Professionelle, skabende og udøvende kunstnere, freelancere. Musikere, sangere, skuespillere, kunstnere, dansere, komponister, instruktører, fotografer, lys og lydteknikere, filmmagere og forfattere. Tak til jer, fordi I gør vores hverdag rigere.

Mange af os sidder hjemme, afskåret fra venner, kolleger og familie. Vi tænder for radio og TV, streamer alt hvad bredbåndet kan klare. Vi hører musik, læser bøger, og ser film som aldrig før.

For hvordan ville vores hverdag se ud uden musik, teater, skuespil og alverdens kunst kreativitet omkring os. Mange indtryk som vi hver dag tager for givet, lyd og billeder fra radio og TV, på væggen på arbejdet og hjemme, ja næste alle steder vi bevæger os, kan vi glæde os over noget kreativt som er skabt til både glæde og til oplysning.

Det bringer spørgsmålet op, om der er støtte nok til vore kulturaktive? Kulturen har ofte trange kår, og i krisetider, så er det ofte kassen som sørger for kunst og kultur som klappes i først. Men har vi i virkeligheden råd til det, har vi råd til at miste kultur, og særligt nu?

Det syntes Samarbejdspartiet ikke at vi har. Kultur er rigdom, en rigdom som skal plejes.

Professionelle, skabende og udøvende kunstnere i Grønland er vigtige for Grønland. Det fortæller hvor vi kommer fra, hvor vi er, både oppe fra, og nedefra, og giver os et eller mange hint om hvor vi er på vej hen.

Støtteordninger og hjælpepakker er ikke noget nogen bliver millionærer af, det er så sandelig heller ikke meningen. De er til at hjælpe det vi ikke har råd til at miste. Derfor mener vi også i Samarbejdspartiet, at der skal sikres en særlig pulje med penge til professionelle, skabende og udøvende kunstnere. 

Vi bor og bevæger rundt på et lille areal, og vi kender alle mindst én af dem som gør vores hverdag rigere. Vi kender dem måske ikke personligt, men vi møder dem i butikken, på gaden, på cafe eller i bussen. Vi skal udover at glæde os til en ende på Corona, kunne glæde os til nye sæsoner med mere kunst og kultur, musik, billeder, lys og lyd skabt at kreative mennesker til glæde og gavn for alle.

Der også være penge at finde, til udøvere af kulturaktiviteter Der er penge i Tips – Lottomidlerne, som i disse år har et erklæret fokus på forfatterne. Men der er forventeligt mere end 30 mio. på den konto, som med fordel kan sikre at kunsten og kreative sjæle kan støttes bredt og i hele Grønland.

Samarbejdspartiet, Nuuk den 6. april 2020

Jan Joe Seidsen