Siumut, Demokraatit og Nunatta Qitornai har ikke formået at realisere en fikserilov og det skal de ikke slippe af med.
De skynder sig videre til Kvanefjelds-projektet, måske vidste de godt at fiskeriet var ved at kollapse alligevel, så hvorfor ikke fokusere på minedrift med uran som bi-produkt for at finansiere deres dagdrømmerier om en større administration ved hjemtagelse af flere sagsområder og kalde det for endnu en investering i arbejdspladser?
Det hele er gået op i lappeløsninger, interne magtkampe, hvor hellefiskekvoter gang på gang sikrede den daværende landstingsformand magt og det viser sig fokus har været på Henrik Fleischers fortid som rejefisker og ikke flertallets ve og vel når det virkelig gjaldt, ej hellere på hvordan man rent faktisk gør fiskeriet bæredygtigt.
Grønlands største erhverv skal holde op med at være en legeplads for politikere med alt for store egoer. Det skal være slut nu.
Det er på tide at komme med nye ideer: Indfør distrikt kvoter.
Det betyder at Ilulissat får deres egen fiskested. Fiskere fra andre steder må ikke sejle ind og fiske op Ilulissat kvoter, ligesom Ilulissat-fiskere ikke må sejle ind til Uummannaq eller Upernavik området for at fiske deres kvoter op. Det kan være en midlertidig løsning der kan give fiskene det nødvendige tidsrum til at vokse sig større samt til flere mængder.
Det lyder firkantet, men det er noget der må prøves for at få genoprettet den kollapsede fiskeri i Nordgrønland.
Meningen er aldrig evige restriktioner. Målet er et sundt og bæredygtigt fiskeri, hvor der selvfølgelig er plads til flere hellefisk i lastrummet når fiskemængden er sundt igen, hvor kvoter bliver forhøjet når det går godt.
Den måde at regulere hellefiskeriet på må gives en chance. Vi kan jo ikke sende en åndemaner ned til Havets Moder for at frigøre flere fisk, vel? Vi må løse det selv.
Red fiskerne og fiskeriet, og lad ikke dem som har fået hellefiskeriet til at kollapse slippe af med det. Stem dem ud. Stem på dem som tør at komme med nye løsninger.
Desuden må vi arbejde på at realisere fiskere og biologer får et tættere samarbejde, så at de sammen kan fastsætte kvoter i fremtiden, kvoter som vil gælde indenfor en periode.
Louis (Looqi) Sigurdsen