Værnemidler
Ikke alene er det afgørende, at sundhedsvæsnets medarbejdere får rengørings, og desinficeringsmidler der duer. Det er også vigtigt de har tilstrækkeligt med værnemidler, når de skal arbejde med Corona-virussen.
Det er afgørende for, at der både er tryghed for personalet, men også for resten af samfundet.
Måske endnu mere afgørende for os her på den store ø længst mod nord.
Fordi vort personale er få i antal, og langt fra hinanden, og de små samfund er enormt afhængige af dem, så er det ekstra, ekstra vigtigt vi får passet på vort personale.
Værnemidler, og turnus-ordninger, ekstra sengeafsnit, opdeling mellem områder med Corona og ikke-Corona, og strenge opdelinger de steder det lader sig gøre imellem de 2 afsnit, er afgørende for, at passe på sundhedsvæsnet og dets personale.
Ligesådan med rengøring, grundigt, og klare procedurer for at afmærke Corona-områder, instrumenter der har været i kontakt med mennesker med Corona, og senge der evt- har været brugt til Corona-patienter.
Hellere gøre for meget end for lidt, som Mette Frederiksen sagde.
Lad os også allerede nu sikre os ekstra senge-afsnit. Inddrag patienthotellet som karantæne,- eller isolationsfaciliteter, om nødvendigt, ligeledes med hoteller og hostels, og flyt indlagte der andre steder hen.
Send i hvert fald som minimum nogen ud og undersøge faciliteter, så vi er klar hvis det skulle blive nødvendigt. Der er allerede masser af procedurer i gang, er vi sikre på, men derfor skal vi alligevel huske at træde et skridt tilbage, og se på hvad andre lande har haft gavn af. Ovenstående idéer er nogle af dem der har virket andre steder.
viser erfaringer
Sundhedsvæsnets mentale sundhed
Det er ekstremt vigtigt at vi sikrer at sundhedsvæsnet har alle opdaterede informationer om sygdommen, procedurer og værnemidler – fra nord til syd, øst til vest.
Men også at medarbejdere der sidder på nød-telefoner, lægetelfoner og tilkalde-telefoner får udarbejdet procedurer for at kunne tjekke deres mentale tilstand inden de møder, så de ved om de er for stressede til at sidde der, og tage imod opkald, når og hvis presset skulle opstå.
De har brug for at vide hvornår det er bekymrende nok, det de får at vide i opkald, til at de skal agere, og være klar over det store ansvar de har, for at afbalancere behovet for ikke at sprede smitte, mod at mennesker reelt set har brug for hjælp. Det kan være en tung byrde, derfor forbered den allerede nu.
Ligeledes er det nødvendigt vi også tænker i værnemidler til vore politifolk, ambulance reddere, og portører og dem ude i felten, på samme linje som læger og sygeplejersker.
Ligeledes at vi indtænker sundheds,- og social assistenter hele vejen op til læger på ensomme stationer, bygder, mindre steder, ind i fællesskabet omkring arbejdet med syge og udsatte, og arbejdet om Corona.
De skal have mulighed for sparring oftere end nu, og de skal have mulighed for vejledning i langt højere grad. Og skal kunne tilpasse deres indsatser, uden for meget frygt.
Så de ikke selv bliver mentalt udmattede, stressede, eller syge og udsatte selv.
Hvis ikke vi husker vort frontlinje personale, og vore sundhedsmedarbejderes mentale tilstand under den evt. kommende krise, så er beredskabet ikke tilendebragt.
Vi må ikke glemme dem, på hvis skuldre vi kommer til at stå.