Med et vist forbehold for, at der kan være tilfælde vi ikke kender til, så er det lykkes os at styre os udenom den første smitte-bølge. Men der kommer flere bølger i vore nabo-lande hvis vi skal tage virologers ord for det, og vi kan se 2. bølge på fremmarch i Asien, hvor smitten oprindeligt kom fra.
Nogle der tidligere er rask-meldte er blevet syge igen, og man véd endnu ikke, om det skyldes en re-aktivering af virus i kroppen, eller om det skyldes ekstern smitte.
I mellemtiden arbejdes der på livet løs i mange lande på, at finde en vaccine, eller en kur der virker.
Det kan vare op til år før der kommer sådanne, og det betyder, at vi skal indse, at vi skal ændre vaner, hvis ikke vi vil have 2. bølge rammer os endnu hårdere end 1. bølge af smitte-spredning med virusset gjorde.
Vi har samme udfordringer som før, minus tests.
Vi har nøjagtigt samme udfordringer som vi hele tiden har haft, sundhedsfagligt, minus evnen til at teste på egen jord nu. Landslægen løftede sløret for, at det også kan lade sig gøre at teste for anti-stoffer i blodet med nogle testkits der er på vej. Så langt så godt. Så kan vi både tjekke om folk har haft det, kan få resultater af tests på egen jord, samt monitorere dem der evt. skulle have haft Covid-19.
Men vi har samme problemer med kapacitet som vi hele tiden har haft, og fordi det lykkes os at holde smitten nogenlunde ude i 1. omgang, betyder det at vi skal til at vælge vej, og en klar strategi fremadrettet.
Vi skal enten sigte efter at håndtere smitte-udbrud, hvilket vil kræve massiv kapacitet til at blive evakueret herfra, og forhandlinger med Danmark og Arktisk Kommando om meget præcise strategier for, hvordan vi håndterer store udbrud. Og hvordan vi sikrer kapacitet og træning nok, til de kommende syge der bliver, som kan behandles lokalt.
Eller beslutte os for, at holde smitten ude så meget som muligt, ved meget skarpe restriktioner ved ind,- og udrejse. Det betyder også, at test-andelen skal øges grundigt, og man skal håndtere afvige-scenarier for dem der evt. ikke lader sig teste af frygt for at have Corona og sættes i karantæne.
Det betyder også, at vi skal være enige om, hvordan vi håndterer mennesker der ikke vil gå frivilligt i karantæne, og vi skal tage stilling til eventuelt isolations,- og karantæne-faciliteter.
Vi anbefaler stadig at indgå aftaler med hoteller der alligevel er lukkede, omkring dette evt.
Vi har i Samarbejdspartiet sendt vores bud til partiledergruppen fremadrettet allerede for nogle dage siden.
Eller rettere; vi har gentaget hvad vi mente helt fra starten af marts, igen:
Langsigtede løsninger, som når hele vejen rundt
Vi mener at, en løsning kunne se sådan ud, men er åbne for diskussion:
1. Vi skal have strenge indrejse-restriktioner en tid endnu. Den tid kan godt være op til 2 år.
– Det betyder at folk skal tjekkes inden afrejse fra København eller Island, for covid-19. Dernæst skal de sidde et par dage i Kangerlussuaq eller under opsyn på karantæne-faciliteter ved indrejse, og så testes igen for så godt som muligt at udelukke falske negativer. Der bør gå mindst 78 timer mellem den første test og de næste. Først efter en negativ kan de bevæge sig frit rundt.
Det gælder både flyrejsende, trawler,- og bådmandskaber o.a. der rejser ind fra udlandet, eller Danmark og Færøerne. Indrejsende skal derefter følges op med tests 1 gang ugentligt i 3 uger. Så kan vi nok ikke sikre os mere ud over dette.
Naturligvis forfulgt af en aggressiv og gennemgribende smitte-opsporing om nødvendigt.
Således burde evakueringer og syge kunne holdes på et niveau vi kan håndtere.
2. Vi skal forfølge at teste rigtigt mange mennesker for Covid-19, og eftersom vi ikke er 1005 sikre på første smittebølge, bør vi også teste for anti-stoffer fremadrettet, dvs. om folk har haft sygdommen uden at det er opdaget. Det vil give os et mere retvisende overblik over eventuelt nye smitte-udbrud.
3. Hav adskilte områder for indrejsende og lokale ALLE steder. Både havne, lufthavne, og ved ankomst til endestation; by eller bygd.
