Så lukker Grønland for passagerer flyvninger fredag d.19.3.2020 kl.24.00.
Det var en hård forhandling, men det sikrede nedlukning af forbindelsen, så vi får et pusterum.
Antallet af smittede i Danmark vokser dag for dag, til trods for Danmark en overgang ikke testede, hvilket må efterlade mørketal.
Ved en midlertidig nedlukning, kan vi sætte forholdsregler ved indrejse op i landet.
Vi kan aggressivt opspore og teste folk, der den sidste uge har rejst, og kan inddæmme smitten på den måde så godt som det er muligt. Det kan give os en unik situation, at arbejde ud fra mht. Corona-virus, hvor vi kan forfølge sporene for risiko-personer.Men lige lidt hjælper det, hvis ikke folk der er rejst ind den sidste uge går i karantæne, og ikke mindst; bliver testet måske 2 gange med 2-3 dages mellemrum for at udelukke falske negativer.

Samarbejdspartiet vil argumentere for, at der stadigvæk er en omfattende risiko forbundet med de flyvninger, som vil finde sted d.18.3.2020 og 19.3.2020.
Som det er nu, vil Samarbejdspartiet argumentere for restriktioner på samtlige passagerfly fra med i dag – dvs. 18.3.2020 – og fjorten dage frem.
Dette synspunkt er Samarbejdspartiets udgangspunkt for de fortsatte forhandlinger med koalitionen, som der skal finde sted de næste dage.
Samarbejdspartiet vil foreslå, at antallet af passagerer halveres, eller at der alternativt anvendes to fly pr. afgang.
Sådan kan smitterisikoen reduceres til gavn for passagererne, og kan reducere risikoen for yderligere spredning af Corona-virus i vores land.

Passagererne skal alle igennem Kangerlussuaq hvor der lige nu ikke er plads til et antal passagerer som Danmarksflyet kan have, hvis de skal holde god afstand.
Vi er nødt til at være proaktive fra nu af.