Der er brug for svar
Ind i mellem kommer der fine tiltag til inddæmning af virus, kort tid efter ødelægges de igen af manglende handling og evne til at lytte til andre.
Der mangler tryghedsskabende initiativer fra vort lands ledelse.
Jeg sidder her i Narsaq, og vi følger alle med så godt som vi kan. Vi kan dog konstatere at den tid der er afsat til spørgsmål og svar fra journalister er alt for kort. Det efterlader et tomrum, som mennesker så selv udfylder. Sådan er vor natur.
Det er paradoksalt, når selvsamme myndigheder ønsker at bekæmpe fake news.
Vi har fuld forståelse for, at der er tryk på, sådan er det også i resten af verden. Men det politiske liv, der skal styre landet, skal jo netop koncentrere sig om de politiske beslutninger.
Vi efterlades uden en følelse af tryghed, hverken omkring håndtering af virus eller i forhold til almindelige menneskers økonomi. De fleste almindelige mennesker ligner et stort spørgsmålstegn, og omkring alt det landspolitiske er det jo hverken borgmestre, eller kommissioner der skal svare. Det skal landspolitikerne. Og vores Landsstyre.
Det er dem der har kompetencer til at træffe beslutninger for befolkningen på nationalt plan.
Samarbejdspartiet foreslår man ser meget mere på omverdens håndtering af virussen, måske især hvor det er gået gruelig galt. Et fællestræk for steder det er gået galt, er at der tages for få tests, og for sent.
Vi foreslår at man erkender at test og isolation af alle smittebærere er et vilkår, samt at raske isoleres.
På kysten bør vi sammen lave en plan for testning af alle, således de er med, inden de rammes.
Hvis der findes smittede, bruges Nuuk modellen, men med betydeligt lettere informationer at forholde sig til.
Som Landsstyret konstant siger, har vi en unik samfundsopbygning, hvorfor så ikke udnytte den til at gøre ovenstående. Og klart og tydeligt melde ud, at økonomi ikke skal stå i vejen for netop denne plan. Det kan spare os rigtigt mange penge i det lange løb. Vi siger ikke vi kan eller har undgået virussen. VI siger bare, at vi skal søge at udskyde den så længe som muligt, og sikre tryghed i forløbet, og med plads til gode spørgsmål.
/ Kim Lyberth