Opinion: Vi bliver ved med at bokse med sociale problemer i den tunge ende, for de sårbare børn og unge i Grønland.
Heldigvis klarer de fleste sig godt, men der er behov for, at vi gentager fokus igen og igen.
Hvor er pressen, når det gælder udsattes vilkår? Vort vigtigste område at rette op på, MÅ være børn og unge.
Ellers har vi som nation erklæret os fallit.
Hvad skal der egentlig til, for at politikerne i Inatsisartut tager børne,- og ungeproblematikken alvorligt?
Der er tonsvis af nyheder igen i 2021 og 2022, der sætter fokus på de massive sociale problemer som sårbare børn og unge løber rundt med.
Det afspejles ikke i Finansloven, og det afspejles heller ikke i rekrutteringen af medarbejdere på området.
Fair skal være fair, der bruges store beløb på socialområdet, men vi må stoppe op og spørge os selv, om pengene er brugt godt nok.
Der er stadig ikke et endørsprincip for børn og unge der har været udsat for seksuelle overgreb, ligesom der heller ikke er for børn,- unge med handicap,- eller udviklingshæmning.
Børn,- og unge skal også se langt efter en god uddannelse i Folkeskolen, og i det hel taget er der behov for, at der bliver lavet flere meningsfulde fritidstilbud. De kan være et kærkomment afbræk fra en træls dagligdag.
Og jo længere man er fra de store byer, jo sværere er det at have det svært. Det kan simpelthen ikke passe.
Det kan ikke nytte noget kun at skælde ud over det, det er rigtigt som nogle powerhouses af unge i Tasiilaq for nyligt sagde; vi skal også styrke os selv, og tro på os selv.
Det er rigtigt, og det bør reflekteres i tilbud i fritiden, samt i skoler og uddannelsessystem: Der er brug for, at flere børn og unge får styrket selvværdet igennem egen kulturforståelse, og international forståelse og samarbejde.
Når det så er sagt, så er der fortsat behov for anbringelsespladser, bedre og flere hjælpeforanstaltninger, at politikerne prioriterer nye og især forebyggende indsatser for bl.a. seksuelle overgreb, vold, mobning og gode uddannelser, samt gode livsvaner fri for alkohol,- og andre misbrug.
Det kræver en stor,- og flerstrenget indsats men den kan sagtens lade sig gøre.
Der er en forvaltningsside der kræver indsats og hjælp til,- og i kommunerne. Gerne lokalt ansatte, gerne med faglig bistand, og efteruddanneælse udefra. Og gerne med flere muligheder for anbringelse og henvisning til hjælp.
Altså deciderede udrednings,- behandlingstilbud både indenfor psykologi, psykoterapi og psykiatri.
Behandlinger der kan inkludere hele familien, og som søger at støtte familierne til at støtte børnene mest muligt, så det bliver hjælp til selvhjælp når muligt.
Der er en forebyggende side, der handler om, at man i skoler og førskolealderen sætter ind med tidlige indsatser overfor sårbare børn og unge, og en national mobbestrategi.
Mobning og udelukkelse for at være anderledes, sætter dybe spor i mennesker langt ind i voksenlivet. Det er godt der er lavet nye indsatser i folkeskoler for oplysning om seksuelle overgreb, men vi skal ud i klubber, og på nationalt TV også med forebyggende indsatser her også.
Der er behov for undervisning i grooming på de sociale medier, helt fra børnene er små, og det burde være landsdækkende kampagner, på lige fod med folkesundhed, der tages fat i jævnligt her.
Forebyggelsen af seksuelle overgreb bør være en meget langsigtet strategi på flere årtier, således vi for alvor får bugt med de kedelige statistikker på området. Hver 5. dreng, og hver 3. pige under 15 år, har været udsat for uønsket seksuel kontakt fra voksne!!
249 seksuelle krænkelser på børn blev anmeldt i 2021. I 2020 var det 338 anmeldelser, se samme link ovenfor.
Der er også en samfundsmæssig side, hvor debatterne om dette kan få luft og vinger, og hvor vi kan spejle os i de modige sjæle der står frem og fortæller deres egen historie om misbrug, om omsorgssvigt, om seksuelle overgreb.
Den slags burde følges op af journalistikken med skrappe spørgsmål til politikere og med inddragelse af fagpersoner og eksperter, børn og unge selv, hvor relevant – og dermed sikre at man bider politikerne i haserne.
Senfølgerne for børn og unge udsat for seksuelle overgreb, vold, mobning og omsorgssvigt kan ikke understreges nok. Det er årsagen til, at vi kæmper med andre sociale problemer. Det viser alle rapporter og al forskning på området her i Grønland, men også i sammenlignelige lande i Norden, eller i andre lande med inuitbefolkninger.
Der er altså al mulig grund til, at prioritere området benhårdt, og ved meget langvarige strategier der kun justeres fagligt undervejs, og udelukkende OPjusteres pengemæssigt hvis nødvendigt.
Børn og unge fortjener bedre indsatser fra det offentliges side af. Både på uddannelse, socialområdet, fra samfundets voksne, og familier med behov for støtte venter stadig på hjælp.
Det er simpelthen ikke okay.
Læs mere her: artikler om socialt udsatte børn og unge i Grønland
249 seksualforbrydelser mod børn under 15 år
MIO: Seksuelle krænkelser sker i alle samfundslag