Det er positivt, at der midlertidig lukkes ned for skoler og børnehaver fra mandag og fjorten dage frem.
Jo hurtigere vi lukker ned, jo hurtigere kan vi lukke op igen, under mere sikre forhold.
Lukningerne sker for at begrænse Corona-smitten i her i landet.
Vi ved at Covid-19/ Corona, er en meget smitsom sygdom, der bl.a. overføres ved eksempelvis kropskontakt, luften vi ud og indånder, nys, og andre virus-veje.
Tests ude i verden peger på, at den er meget, meget smitsom.
Derfor er det for os i Samarbejdspartiet uforståeligt, at der ikke tages de samme hensyn til sikkerheden på dagsinstitutioner, gymnasier, børnehaver og erhvervsskoler med videre.
Vi har intet problem med at oprette nødpasning for essentielt personale.
Ligeledes mener vi, at psykisk sårbare unge og deres familier skal have mulighed for pasning og opsyn.
Her bør vi udnytte vores forholdsvist lille antal indbyggere til at få kommunernes politi til at identificere dem, og sikre nogle trygge og sikre rammer for dem.
I alle skoler med voksne, samt børnehaver og vuggestuer, er mange mennesker samlet på ofte begrænsede kvadratmeter. Hermed er der åbenlys risiko for, at der vil opstå smittekæder, hvorved virussen kan ekspandere.
Samarbejdspartiet vil i de kommende forhandlinger med Naalakkersuisut og de øvrige partier i Inatsisartut kæmpe for, at forsigtighedsprincippet ligeledes vil blive praktiseret på de sidstnævnte institutioner, således at en midlertidig lukning iværksættes hurtigt.