Uden jeres historier, uden jeres realisme, uden jeres kloge ord, havde vor valgkamp været trist og grå.
I har givet os jeres tunge historier fra Nord til Syd, fra Øst til Vest, i byerne hvor der var tv-debatter på trods af, at vi ikke blev inviteret med.
Jeg har et klart, overstrålende budskab til omverdenen, som jeg også sagde i filmen “Kampen om Grønland”.
Tillad mig lige at være pavestolt af vort folk.
Historierne der er, om gode familier, beskyttende voksne, og mindre misbrug af alkohol end i Danmark er helt klart altovervejende det vi har mest af!
Vi har så mange der arbejder benhårdt for dem der mangler noget i deres liv.
Vores socialarbejdere, sundhedspersonale, læger, lærere, medhjælpere, pædagoger og socialpædagoger, politi og plejefamilier, og rigtigt, rigtigt mange helt almindelige borgere arbejder hver eneste dag, for at sikre børn og unge, hjemløse og børnefamilier, en god fremtid.
Vi står på ryggen af vore forfædre, i et kæmpe land, med mange byer og en infrastruktur der er tung i drift – sammen.
På trods af, hvordan det virker, i nyhederne lige nu, så står grønlænderne – og de nye grønlændere – alle tilflytterne sammen, om, at sikre os alle en bedre fremtid.
Ja, vi har sociale problemer, og dem er vi knivskarpe på nu, fordi folket har rejst sig.
Ja, vi er i begyndelsen af et mere manøvredygtigt og sagligt funderet demokrati.
Ja, vi er i starten af løsnings-kataloget. Men vi er altså på vej!
Befolkningen har rejst sig og brølt mange gange i denne periode, og det kan ingen overhøre. Heller ikke politikerne i Salen.
Befolkningen står op, går på arbejde og hver eneste dag, får de ikke tak, men endnu flere dårlige nyheder. Motivationen ligger også i ros – uden at glemme udfordringerne.
Kære fiskere: TAK fordi I bidrager til vores fælles kasse! Hver eneste dag. I sidder ikke bag et skrivebord, men er ude med musklerne, hænderne forfrosne og bøjede rygge og får mad på bordet hos os alle sammen.
Kære omsorgsarbejdere, især de lokale der bliver; TAK fordi I bidrager til samfundet.
Kære embedsfolk; TAK fordi I prøver at få visionerne for Grønland til at hænge sammen for os i Salen.
Kære studerende; TAK fordi I brøler til os om miljø, biodiversitet, behovet for dialog på tværs af selvstændighedstanker og selvmord, på tværs af by og bygd, og gør os klogere på dekolonialisme og retten til stolthed.
TAK til alle jer, der får hjulene til at hænge sammen i det øvrige erhvervsliv, og brøler op om folkeskolen, regler, grøn omstilling i bilparker, behovet for private erhverv også.
Og tak til alle forsyningsfolkene. I sørger for vi kan spise, drikke, arbejde, være på nettet, købe tøj og i det hele taget eksistere.
Vi klarer os for størsteparten rigtigt godt.
Vi skal have ryddet ud i de kunstige skel vi har imellem os alle, så vi kan stå stærkt sammen.
Men husk på, hvor mange badass-folk vi har, der løfter sig selv, deres familie, og oven i købet er så solidariske, at de med glæde løfter dem der ikke kan løfte selv.
I skal have ros. Det er på grund af jer, at vi hænger sammen.
Til omverdenen: Der er heldigvis langt flest seje, vedholdende, uddannede, arbejdsomme og varme mennesker, der står sammen. Selv om det ikke altid lyder sådan.
Lad os få dén ånd ud i lyset også, og frem i nyhederne.
We Got This.