Personale som arbejder med håndtering af bagage skal have sikkerhedsudstyr og værnemidler på, ligeledes med personale som arbejder med tests, eller sundhedstjek af personer der kan være i risiko for at have smitte. Også derfor bør det sikres, at folk er smittefri i en karantæne-periode ved indrejse et sted hvor der er egnede faciliteter. Rengøringspersonale skal på dagligt, ved disse steder, og desinficere toiletter, kontakter, affald, og alle overflader – også iført værnemidler.
Det betyder, at mindre byer og bygder ikke skal frygte for smitte, og deres sparsomme personale på sundhedscentre, ikke skal bruge deres tid på dette og risikere at smitte andre.
4. Screening hver uge af mennesker der tidligere har haft Covid-19, således vi har hånd i hanke med både en evt. gen-opblusning af sygdommen, men samtidig også får tjekket dem for eventuelle senfølger som nedsat lungefunktion, skader på organer mm.
5. Adskilte afdelinger på sygehusene med separate indgange, og meget skrappe værnemidler, for håndtering af Covid-19-syge. Ligesådan med transportmidler der skal rengøres når de har transporteret syge.
Vi mener at kunne se en tendens i verden til, at personale som udsættes for store mængder smitte, risikerer i højere grad end andre, at blive syge. Det er naturligvis et gæt, men der er ingen grund til at tage nogen chancer. Vi må passe på vort personale.
6. Vi bør sikre os en grundig og vedvarende udveksling af information om erfaringer med Covid-19, mellem os og Danmark og Færøerne samt deltagelse i verdens-fora, eller at sikre os oplysninger fra disse igennem politisk samarbejde. Det er enormt vigtigt fordi information om Covid-19 bevæger sig hurtigt nu, og vi har et begrænset antal mennesker der kan arbejde med dette, så det er vigtigt det bliver et permanent forum, der opøves og bruges klogt, således vi får andel i nyheder og erfaringer fra verden. Husk på, at vi indtil nu er nogle uger foran andre lande pga. vor fjerne beliggenhed, og det gab skal vi udnytte.
Vi kan også igennem samarbejde sikre os oplysninger om desinficering, og evt. nye teknologier med Danmark og Færøerne, f.eks. skal vi holde øje med teknologi der kan udrydde Covid-19 bakterier hurtigt, og løbende vurdere, om der er noget vi kan anvende på sengeafsnit, på plejehjem eller sygehuse og sundhedscentre, som kan udrydde virussen. Det er et marked der af gode grunde er på hastig fremmarch.
7. Åben og klar information om skridt der tages, og hvilke strategier der forfølges, samt hvilke hjælpepakker der er på vej, og hvilke ting vi justerer løbende. Både politisk, og rent sundhedsfagligt.
Der er kommet en stigende tendens til det på det seneste, godt hjulpet på vej af partiledermøderne der holdes jævnligt. Men det er nødvendigt og afgørende, at inddrage befolkningen, politikere og andre i meget større andele af informationer omkring håndteringen af Covid-19.
Det er afgørende, at informationen kommer på både grønlandsk og dansk, og engelsk når vi når til at kunne dette. Det fordi at smittespredning afhænger af viden i befolkningen, og befolkningen som medspillere.
Det sænker også angst-niveauet og sikrer et godt informationsflow til pressen der så bedre kan håndtere deres egen rolle i dette. Det er afgørende, og nødvendigt i disse tider.Sørg for at forvaltninger og kommuner, samt andre offentlige organer – herunder offentlige virksomheder og selvejende institutioner – får et åbent forum til at stille spørgsmål, samt at modtage svar.
8. Sørg for at udveksle erfaringer på tværs, og sørg for, at der er mulighed for at sende spørgsmål til de relevante departementer. Dette for at sikre en smidig og glidende forvaltning.
Det må være op til kommunerne og Selvstyret at finde på gode løsninger for, hvorledes man kan sikre gode – og hurtige – kommunikationsflows i virksomhederne og myndighederne.
Sådan mener vi, at vi kan kontrollere et helt åbent samfund, men er klar over, at nogle brancher i meget lang tid vil være ramt. Det betyder, at de enten skal omstilles, eller have nødhjælp i længere tid.
Men mere om virksomheder og økonomi senere. I første omgang mener vi, at vi skal indstille os på, at have en endog meget langvarig strategi for smitte i samfundet.