Hvad betyder inhabilitet og hvorfor er det alvorligt at Kim Kielsen ikke udleverer oplysninger til et advokat-firma hans departement selv har valgt, og tilbageholder oplysninger for Inatsisartut?
Lad os brække det ned i utvetydige vendinger som det almindelige menneske forstår:
Sagen om stenbider-kvoter som bl.a. er tilgået et fartøj som Kim Kielsen har udlejet til stenbiderrogns-fiskeri – samtidig med, at han var med til at tage beslutning om forhøjelse af kvoter af stenbiderrogn i samme område som hans båd fiskede, er en træls affære.
Kim Kielsen burde som landets leder have vidst, at han var inhabil i sagen.
Sagen bliver så meget, meget tungere, da Naalakkersuisut ikke udleverer alle oplysninger til Inatsisartut.
Inatsisartut er landets højeste myndighed. Altså er de højere placeret i demokratiet end Naalakkersuisut.
Det er de fordi de er folkevalgte. Altså valgt af folket til at repræsentere folket.
Demokrati er en styreform, der baserer sig på, at vælgerne frit stemmer de repræsentanter ind, de mener de har tillid til, og som varetager deres interesser. Demokrati er altså et folkestyre.
Og det er faktisk Inatsisartut der udpeger medlemmerne af Naalakkersuisut.
Nu står vi så i den trælse situation at der har været inhabilitet for selve landets formand.
Men, hvad betyder inhabilitet?
I grove træk, betyder det, at et menneske med magt, sidder med i beslutninger, som begunstiger, eller beriger dem selv. Derfor ses der med ganske stor alvor på den slags sager.
Netop fordi, et politisk system er til, for folket, og ikke for, at politikerne beriger sig selv med landets ressourcer.
Det giver meget god mening, at man ikke selv sidder med, når der tages beslutninger der kan være til gavn for én selv, den nærmeste familie, eget firma, eller firma hvor du som folkevalgt har andele f.eks.
Det er inhabilitet.
Derfor går man ”udenfor døren”, ved beslutninger der berører ovenstående, og er dermed ikke med til, at påvirke sagens udfald.
Det er det der desværre ikke er sket her.
Super alvorligt er det så, at Naalakkersuisut holder oplysninger tilbage for landets øverste myndighed: Inatsisartuts udvalg, og dermed medlemmer af Inatsisartut.
Revisionsudvalget er Inatsisartuts ”vagthund”, overfor Naalakkersuisut, der dog ikke kan dømme, men udrede til befolkningens tjeneste. Det er det de er der for.
Sådan er demokratiets opbygning i frie og demokratiske nationer.
Det er derfor af ekstrem vigtighed for hele samfundet – uanset hvem der sidder ved magten – at udvalget kan få alle oplysninger de beder om af Naalakkersuisut.
Derfor er sagen så alvorlig.
Note: Forklaring om, hvordan Inatsisartut udpeger Naalakkersuisut:
Inatsisartut er landets højeste myndighed. Altså er de højere placeret i demokratiet end Naalakkersuisut.
Det er de fordi de er folkevalgte. Altså valgt af folket; til at repræsentere folket. Det er et tillidshverv.
Demokrati er en styreform, der baserer sig på, at vælgerne frit stemmer de repræsentanter ind, de mener de har tillid til, og som varetager deres interesser. Demokrati er altså et folkestyre.
Og det er faktisk Inatsisartut der udpeger medlemmerne af Naalakkersuisut.
Man indgår aftalerne om koalitioner eller støttepartier – på dén måde, kan et parti – som regel det største parti mandatmæssigt – få flertal for en formand for Naalakkersuisut og man aftaler også, at man stemmer sammen i koalitionen, for forslagene der præsenteres.
Uden alles stemmer, er der ikke nødvendigvis flertal for forslag fra Naalakkersuisut, og i denne valgperiode, har Demokraterne haft tungen på vægtskålen mht. at lægge stemmer til.
Flertals-systemet gælder selvfølgelig uanset hvem der sidder ved magten og med forhandlingsretten.
Det er derfor man populært siger; at man skal kunne ”tælle til mindst 16”, dvs. 16 ud af 31 stemmer i alt, i Salen.
Koalitionspartierne indgår altså samarbejde, og dermed får de forhandlet sig til Naalakkersuisut-poster til gengæld for, at sætte stemmer bag f.eks. Kim Kielsen og alle Naalakkersuisuts forslag.
Og også Naalakkersuisuts fortsatte beståen, såfremt de er enige i de ting der sker.
Uden et flertal til at stemme for, ingen Naalakkersuisut.
Så enkelt er det.
I nogle tilfælde vælger man at køre med mindretals-Naalakkersuisut. Det skete i starten af valgperioden denne gang, hvor Siumut, Parti Naleraq og Atassut samt Nunatta Qitornai havde ministerposter, men ikke kunne danne Naalakkersuisut uden Demokraternes stemmer i Salen.
Efterhånden faldt Atassut og Parti Naleraq fra, men flertallet er snævert sikret med Demokraternes stemmer for Naalakkersuisut, fortsat ledet af Kielsen.
Når der er ”mistillid”, til et medlem af Naalakkersuisut, stemmer Inatsisartut derfor om, om flertallet i Inatsisartut fortsat har tillid til Naalakkersuisut og deres forvaltning af sagerne.
Når der stilles mistillid til Naalakkersuisut, er der et bestemt sæt regler for, hvornår man kan stille mistilliden og med hvilke begrundelser, samt om der er brudt nogle gældende love for Naalakkersuisut.
Det kan I læse mere om i håndbog for Inatsisartut, der ligger frit tilgængelig på ina.gl, eller om minister-ansvarsloven og lov om Inatsisartut og Naalakkersuisut på lovgivning.gl.