Skærpelse af straframme for seksuelle overgreb, særligt på børn er godt. Men det kan ikke stå alene.
Der er ikke noget at sige til, at Naalakkersuisoq for Sundhed, Social og Justits er presset på forslag.
Naalakkersuisut skal bøje sig, når Inatsisartut er enige om, at de pålægges arbejde. Inatsisartut er Naalakkersuisuts arbejdsgivere, og heldigvis så vi her et godt eksempel på samarbejde omkring et vigtigt område. Strafferammen skærpes snart, ser det ud til. Så langt så godt.
Hvis man virkelig mener det med kampen mod seksuelle krænkelser og overgreb, så bør man vise pengene til området også. Naalakkersuisoq for disse 3 områder kæmper opad til Finansloven, for at skrabe pengene sammen til alt det man gerne vil på dette område.
Sagt på en anden måde: Det er ærgeligt hvis dette forslag ender med at tage penge fra andre områder der også trænger.
I de 2 sidste finanslove henter man afgifter og skatter fra borgerne, i historisk fremgangsrige tider, men ikke alene dette; det afføder til gengæld ikke flere penge til børn og unge.
Heller ikke selv om vi stod i valgkampen og lovede hinanden at bekæmpe dette onde – sammen.
Hvis man følger dette initiativ op, med omfattende forebyggende initiativer, begynder det at ligne noget.
Altså bør en skærpelse af strafferammen ikke stå alene, men man bør kaste mange flere penge og kræfter ind i forebyggelse. På sigt vil det nedbringe antallet af overgreb. Se at få det i gang!
Gerningsmandsprincippet har i den grad fejlet, delvist fordi vi ikke har taget rehabiliteringstiltag i anstalterne alvorligt nok. Dette bør i dén grad også udbedres. Det vil vi endnu en gang gerne slå til lyd for.
Ofrene og deres forældre, , står gang på gang, og véd ikke hvad de skal gøre, og kan ikke få hjælp.
Over 70 % af de hjemløse i dag, har været udsat for overgreb af seksuel karaktér som børn.
Den lader vi lige stå lidt. Jeg lover jer, at de også fylder i mange andre statistikker vi har, af den uheldige slags. Det afføder altså ikke blot smerte for enkelte individer, hvilket er slemt nok, men har store konsekvenser for hele samfundet.
Det burde være indlysende at pengene er brugt bedst, ved forebyggelse og ved, at vi tager hånd om ofrene først og fremmest.
Det skaber en livslang sårbarhed, en livslang problematik i forhold til at indgå sunde relationer, og ødelægger grundlæggende tilliden til voksne i opvæksten, samt kærlige mennesker igennem hele livet. Det smukkeste i verden er kærlighed og seksualitet, og evnen til at knytte sig til andre.
Det er dette grundlæggende vilkår for at være menneske, der ødelægges ved seksuelle ovegreb.
Der er behov for mange flere tiltag:
Undervisning i sikker adfærd på sociale medier, folkeoplysning på bred skala, flere forebyggende tiltag for ofre og potentielle krænkere, en tidligere opsporing af bekymrende adfærd, flere tiltag i folkeskolerne, mere oplysning i sportsklubber og bedre seksualundervisning, samt 24-timers regel om hjælp til familier og børn og unge der har brug for det.
PTSD-behandling som en mulighed til ofre for bl.a. seksuelle overgreb, samt langt mere effektive udredninger af psykiske problemer, samt sociale problemer.
Og en særlig opmærksomhed på, hvornår børn og unge er sårbare i fht. seksuelle overgreb.
Børn er vores allermest dyrebare som samfund.
Det behøver vi kun at prioritere, og det kan, og bør vi i Inatsisartut.
Lad pengene følge, kære Naalakkersuisut og Inatsisartut.
Ellers bliver det ved blot straf, og vi får ikke for alvor fat i roden til dette.