1. Der skal oprettes en udviklingsfond som et samarbejdsprojekt inden for Rigsfællesskabet. Finansieringen skal i første omgang komme fra en lille, tidsbegrænset skatteforøgelse, hvor alle borgere i Rigsfællesskabet – grønlændere, danskere og færinger – bidrager. Alle indtægter fra f.eks. råstofudvinding lægges ind i fonden, som så kan fungere som finansieringsgrundlag for at udvikle alle tre samfund til fælles bedste.
  2. Det ukontroversielle Tanbreeze mineprojekt ved Kringlerne i Sydgrønland skal igangsættes så hurtigt som muligt. Råstofloven skal ændres så muligheden for at kunne gennemføre mineprojekter i Grønland ud fra principperne om cirkulær økonomi lovfæstes. Dette tiltag vil muliggøre grønlandsk ejerskab af dele af de mineraler, der udvindes og oparbejdes. Herved sikres det grønlandske samfund mulighed for at bevare indtægter fra minedrift efter minen er tømt. Råstofloven ændres, så der skabes sikkerhed for, at dele af indtægterne fra minedrift tilfalder de direkte berørte lokale samfund bl.a til fremme af lokal erhvervsudvikling. GME Mineprojektet i Kuannersuit/Kvanefjeldet stilles i bero indtil erfaringerne fra Tanbreeze-projektet er valideret og der er fundet en anvendelig model for cirkulær økonomi for fremtidige mine- og råstofprojekter. Rammerne skal dog stabiliseres for råstof,- og mineprojekter. Det kan ikke nytte noget, at vi rutscher op og ned af Frasierindekset. Når man indgår en aftale med Grønland, skal Grønland også holde den aftale. Derfor vil vi foreslå, at man sikrer forlig der rækker ud over partigrænser i fremtiden, og som gælder som ramme-betingelser i mange år frem.
  3. Erhvervsudviklingen i Grønland skal fremmes generelt. Det sker ved at tilskynde iværksætteri gennem forenklede regler og myndighedskrav. Det sker også ved at fjerne barrierne for erhverslivet, og sikre, at opgaver fra det offentlige sendes i udbud, i såvel Inatsisartut som kommuner – hver gang, og at der er gennemsigtighed for areal-tildelinger, investeringer i boliger og service-ydelser, og derfor foreslår vi en offentlighedsportal for disse områder, ligesom for fiskeriet.
  4. Erhvervsudviklingen i Sydgrønland prioriteres særligt. Der nedsættes en hurtigarbejdende erhvervskommission, med repræsentanter fra Selvstyret, Grønlands Erhverv, Kommune Kujalleq og relevante fag-organisationer. Denne pålægges at udarbejde konkrete forslag til, hvordan erhvervsudviklingen i Kujalleq udvikles og stimuleres. Kommissionens rapport med tilhørende katalog over forslag til erhvervsfremmeinitiativer fremlægges senest 1 år efter kommissionens nedsættelse, eller på førstkommende samling hvor den er færdig.
  5. Vi skal lave lovgivning skal styrker politiet og sociale myndigheder til at gribe ind overfor vold og overgreb rettet imod særligt børn og kvinder. Vi skal have brudt den onde spiral, og sørget for, at alle kvinder og børn i Grønland får trygge og sikre kår.
    Den sociale indsats skal styrkes, gerne i et udbygget samarbejde indenfor rammerne af Rigsfællesskabet, således som det er tilfældet i Tasiilaq. Ligeledes skal vi have en reform på stalking,- og chikane-området, som også omfatter online-medier og ytringer.
  6. Ydelser til de medborgere der i kortere eller længere perioder har behov for offentlig bistand skal reguleres, hvilket ikke er sket i de sidste 18 år. Ydelserne gives som en midlertidig foranstaltning og kombineres med tiltag, der sikrer, at modtagere har ønske om, at blive selvforsørgende så hurtigt som muligt. Social arv skal brydes – ingen børn og unge er født til fattigdom. Ingen skal leve med fattigdom i dagens Grønland. Hverken børn, familier eller marginaliserede voksne.   
  7. Indsatsen overfor samfundets mest udsatte; børn, handicappede, ældre og psykisk syge SKAL forstærkes. Alle har ret til et værdigt og trygt liv i Grønland.
    Sikring af medborgernes basale behov går forud for hjemtagelse af ny forvaltningsområder. Det samme gælder for sundhedsområdet, der underkastes et tiltrængt serviceeftersyn med henblik på at hæve standarden til et niveau, der er sammenligneligt med det øvrige rigsfællesskab. Finansieringen til de skitserede tiltag findes ved revision af lufthavnsprojekterne og indtægter fra igangsættelse af mineprojekter, ligesom vi ønsker at slanke administrationen i det offentlige, og omlægge erhverv og arbejdsområder med besparelser til følge. Det er en langsigtet plan, men den er nødvendig.Vi foreslår på dette område:

    • En styrkelse af diagnosticeringsapparatet på det psykiatriske område
    • En styrkelse af psykiatrien, landsdækkende – med særligt fokus på forebyggelse – dette går hånd i hånd med styrkelse af socialområdet og uddannelsesområdet
    • Psykologisk uddannelse og oplysning online, i TV og radio som public service – og samarbejde med Danmark og andre nationer om, at sikre faglighed til dette
    • Handikaploven skal implementeres fuldt ud
    • Et NGO-hus skal med på Finansloven. Huset skal drives af de mange handikapforeninger, der allerede kender udfordringerne.
