Vi er nødt til, at få rettet op på procedurerne for vore borgere der er meget syge, og som havner i Danmark til behandling.
Langtidssyge børn med cancers forældre ender f.eks. med, at måtte opgive hjemmet i Grønland og flytte til Danmark. Fordi de ingen hjælp får hjemmefra.
Vi burde hjælpe dem igennem sygdomsforløb, med kompensation af løn, adgang til bolig-støtte mens sygdommen står på, og transport frem og tilbage hvis det er i arbejdsøjemed.
Nogle familier må kæmpe med, om de skal være hos søskende til det alvorligt syge barn, eller blive hos det syge barn.
De har brug for støtte og hjælp i den ufatteligt store krise det er, at have syge børn der skal behandles i Danmark.
Meget mere støtte end vi giver i dag.
Man beder ikke selv om cancer, eller en anden alvorlig og akut sygdom, og det er 100% ubegribeligt, at vi endnu ikke har et system som fleksibelt kan hjælpe vore medborgere der rammes af sygdom.
Langtidssyge partnere med cancer, smides ud af patienthjem, mens behandling pågår, og uden varsel.
Patienthjemmet er for småt, der er behov for ekstra pladser, så ingen skal smides hjem. Det må kunne lade sig gøre at købe noget eksisterende der er egnet og sikre patienttransport.
Super-sygehusene i Danmark kan sikre flex-trafik, lad os købe os ind i den slags eksisterende ordninger til gavn for vore syge borgere, hvis transport er problematisk.
Vi har nok alle set diverse opslag på Facebook der er gået viralt, bl.a. er nyligt, hvor en kone skriver i en desperat bøn om hjælp.
Hendes mand er indlagt med cancer, og efter endt behandling, som alligevel ikke var endt, er kommunikationen gået galt mellem patienthjem og sygehus-systemet.
De står nu på gaden begge to i Danmark.
Han skal have opfølgende behandling, men kan ikke være indlagt mere.
De står på gaden i Danmark, indtil næste indlæggelse.
Det kan vi bare ikke byde vores medmennesker, vore medborgere.
Vi har akut behov for bedre system og opbakning til vore syge medborgere.
Især til dem der skal til behandling i Danmark, og kommer i klemme i systemet.