I medfør af § 37 stk. 1 i Forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
Spørgsmål til Naalakkersuisut:
1. Hvorledes følger Naalakkersuisut den fulde implementering af den nyligt vedtagne handicaplov til dørs?
2. Hvorledes finder handicaplovens diskriminationsbestemmelser i praksis implementering i uddannelsessektoren?
3. Hvorledes monitorerer Naalakkersuisut om der er behørig fremskridt i lovens bogstav, f.eks. at der udarbejdes og opdateres handleplaner, udviklingsplaner, statusrapporter mv. for borgere der har ret til støtte efter lovgivningen?
4. Hvorledes sikrer Naalakkersuisut, at personer som endnu ikke er diagnosticeret med handicap eller udviklingsproblemer af psykisk eller fysisk art, udredes og hvad skal de gøre mens udredningen står på?
5. Hvorledes understøtter, eller faciliterer Naalakkersuisut, at der kan ydes kvalificeret rådgivning, som der er ret til efter lovens kapitel 5?
6. Hvorledes agter Naalakkersuisut at føre tilsyn med lovens udførsel i kommunerne?
7. Har Naalakkersuisut planer om, at understøtte et rummeligt arbejdsmarked for personer med handicaps, og har Naalakkersuisut planer om, at udarbejde en fornyet plan eller strategi for dette indsatsområde?
8. Er der afsat ekstra midler til hjælp til socialrådgivere, ekstra penge til støttepersoner, hjælpemidler og den slags i kommunerne, eller til instanser der kan uddele disse, eller er der planer herom?
9. Kan Naalakkersuisut oplyse andet af relevans for implementeringen af handicaplovgivningen?
(Medlem af Inatsisartut Tillie Martinussen, Samarbejdspartiet)
Begrundelse:
Der er ingen tvivl om, at der er behov for den handicaplov vi vedtog sidste år. Der er naturligvis en vis omstillingsperiode for kommuner, boenheder, og Selvstyret ved at sikre en hel og god implementering af den. Samarbejdspartiet er naturligvis også bekendte med, at der kan være smalle diagnose-grupper, som man også skal finde vejen frem for, at kunne behandle og håndtere, samt støtte op om.
Ikke desto mindre ligger det os stærkt på sinde, at denne lovgivning implementeres fuldt ud, og yder støtte og hjælp, råd og vejledning som tiltænkt. Det er tiltrængt.
Derfor denne række spørgsmål.
Indenfor uddannelsessektoren, står vi også overfor et stort arbejde med at implementere denne lovgivning. Talblinde, ordblinde, og mennesker med udviklingshæmning, autismespektrumforstyrrelser, eller psykiske sygdomme – o.a. – kæmper med at få en uddannelse, og møde forståelse. Ligeledes på arbejdsmarkedet, er der behov for at løfte viden og information.
Lovgivningen er vedtaget, nu gælder det at få den tilrettelagt i praksis.
Det er vigtigt for os, at vide, om der foreligger en god og solid plan fra Naalakkersuisuts hånd om, at sikre midler til implementeringen lykkes, samt sagsbehandling og hjælpemidler.
Sidst men ikke mindst, er det vigtigt for os, at der føres tilsyn således vi kan få rettet op på de områder der kan mangle hjælp, og det er vigtigt også at holde fokus på dataindsamling, viden om implementeringsvanskeligheder mm., således der løbende kan rettes op på disse områder.
