Der skal 2 til sex – og de har ansvar for et barn – begge to
Børn skal vokse op uden deres far, hvis vi vil indføre juridisk faderløse. Sikken et uigennemtænkt forslag fra Demokraternes Anna Wangenheim.
Der er problemer i dag for de juridisk faderløse der allerede er i landet, nu vil Demokraterne øjensynligt indføre flere mennesker med ar i sjælen. Det er jo helt håbløst.
Det er sådan, at man kan bruge kondom, eller slet ikke have sex med nogen, hvor man ikke ønsker at introducere en risiko for at blive far til et barn. Det er et ansvar man tager på sig hver gang man har sex. Fuldstændigt ligesom ansvaret for, at få kønssygdomme bør være en del af overvejelserne hver gang en mand og en kvinde har sex.
Undtaget fra dette er kun overgreb og voldtægter, hvor gerningsmanden så kan undsige sig sit barn, hvis de forgriber sig på nogen, der ikke kan se svangerskabsafbrydelse som en udvej.
Børn kan som bekendt ikke vælge deres forældre, og der kan aldrig komme noget godt ud af, at man kan frasige sig sit ansvar som forælder.
Der er rige muligheder for, ikke at komme i den situation, og at fratage mændene det ansvar, er ikke alene sexistisk, men også dybt bekymrende for alle kommende børn.
De psykologiske traumer og påvirkninger af, at være juridisk faderløs inkluderer selvmordstanker, at blive sat udenfor fællesskabet, at opleve stigmatisering – at samfundet opfattede dem som mindre begavet, som anderledes, og de følte sig ofte udstødt.
De fik først sent øje på, at de kunne ende socialt udsat, pga. juridisk faderløshed, og mange satte ikke sammen, at deres psykiske problemer kunne skyldes dette forhold. Det blev der heldigvis gjort op med i 2014.
Alle har et valg når de skal have sex, vil de risikere at få et barn, vil de pakke den ind i kondom, og hvilke risici er der forbundet med, at have sex udenfor forhold eller relation?
Det er ikke kun kondomer og p-piller der er prævention, det er viden også. Kan man ikke putte et kondom på, så det ikke går i stykker, er man måske heller ikke moden til at have sex.
At sidestille en juridisk abort med donor-børn, er så langt fra hinanden at det ikke engang er at blande æbler og pærer sammen. Det er steak og grøntsager, så langt er det fra hinanden.
Sex kan af gode grunde ikke være anonymt, og en proces der skal godkendes, og hvor begge parter er indforstået med samtykke om, at det er en anonym graviditet, er ikke det samme som, at knalde i byen og ikke påtage sig ansvaret for det barn der kommer ud af det.
Børnene og deres identitet må og skal være vores største fokus. Anbringelser skabes i hovedreglen ikke af, at forældre er enlige forsørgere eller opdragere, men snarere af forældres dysfunktionelle livsstil. Det er noget helt andet, og også her hjælper uddannelse, viden og sociale indsatser samt forebyggelse først og fremmest. Tidlig indsats, og bedre viden er vejen frem.
Vejen frem er altså oplysning, bedre forebyggelse af uønskede graviditeter, og en styrket seksualundervisning i skolerne, som løbende og hele tiden er en del af Folkeskolen.
Ikke at skabe en ny generation af børn der ikke må kende deres far.
De følger har vi set rigeligt til, der skal ikke af den grønlandske magtbase skabes en ny generation af børn uden en far. Faderen kunne have undladt sex, eller brugt prævention, ligesåvel som moderen kunne. Det er altså et fælles ansvar når vi har sex med hinanden, mand og kvinde. Sådan er det.
Vivi Noahsen skrev i 2016 en rapport om konsekvenserne for juridisk faderløse i Grønland, ligesom Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen i samarbejde med Børne- og Socialministeriet i Danmark fik udarbejdet en rapport som belyser de menneskelige konsekvenser af, at være juridisk faderløs. Begge bør være pensum for politikere og andet godtfolk.
I Grønland var der ikke lovhjemmel til at fastslå faderskab før 1963 for Vestkysten og 1974 for Nord,- og Østgrønland, og det bragte en del sørgelige skæbner med sig.
I 2010 blev Landsforeningen for de juridisk faderløse ”Kattuffik Ataata”, der løst kan oversættes til ”Foreningen Far” oprettet. De kæmpede for de juridisk faderløse børn, med både danske og grønlandske fædre, der ikke vedkendte sig deres faderskaber.
Ca. 5.000 børn blev juridisk faderløse i den periode, hvor Grønland ikke havde lovgivning der beskyttede børnene (fra 1929 til 1963 for Vestkysten, og 1974 for Nord-og Østgrønland).
Deres smerte er beskrevet i de nævnte rapporter. Ingen børn bør udsættes for dette.0000000
Identitet er en størrelse vi til stadighed diskuterer, sædvanligvis i en kontekst om tilhørsforhold til Grønland.
Identitet er ikke en fast størrelse, men der kan ikke være nogen tvivl om, at det både er individets iscenesættelse af sig selv i forhold til omverdenen, samt omverdenens opfattelse af individet der tilsammen udgør identiteten hos os mennesker.
Vi er sociale væsner, og som Vivi Noahsen argumenterer for, skabes identitet ud fra en selvforståelse i forhold til omverdenen. Det er altså en social kontekst, og her kommer forslaget fra magthaverne i spil. Det er dybt traumatiserende for børn, ikke at have en far. Det giver sig selv, at der kan være komplikationer med en far der ikke ønsker at deltage, men retten til at vide hvem der er fader, og retten til at have en sådan figur i sit liv, er grundlæggende for et inivids udvikling, samt selvforståelse. Altså deres identitet. Så det er selve identiteten hos ufødte børn, vi her populistisk hører man blander sig i.
Det hører vist en svunden tid til. Valget om, at risikere at få et barn er nu engang hos de 2 mennesker der har sex, og chancen eller risikoen er noget man tager med sig ind i sex.
Det er en forudsætning for sex, at dette kan ske, hvis man er mand og kvinde, og der er sædafgang inden i en vagina. Sådan er det nu engang indrettet biologisk.
Mænd har et ansvar for, at forebygge uønsket graviditet lige så vel som kvinder har. Derfor er det en fælles beslutning, utilsigtet eller ej, at skabe et barn.
Det skal man ikke kunne løbe fra. Kan man tage fornøjelsen, kan man også tage forsørgelsen.
Når den politiske magt ønsker at blande sig i dette grundlæggende vilkår for børn der fødes, blander de sig således i individets identitetsdannelse, og det er tunge sager. Vi skal ikke gentage den fejl og påføre samme traumer, som juridisk faderløse i en årrække i Grønland har måttet kæmpe med hele deres liv.
Vivi Noahsen, bachelorprojekt om juridisk faderløse og konsekvenser, Ilisimatusarfik 2016
Den menneskelige påvirkning af at være juridisk faderløs – Socialmyndigheder i GL og DK – Rapport
Juridisk faderløses ændrede rettigheder 2014
Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974