I medfør af § 37 stk. 1 i Forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
Spørgsmål til Naalakkersuisut:
- Har Naalakkersuisut planer om at undersøge havis, havvand og dyr i havet omkring Grønland for forurening af mikroplastik?
- I §37 spørgsmål nr. 81/2019, svarer Naalakkersuisut at de vil efterstræbe FNs verdensmål for bæredygtighed ved, at opfordre til ansøgninger til Miljøfonden, om minimering og genanvendelse af plastik i Grønland. Hvor mange projekter er igangsat på baggrund af denne opfordring?
- Hvorledes er det gået med affaldshåndtering, som nævnt i foregående svar på §37 spørgsmål 81/2019, hvor ambitionen var, at sikre bedre forbrændingsanlæg i landet, således mikroplastik i havene formindskedes, ligesom det antydes at anden forurening fra afbrænding af affald skulle minimeres?
- Hvilke steder er der planlagt,- eller sket forbedringer af affaldsforbrændingsanlæg?
- Har Naalakkersuisut planer om at lave undersøgelser af vort drikkevand, samt af vore fødevarekilder i Grønland for mikroplastik eller anden forurening som følge af afbrænding eller bortskaffelse af husholdningsaffald, samt natrenovation, eller almindelig partikelforurening?
- I bekræftende fald, hvornår kan det så forventes?
- I benægtende fald, bedes Naalakkersuisut redegøre herfor.
- Hvilke filtre ville vi skulle anvende for at frafiltrere evt. mikroplastik i vort drikkevand?
- Anvender vi den type filtre nogen steder i landet i dag?
- Hvilke forureningskilder finder Naalakkersuisut det vigtigt at monitorere vort drikkevand for?
- Hvorhenne i landet?
- Der blev på Forårssamlingen 2019, vedtaget at lave en handlingsplan for nedbringelse af forbruget af plastik i Grønland. Den skulle fremlægges på Forårssamlingen 2020. Hvor langt er Naalakkersuisut i sit arbejde med denne?
(Medlem af Inatsisartut Tillie Martinussen, Samarbejdspartiet)
Begrundelse:
Der laves i disse år en del undersøgelser af drikkevand, og fødevareforsyninger henset til den stigende forurening i verden med bl.a. mikroplastik, samt andre forurenende materialer.
Det synes åbenlyst, at vi også bør begynde at undersøge de fødevarer og det drikkevand vi indtager for forurening af enhver slags, men måske særligt mikroplastik, som er et stigende problem for lande i verden som omgiver os.
Ligeledes skal jeg igen henlede opmærksomheden på, at der findes drikke-reservoirer i Grønland, som ligger meget tæt op ad kommende byggerier af veje og andet potentielt forurenende, ligesom vi bygger tæt på vandsøer i f.eks. Nuuk, men også andre steder i landet.
Nogle steder på kysten afbrændes affald fortsat meget tæt ved steder, hvor byerne får deres drikkevand fra. Det kunne tyde på, at vi kunne have brug for, nationalt, at undersøge drikkevand og eventuelt også vore fødevarer, som vi gerne henter i havet.
Tidligere har vi set, at tungmetaller fra forurening i resten af verden, ender i vore fødevarer, og det kunne derfor være interessant at få set på kvaliteten og renheden af vort drikkevand, samt de dyr der lever i havene rundt omkring Grønland, som vi ofte spiser og nyder godt af.
Derfor denne række spørgsmål, der både favner lidt bredere, men også beder om status på eventuelle undersøgelser af lokale drikkevands-områder, og håndtering- eller undersøgelser af renheden af disse.
Spørgsmålene bedes besvaret hurtigst muligt, af hensyn til befolkningens bekymringer, eller inden for senest 10 dage.
Tillie Martinussen
Samarbejdspartiet – Suleqatigiissitsisut