Vi kan alle huske hvordan det var at være barn og ung. De første minder. Den første skoledag. De første venner og den første forelskelse.
For mange er der desværre en mørk side af barndommen. Generation efter generation i Grønland vokser op med seksuelle overgreb. Det er ødelæggende for den enkelte, og fører alt for ofte til misbrug og selvmord.
Hvert femte barn i Grønland har været udsat for seksuelle overgreb.
Dette er en katastrofe. Vi kan simpelthen ikke være det bekendt. Der er brug for, at vi både hjælper ofrene og styrker forebyggelsen.
Der er sket fremskidt den senest tid f.eks. med etableringen af en ny specialiseret enhed inden for politiet til sager om seksuelle overgreb mod børn og reservepuljen til udsatte børn og unge.
Men vi er nødt til at se på om politiet skal styrkes endnu mere, om foranstaltningsniveuet bør forhøjes yderligere.
Og hvad vi kan gøre for de frivillige foreninger, og hvor der skal etableres flere væresteder for sårbare børn, samt hvordan børn og unge hurtigt og nemt kan få bedre hjælp.
Jeg kan heller ikke anbefale, at vi ”hjemtager” retsområdet.
Grønlandsk politi, kriminalforsorg og domstole bør være områder, som er fælles i Rigsfællesskabet. Vi har brug for al den ekspertise og hjælp som vi kan få.
Jeg ser desuden gerne, at vi lytter til Grønlands Politi, der i januar udgav en rapport, som afdækker de barrierer, der står i vejen for anmeldelser af seksuelle overgreb.
En af anbefalingerne er at optimere det tværfaglige samarbejde mellem myndighederne.
Jeg er meget enig i dette og jeg vil desuden foreslå, at Selvstyret tager initiativ til at alt, der omhandler udsatte børn bliver et fælles anliggende for kommunerne, selvstyret og staten Rigsfælleskabet.
Vi kan gøre det som et forsøg i fem til ti år. Grønlandske børn skal kunne vokse op uden risiko for overgreb.
Og der skal en bred vifte af tiltag til, for at bremse den cyklus.
Tillie Martinussen