    • Kun 9 % af folkeskolelærerne er i dag uddannet til at undervise børn med specielle behov. Vi skal have et fornuftigt efteruddannelsesprogram for folkeskolelærere. Handikap talsmanden skal respekteres af politikerne, og der skal tages hurtigst muligt aktion af talsmandens anbefalinger
    • Indenfor psykiatrien, halter det meste i dag. Vi har alt i alt omkring 1.500 personer med psykiske lidelser i Grønland – men der er stort set ikke et system, der tager sig af det. Vi skal kigge på systemet helt forfra. I stedet for at bruge pengene, når det ER gået galt, skal vi bruge ressourcerne på en så tidlig indsats, som muligt.
  8. Samarbejdspartiet vil aktivt arbejde for, at Rigsfællesskabet bliver et udviklingsprojekt fremfor den afviklingsforretning, som Selvstyreloven er udtryk for. Vi skal tænke som et hold, hvor vi i samarbejde spiller hinanden gode.
    Der skal arbejdes for, at der åbnes mulighed for, at bloktilskuddet kan forøges uden at de aftalte principper for hjemtagelse af forvaltningsområder og eventuel selvstændighed begrænses. Det skal gøres muligt for Danmark at bidrage med flere investeringer i Grønland, så der kan skabes et fælles perspektiv for udviklingen af specielle områder eller samarbejder til glæde for hele Rigsfællesskabet. Vi skal have brudt den nuværende rigide fastfrysning af bloktilskuddet størrelse. Det har nemlig kun betydet én ting: Vores samfunds svageste har betalt prisen for de stores luftige vision om et selvstændigt Grønland.
  9. Derfor skal samarbejdet indenfor rammerne af Rigsfællesskabet styrkes, også på sikkerheds- og forsvarspolitikken. De nye sikkerhedspolitiske realiteter kræver, at vi holder sammen i Rigsfællesskabet for bedst muligt at navigere igennem de udfordringer vi står overfor. Vi ønsker, at det danske forsvar under Arktisk Kommando i videst muligt omfang løser opgaven med at hævde Rigsfællesskabets suverænitet i Grønland. Sådan kan vi bidrage til – og få en nøglerolle i – at holde den militære oprustning i verden på lavest muligt niveau.Vi anerkender, at forsvaret af Grønland er et anliggende der løses i samarbejde med USA og Danmark og Grønland. Vi ønsker, at Rigsfællesskabets politik overfor stationering af atomvåben i fredstid fastholdes, og at eventuelle nye amerikanske installationer i Grønland har defensiv karakter.Eventuelle nye amerikanske militære installationer i Grønland forhandles indenfor rammerne af Forsvarsaftalen for Grønland. Vi skal sørge for, at eventuelle nye installationer i Grønland indrettes, så de kan benyttes til både militære og civile formål.Dermed medvirker dette til udbygning af infrastrukturen i Grønland. Serviceaftaler for nye installationer følger naturligvis fortsat de principper, der er aftalt mellem Danmark, Grønland og USa, og herunder for Thule Air Base. Før nye installationer anlægges skal det aftales, hvorledes de afvikles og fjernes efter brug.Ligeledes skal vi have udbygget samarbejdet med efterretningstjenesten, og online (cyber)sikkerhed for Grønland også.
  10. Forvaltningen af de grønlandske naturressourcer skal ske på en bæredygtig måde, for der skal også være ressourcer til de kommende generationer. Det indebærer at kvoter mv. fastlægges i samråd mellem de forskellige erhverv, Selvstyret og den videnskabelige ekspertise, der kan rådgive om bæredygtigheden. Forvaltningen af det kystnære fiskeri kan gennemføres lokalt, men skal hvile på principperne om videnskabeligt dokumenteret bæredygtighed.
  11. Det Grønlandske samfund er til for alle mennesker, der arbejder og bor i Grønland uanset herkomst, race, religion, sprog og oprindelig nationalitet. Overholder man landets love og er et produktivt medlem af samfundet er man velkommen. Vi ønsker et åbent og tolerant samfund, der med respekt for vort sprog og traditioner, byder nye borgere velkommen i erkendelse af, at vi ikke alene kan udvikle landets fulde potentiale. Uanset om man ønsker en tilværelse i Grønland i kortere eller længere tid er man velkommen.