skærer kagen stram hjemme?
Recessionen kommer til at gå allerværst ud over vore fiskere, fangere og de udsatte og mest sårbare. Det kan vi være med til at gøre noget ved, fra Folketinget.

Fællesskaber, og gode, afprøvede fællesskaber er vejen frem i den næste Folketingsperiode. Det står Samarbejdspartiet som garanter for, at Rigsfællesskabet bliver, med os ved roret,
Rigsfællesskabet må og skal være et udviklingsprojekt – og ikke afviklingsforretning.
Vi har alt for meget på spil til ikke at samarbejde.

 

Vi skal styrke Folkeskolen – betragteligt! Og udvikle uformelle kompetencer
De største forhindringer for studerende er, at deres folkeskole ikke er stærk nok.
Vi kan starte med, at styrke folkeskolerne, for at sikre, at fagligheden følger med helt op i de næste uddannelser.
Frafald er et stort problem, ligeledes hårde vilkår for lærere der skal undervise.
Der hvor det ofte ender, er de sociale udfordringer vi har, stor personalefrafald på skoler, og skoler med dårlige rammer – altså skimmelsvamp, gamle bygninger, dårligt indeklima osv.

I Aasiaat har man startet en ambitiøs strategi, for at være Grønlands bedste skole.
Erhvervslivet og folkeskolen samarbejder om, at få de dygtigste elever i Grønland.
Vi har i mange år set, at Kangaamiut skole var den bedste folkeskole i landet, og de trivedes også godt. Dette bl.a. ved meget tæt samarbejde og socialt samvær på skolen, en tilgang hvor man ikke skælder ud, men samarbejder om, at få børnene i skole til tiden, sørger for nærende mad tilsammen, og i det hele taget har en åben og nær dialog.

Lærerne trænger til, at få aflastning, så en skoleledelse med forstand på dette er nødvendigt, og opkvalificeringstilbud til lærere er også noget, kommunerne ikke må spare på.
Derfor foreslår vi, at det igen går tilbage til Selvstyret, så puljen med kursus,- og efteruddannelse placeres der, så kommunerne ikke skal belaste deres budgetter med det.
Således vælger man ikke efteruddannelse fra, for at have råd til bedre veje, eller rammer for daginstitutioner.

Sidst men ikke mindst, skal vi tage social forebyggelse alvorligt. Skoleprojektet NUIKI har fungeret rigtigt godt, og har sikret bedre folkeskoledeltagelse og mere fokus på didaktik og rummelighed, med grænser.
Sidst men ikke mindst, så har vi set, at forebyggelse og samarbejde myndigheder, voksne og skoler imellem fungerer rigtigt godt. Politiets indsats, Fra Husspektakel til Samtale i 2013-2015, viste hvor vigtigt hjemmemiljø er, for børns skolegang, mindre ungdomskriminalitet og mindre ungdomsmisbrug.
Der er altså behov for en flerstrenget indsats, og vi skal sætte ind før mellemtrinnet i folkeskolen.

Der er også et behov for, at tænke på vor kultur, og uformelle kompetencer. Der er en lang tradition i Grønland for, at have uformelle kompetencer, som udfylder en del af arbejdsrollerne på arbejdsmarkedet. Således kan der være behov for, senere at indtænke kompetence-kortlægning, for at anvende den traditionelle viden, og de uformelle kompetencer mere formelt.
Det er nødvendigt i en stigende kompleks omverden, og en stigende digitaliseret og informationsbaseret verden, som også præges af misinformation, og der er således behov for at formalisere flere kompetencer, og at flere uddannes, for at samfundet bliver økonomisk mere bæredygtigt, men også menneskeligt og vidensmæssigt.
Traditionel viden, sidemandsoplæring og uformelle kompetencer er en kæmpe gave i vort samfund, og skal således ikke ses ned på, men snarere omfavnes og videreudvikles.

Det kan sagtens lade sig gøre, og uddannelse, uddannelse, uddannelse må være mottoet for de kommende generationer. Og vi er nødt til at være den generation der starter det.

 

Læs mere af vort program under menu punkterne her på siden. 

Et stærkere Rigsfællesskab – frihed for alle

Grønland som grønt foregangsland – Praktiske løsninger

Justitsvæsen og Børn og Unge

Sundhedsvæsen i Folketinget – og herhjemme

Sikkerhedspolitik i Grønland

Energikrise og fødevarekrise

Det etiske alternativ – En stærk uddannelsespolitik

Bygder og mindre byer

Fuldt hjemtagelsesstop – Brug pengene på børn, sundhed og velfærd hjemme

360 graders hjælp til ofre for seksuelle overgreb – Børn som voksne

Fællesskabet tilbage i Rigsfællesskabet – Investeringer, systemskifte og rejser

Udviklingsfond for Rigsfællesskabet

FQ2022 – Valgprogram