Siumut er de seneste dage fremkommet med to forslag, der hver især tegner et billede af et parti, der er ved at gå i panik over udsigten til et dårligt valg.
Først meldte man ud, at man vil sætte et forslag til en forfatning for Grønland til folkeafstemning – dog uden at det vil medføre grønlandsk selvstændighed.
Og her i dag har man kastet endnu et stykke valgflæsk i vælgerhavet med et forslag om, at alle ansatte i selvstyreejede virksomheder skal kunne tale grønlandsk inden 2025…
Dog uden at det i øvrigt vil få nogen konsekvenser, hvis man ikke kunne opfylde dette krav.
Vi slås i øjeblikket med politikerlede blandt vælgerne i Grønland. Siumuts indholdsløse symbolpolitiske udmeldinger nærer denne lede. Hvorfor har Siumut så travlt med at skabe splid i det grønlandske samfund, når det er åbentlyst for alle, at der skal være plads i Grønland til alle mennesker.
Alle der vil yde en indsats for landets udvikling, skal være velkomne, hvad enten de kan grønlandsk eller ej. Vi her brug for dem. Man kan ikke blive opereret efter kræft, af en tilfældig, men alene en kirurg med speciale i dette.
I stedet for at grave grøfter i det grønlandske samfund, så skulle Siumut måske bruge energien på at forklare vælgerne hvorfor henholdsvis 40 og 30 års grønlandsk ansvar for Social- og Sundhedsområdet har efterladt vores samfunds svageste borgere i en situation, hvor de ikke efter nogen rimelig målestok får den hjælp de har krav på.
Samarbejdspartiet arbejder for et Grønland, hvor der er plads til alle produktive mennesker, der ønsker at udvikle landet.
Faktisk er vi helt afklaret med, at vi ikke kan udnytte vores lands fulde potentiale uden at få en håndsrækning fra mennesker, der ikke er født og opvokset i Grønland.
Samarbejdspartiet accepterer ikke, at vores samfunds svageste tages som gildser for en hovedløs og urealistisk vision om Grønlands selvstændighed.
Efter mere end 40 år i armod må grønlands mest udsatte borgere kunne have forventning om et ordentligt og værdigt liv.
Samarbejdspartiet vil aktivt arbejde for, at Rigsfællesskabet gøres til et udviklingsprojekt, hvor de forskellige rigsdele spiller hinanden gode og ikke det afviklingsprojekt, som Siumuts tilgang er udtryk for.
Med hensyn til Grønlandsk selvstændighed sparker Siumut på en åben dør. Selvstyreloven har givet os rettighed til at hjemtage alle forvaltningsområder og erklære os selvstændigt.
Det ville dog nok virke lidt mere overbevisende på den grønlandsk vælgerbefolkning, hvis et sådan tiltag baserer sig på konkrete beviser på, at vi rent faktisk kan håndtere de områder, vi allerede har hjemtaget.
Og her har Siumut et konkret forklaringsproblem.
I hvor mange år, har partiet haft magten i Grønland?
Det kan ikke længere være de svageste i Grønland, der skal betale for Siumuts foragt for fællesskabet med Færøerne og Danmark.
Ingen i Grønland bliver mætte af valgflæsk!
Lad os trække i arbejdstøjet og skabe en fælles målsætning, der kan realiseres indenfor de områder vi allerede har ansvaret for og som sikre vores svageste borgere et værdigt og trygt liv.