Vi er helt på det rene med, at der kan mangle udstyr til at teste.
Men det er nærliggende at spørge sig selv, hvorfor vi ikke tester alle dem vi overhovedet kan, i Nuuk.
Eller hele landet?

Allerede tilbage i slutningen af januar indsendte vi § 37 – spørgsmål om test-muligheder, således Naalakkersuisut i ro og mag, kunne tage sine foranstaltninger. Således gjort, for at være vagthunden i den yderste forpost der bjæffede. Man kan også sige det er en høflig måde, at gøre Naalakkersuisut opmærksomme på, at der kan være noget på vej.
Nu kunne de færreste nok forestille sig at det ville udvikle sig så katastrofalt i dele af verden, som det gjorde. Helt sikkert.
Men hvis man fulgte nyhederne i verdenspressen også dengang, kunne man se, at Kina virkelig havde store problemer.

Spol frem til i dag: Tilbagemeldingerne til os er, at mange ikke føler sig taget alvorligt når de ringer ind, og der mangler måske information om, at man ikke kan få behandling for Covid-19.
Måske er det er derfor at sundhedsvæsen rundt om i landet måske ikke helt ved hvad de skal gøre, medmindre mennesker bliver kritisk syge af det. Men menneskene skal jo testes for Covid-19.
Pointen er, at hvis det er muligt, skal vi ikke spare på pengene, men aggressivt teste, og sørge for, at denne virus ikke får sit fodfæste her i landet. Og uden tests af mennesker, som er syge, kan det ikke lade sig gøre at blotlægge bare en lille del af mørketallet.

SÅ spørgsmålet henstår: Hvorfor tester vi ikke så mange som muligt, eller alle i Nuuk, og hele landet, og så gør dette jævnligt? En gang om ugen eller en gang hver 14. dag efter de første omgange med tests er tilendebragt. Således kan vi aggressivt bryde smittekæder, og hole en epidemi fra døren, om ikke andet.
Det kan også være, at der er mangel på testkits, hvilket jo er som det er. Det mangler måske i det meste af verden? Alligevel bør vi gøre alt hvad vi kan, for at sikre tests – især af folk med symptomer.

Hele idéen med, at have politikere og opposition, og et apparat hvor man skal dele informationer, og hvor Inatsisartut / Landstinget er uafhængigt af Naalakkersuisut / Landsstyret, ja, det er jo, at der er en fordeling af magt og ikke mindst forskellige måder at tænke på, så udkommet bliver bedst muligt for flest muligt.
Og hele idéen med politikere er jo, at de bestemmer og varetager befolkningens interesser.
Det synes jeg også både Naalakkersuisut gør efter bedste evne.
Men flere hjerner tænker som bekendt bedre end færre, og idéerne er jo lige til at tage og sætte i værk hvis man ønsker.
Hermed vore tanker om dette, i hvert fald.