Vi har behov for, at de lokale og blivende sagsbehandlere opkvalificeres, får supervision, får ordentlige IT,- og journaliserings-systemer at arbejde med i kommunerne.
De har brug for medaljer for at holde ud, nærmest alle steder.
De burde hyldes som helte, sammen med alle de andre omsorgs-personer der arbejder og trækker læsset.
Både indenfor social, sundhed og uddannelse.
Der er mennesker der arbejder utrætteligt, med børn der overses og tabes af vore systemer.
Der gang på gang er vidne til, at der kommer indrejsende hjælp, som så pludselig omlægges fordi der laves om fra politikernes side.
Det er SÅ vigtigt, at vi fastholder dem med viden om Grønland.
Sørger for de bliver lokale. Beskytter dem mod vold og trusler, og passer på deres sind og deres arbejde.
Vi skal ud i alle byer og bygder, og sørge for, at de redskaber de har, for at arbejde med børn, er tilstrækkelige, hviler på deres lokale kendskab, ikke dikteres fra oven, men tages i øjenhøjde.
Det sidste sagsbehandlere, udsatte børn og lokalsamfund har brug for, er folk der er der for at “redde”.
Vi har brug for redskaberne til at lære at redde os selv. Vi har brug for at beskytte børn der bliver sultet, slået, voldtaget.
Og det gør de her helte hver eneste dag.
Hvert eneste år. Årti efter årti.
Tak.
Vor reformering af børne-området socialt skal bestå af indsatser der går lige til kernen, og udfylder de steder der er huller.
Hjælpen skal frem til børnene! Nu!
Men hjælpen skal også frem til alle de lokale helte der sidder og kæmper hver dag.
I er rygraden i vor fremtid.