Ros til hasten hvormed den første hjælpepakke er nået igennem. Grønland har mange enkeltmands,- og små virksomheder. Men vi må ikke udsulte Bygge,- og anlægsfonden.

 

Samarbejdspartiet er meget glade for alle de tiltag der er indført, for at begrænse udbredelsen af smitte. Det har været en kamp at blive hørt, men det er blevet til både flyve stop, karantæne og begrænsninger af forsamlinger. Vi ønskede stoppet tidligere af indlysende årsager, og har allerede foreslået en række tiltag til partiledermødern. Nu vil tiden vise, om det var for lidt og for sent. Vi ved ikke hvor hårdt vi bliver ramt, og om vi kommer til at miste familie, venner og kolleger til Covid 19.

 

Selvom indsatsen var sen til at komme i gang, så ser det anderledes ud med hjælpepakkerne til virksomhederne i Grønland. Grønlands Erhverv har, sammen med arbejdsmarkedets øvrige parter og Grønlands Selvstyre, arbejdet på højtryk for at få grundlaget for hjælpepakkerne på plads. Danmark har budt ind med hjælp.

 

Det er ikke uden grund, at den ene del af hjælpepakken kaldes for Akut Hjælpepakke.

Turistbranchen er enormt hårdt ramt. Der er ingen der skal bruge hverken overnatninger eller hvalsafari, og vi ved ikke hvor længe det kommer til at vare. Der er brug for hjælp nu, og det sørger Akut Hjælpepakken for grundlaget til.

 

Med ønsket om, at udvide indtægter fra turisme-erhvervet, så er der hårdt brug for at oplevelses- og overnatnings branchen overlever. Krisen er et hårdt tilbageslag for den samlede branche, som netop nu forventes at forny sig, og vokse sig større, for at kunne tage imod flere turister i landet.

 

Men langt størstedelen af Grønlands virksomheder er de små og mellemstore virksomheder, samt enkeltmandsvirksomheder – såkaldte SMV’er. Altså virksomheder med under henholdsvis 10 eller 100 medarbejdere. Det siger sig selv med det antal mennesker vi er. De er også allerede berørte af krisen, og vil opleve mere nedgang pga. Corona virus. 

 

Så ros til selve pakkerne og den måde de er skruet sammen på. Flot arbejde. Vi er samtidig meget glade for at være en del af rigsfællesskabet. Hjælpepakkerne som den Danske Regering har godkendt, strækker sig nemlig ud i alle dele af rigsfællesskabet. Vi behøvede ikke engang at bede om hjælpen, den er der, til glæde for os alle sammen.


Vækst efter Corona krise – stadig behov for akut byggeri til almindelige borgere

Men ingen ros uden forslag til forbedring.
Det bekymrer os meget, at pengene til pakkerne kommer fra bla. Bygge- & Anlægsfonden. De penge ser vi hellere bruges til at skabe vækst med, på den anden side af krisen. Der er nu planlagt IT projekter i det offentlige, for mere end 500 millioner. Der er ikke umiddelbart noget til hindring for, at disse projekter ikke kan sættes på pause, og pengene flyttes herfra til hjælpepakkerne i stedet for at bruge af Bygge,- og Anlægsfonden.

 

Der er også en hjælpepakke med løntilskud til virksomheder. Et tilskud på op til 21.000 pr. måned pr. medarbejder, som virksomheder beholder på lønningslisten, selvom der ikke er beskæftigelse.
Det er dog med et alvorlige minus, for medarbejderen skal betale med 1 uges ferie for hver måned der opnås løntilskud.
Hvis der ikke er mere ferie at hente, så skal medarbejderen tvinges til at holde fri 1 uge hver måned helt uden løn. Det sætter tingene på en spids i mange hjem. Der er penge at hente på finansloven, der er projekter som kan udsættes til samfundet igen kører på fuld kraft.
Mange har i forvejen svært ved at få økonomien til at slå til, her er der altså plads til en væsentlig forbedring.

Vi har brug for Bygge- og Anlægsfonden til os alle sammen bagefter, så hellere standse nogle projekter der ikke er akut behov for. Boliger uden skimmel, skoler, og andre vigtige samfundsnære projekter står på Bygge,- og Anlægsloven. Dem må vi ikke sætte i stå. Derfor er det bekymrende.

 

Efter krisen skal vi have opsving igen, og vi skal tænke langsigtet.
Grønlandsbanken har gennem årene opbygget en egenkapital på i omegnen af 1 milliard. Polar Seafood har i omegnen af 2 milliarder i egenkapital. Store solide virksomheder som bidrager til landet med både selskabsskat og afgifter på fiskeriet. Det er hvad vi må kalde robuste, veldrevne virksomheder. 


Med dem som forbilleder, så skal vi have mange flere virksomheder i Grønland gjort robuste. Virksomheder i Grønland skal være mere modstandsdygtige overfor udsving i økonomien, både de store udefra kommende påvirkninger, men også de udsving som skiftende regeringer i Grønland så ofte er skyld i.

 

Ved at vende hvert et blad, og tag alle folkevalgte med på råd, så opnår vi størst mulig fremgang og kommer hurtigst og sikrest ud af krisen. Sammen er vi stærkere, samarbejde gør os stærkere. 

 

Samarbejdspartiet, Nuuk, 21. marts 2020

 

Jan Joe Seidsen