Samarbejdspartiet har hele tiden været fortaler for, at vi selv tager en plads ved bordet, når vi sammen med Danmark forhandler udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner med relation til Arktis og herunder især den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland.
Det er naivt at forestille sig, at den nye verdensorden, der følger i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, ikke påvirker os.
Det gør den selvfølgelig, og vi må sikre et tættere og tillidsfuldt samarbejde med Danmark og med USA, især når det gælder installationer og planer om forsvarsmæssige anlæg på grønlandsk jord. Vi skal ganske enkelt have indsigt og medbestemmelse, når beslutninger tages om Grønland, Arktis og sikkerhed.
Det kom frem i ”Altinget” i dag, at Naalakkersuisut sagde nej tak til investeringer i lufthavne fra amerikansk side, der kunne have gjort lufthavnspakken billigere og dermed gjort rejser for grønlandske borgere billigere. Begrundelsen kan være, at man ikke fra Naalakkersuisut side ønskede at gøre de nye atlantlufthavne til militære mål ved at gøre dem anvendelige til både militære og civile formål. Det er en tænkning man kan have sympati for, men hvor blev beslutningen ikke lagt frem til offentlig debat? Er Naalakkersuisut ved at gentage fortidens fejl med tavshed og fortielser om emner, der skal kunne drøftes i åbenhed.
Den kolde krig er blevet til en varm i Europa. Det har konsekvenser for både rigsfællesskabet og for Grønland og resten af den frie verden.
Vi er helt afklaret med Grønlands geostrategiske placering og ikke mindst betydning for forsvaret af USA og Canada. Vi er også afklaret med at Thule Air Base ikke drives af USA af hensyn til forsvaret af Grønland, men af hensyn til forsvaret af USA og dermed den frie verden.
Vi er også sikker på, at den grønlandske befolkning har accepteret at Grønland er ”Middelhavets Perle” beliggende imellem Kolahalvøen i Rusland og Nordamerika. Vi ved også, at satellitter i polare kredsløb passerer hen over Nordpolen og at Thule Air Base også i forbindelse med satellitter har en stor strategisk betydning. Denne forståelse er imidlertid ikke en blankocheck til, at man militært kan disponere som man vil. Og mans skal under ingen omstændigheder prøve at bane vejen for nye militære installationer i Grønland uden at fortælle os, hvad det drejer sig om.
Samarbejdspartiet er klar over, at de nye hypersoniske missiler Rusland har udviklet, betyder en reel og direkte trussel imod USA, som man ikke umiddelbart har modtræk overfor. Vi har forståelse for, at det kan stille krav om nye militære sensor og radarinstallationer i Grønland, herunder på den kystlinie, der vender mod Rusland. Vi udelukker heller ikke, at der kan blive tale om placering af nye defensive våbensystemer på grønlandsk jord for at kunne bekæmpe de hurtige og dræbende hypersoniske missiler. Men lad være med at binde os en historie på ærmerne om, at USA af hensyn til kongerigets suverænitet ønsker at placere radarsystemer med det formål at styrke farvandsovervågningen imod kinesiske isbrydere.
Både Naalakkersuisut og den danske regering skal se at smøge ærmerne op og møde den befolkning, de begge er sat i verden for at tjene, med åbenhed om den nye situation og de nye amerikanske ønsker om militære installationer. Som det fremgår af meddelelsen fra Pentagon, så er USA klar til at sende en delegation til Grønland her til sommer for at undersøge nye lokaliteter for installationerne.
I det lys er det vigtigt, at vi i fællesskab tager stilling til, hvordan de amerikanske ønsker kan imødekommes, således at de flugter mest muligt med Grønlands og Kongerigets ønsker.
Der er ingen grund til mummespil, fortielser og strudsepolitik, når man i den frie amerikanske presse kan læses om mobile atomkraftanlæg til bl.a Thule Air Base og om behovet for nye installationer og metoder til at bekæmpe den nye hypersoniske trussel.
Geografisk synes det indlysende, at eventuelle nye amerikanske militære installationer vil blive placeret på lokaliteter i Nord- og Østgrønland, hvor de er tættest på truslen fra Rusland og hvor der ikke normalt færdes mennesker. Skal Grønland lægge jord til sådanne installationer, så må det være et krav, at installationerne indrettes således at de kan anvendes både militært og civilt. På den måde kan den militære udvikling bidrage til at udvikle den grønlandske infrastruktur i områder vi ellers ikke havde ressourcer til at investere i.
At Naalakkersuisut sagde af uoplyste årsager nej til amerikansk medfinansiering af lufthavnspakken og muliggørelse af militær anvendelse landingsbanerne. Det var en politisk beslutning, som de politiske partier, der stod bag den, må stå til regnskab for. Måske bør beslutningen genovervejes i lyset af, at der er fortsat amerikansk interesse for muligheden?
Det har kostet os dyrt at takke nej til samarbejde om udvidelse af de 3 atlantlufthavne. Den fejl bør vi ikke gentage nu.
Vi skal i stedet – sammen med Danmark – forholde os til de nye amerikanske ønsker, således at vi i Grønland både medvirker til sikre den frie verden, samtidigt med, at vores land udvikles mest muligt.
Lad os udvide samarbejdet til gavn for den frie verden og til gavn for Grønland. Derfor mener vi, at vi skal gå ind i et konstruktivt samarbejde med USA og Danmark om det amerikanske ønske om nye forsvarsinstallationer i Grønland. Så må vi konkret og på et oplyst grundlag forholde os til både mobile atomkraftanlæg og nye forsvarsinstallationer, der efter vores opfattelse bør have defensiv karakter.
Vi er kommet rigtigt dårligt fra start, når nyheder af denne karakter skal hentes i de amerikanske eller danske medier. Det skal der rettes op på. Der er intet, der skal luskes igennem.
For med rettidig omhu så kommer vi til at stå på den rigtige side af historien.
Det ville være fantastisk om det denne gang kunne ske uden fordækt spil og uden at efterlade historiens kosteskab fuld af nye skeletter.
Hvad siger Naalakkersuisut? Den amerikanske delegation kommer til sommer!