Er vi klar til evakueringer til Danmark?
Samarbejdspartiet får mange henvendelser, og mange spørgsmål fra alle steder i Grønland. Mange spørgsmål handler om hverdagsting, spørgsmål som er nemme at svar på. Hygiejne, karantæne, rejser, smittefare osv. Vi hjælper gerne, for det er sådan vi klarer os igennem denne krise, ved at hjælpe hinanden.
Men flere spørger os om, hvordan vores beredskabsplaner ser ud. De vil gerne have ro i sjælen, så de ved at de kan få hjælp og blive reddet, hvis de lokale faciliteter bliver fyldt op eller er utilstrækkelige.
Er der indgået aftale om evakuering af syge fra mindre byer og bygder, med Air Greenland, Arctic Umiaq Line, Disko Line, Grønlands Kommando, de private bådoperatører?
Er der værnemidler nok, er der udstyr nok? Der er mange spørgsmål der presser sig på.
Hvilken aftale er der med Danmark, og evt. andre nabolande, hvis det bliver nødvendig at lave en luftbro og evakuere mange alvorligt syge. Hvor er der plads til os, hvem vil hjælpe os?
Lad os for alt i verden håbe at det aldrig bliver nødvendigt med masse-evakuering, men hvis det bliver nødvendigt, hvad er planen så?
Vi har alle brug for svar, vi har alle brug for at blive beroliget, og at vide, at sikkerheden er i top hvis det skulle gå hen og blive skidt her. Vi har brug at se og høre om planerne, så borgerne kan orientere sig, og berolige hinanden og sig selv med, at myndighederne har styr på det.
Det er netop nu blevet offentliggjort, at der i hele verden er over 500.000 bekræftede smittede.
I Københavns lufthavn landede der sidste år i marts måned 450 fly om dagen. I dag lander der kun 8 fly om dagen. Men hvad gør vi i Kangerlussuaq, hvis der skal skabes en ”luftbro” med mange syge ud af landet her? Er vi klar, er vi beredte, er vi på plads?
Er aftalerne med sygehuse andre steder sat i sten, også når de selv mærker pres?
Det er rigtigt vigtige spørgsmål at få sat ro på.
Kære politikere i landet, vil I ikke godt fortælle os hvad jeres planer er, hvis det utænkelige skulle ske. At I er parate til at ofre det det eventuelt vil koste, at planerne er solide og velgennemtænkte, og at I påtager jer ansvaret for at følge dem til dørs? Befolkningen, og vi alle, har behov for svar på disse ting, plus teststrategier og udredninger af alle slags. Det styrker kun fællesskabet, trygheden og sammenholdet.
Jo mere vi ved jo mere trygge kan vi føle os.
Tryghed og tillid til at myndighederne har styr på det, og har en plan for alle tænkelige scenarier er så vigtigt i krisetider. Og inddragelse, åbenhed og sammenhold har aldrig været vigtigere i nyere tid end nu.
Vi har spørgsmålene, I må vise os, at I har svarene.