I medfør af § 37 stk. 1 i Forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
Spørgsmål til Naalakkersuisut:
1. Har Naalakkersuisut planer om at sætte mobil testning af Covid-19-virus op ved internationale lufthavne i landet?
2. Har Naalakkersuisut planer om at sætte mobile testning for Covid-19-virus op ved havne der modtager internationale Crew?
3. Har Naalakkersuisut planer om at opsætte et mobilt laboratorium, nogen steder, så man undgår smitte spredning på sygehuse, men hurtigt kan teste for Covid-19-virus, under kontrollerede forhold?
4. Hvorledes skal regionssygehuse, samt bygder med sygeplejerstationer forholde sig, ved ønsket testning af Covid-19-virus?
5. Hvor lang tid vil det tage laboratoriet her i landet at konstatere en smittet person?
6. Har Landslæge-embedet, eller Epidemiafdeling nogen særlige anbefalinger til befolkningen, for at undgå spredning af smitten?
a. Er der planer om at komme med landsdækkende vejledninger til, hvordan man skal forholde sig, vha. tv, – og radiokommunikation, evt.?
Begrundelse:
Det ser ud som om, at Covid-19-virus, også kendt som Corona virussen, har spredt sig i de lande, hvor vi ofte modtager rejsende fra, samt hvor mange grønlændere rejser i.
Det er ønskeligt at inddæmme smittespredningen så meget som muligt, således sygehusene og sygeplejerstationer over hele landet kan håndtere eventuelt smittede og syge.
Således bør der gøres noget effektivt for at inddæmme og kontrollere virussen, så vi ikke oplever maksimum kapacitets-pres på sygehusvæsnet der i forvejen er meget presset.
Noget tyder på, at vi snart rammer antal smittede i landene omkring os, som gør; at vi får de første tilfælde af smittede her i landet, hvis de ikke allerede er her.
Da virus rammer syge, ældre og mennesker med lavt immunforsvar særligt hårdt, er det derfor ønskeligt med en plan, og forholdsregler fra landets ledelse.
Det er derfor interessant at høre Naalakkersuisut, og Naalakkersuisuts institutioner om, hvad planerne er, for at inddæmme og bremse virus-fremdrift her i landet.
Spørgsmålene bedes besvaret hurtigst muligt, af hensyn til befolkningens bekymringer, eller inden for senest 10 dage.