Det kan godt være, at det ændrer adfærd at sænke priserne, men nu må vi lige have et realitetstjek.
Afgifter på el og hybrid, registreringsafgifter og miljøet
For det første siger man, at det skal hjælpe med miljøet at give afgift til el,- og hybridbiler.
Men samtidig er der ingen af pengene der går i en miljøfond, eller til f.eks. at udbedre affaldsforbrænding i landet. Plus at 70 % af vores forbrug her i landet kommer fra vandkraft eller anden grøn energi, og globalt set, er et af de aboslut mest omdiskuterede verdensmål, at nedbringe brugen af fossile brændstoffer, i det store og små.
Skulle man endelig ønske afgifter på disse, burde man indføre opladerstationer de fleste steder, understøtte udviklingen med, at kunne reparere dem i alle byer i landet, og sikre uddannede mekanikere til det, hvis man for alvor ønsker en grøn omstilling.
Man siger så, at afgiften skal komme vejene til gode, fordi bilerne slider og er tunge.
For det første er det vist så som så med vejvedligeholdelsen i forvejen i hele landet. Og hvorfor det?
Kommunerne vedligeholder vejene, men går afgiften så til dem? Nej, det går til landskassen.
Kommunernes økonomier og adgang til personale der er uddannet, er i øvrigt dybt presset fordi de får så mange ansvarsområder overdraget – men ikke pengene der følger trop.
Samtidig indføres der registreringsafgifter på ATV, UTV, og traktorer og andre arbejdskøretøjer.
Så snescootere og ATV i arbejdsøjemed, eller lign. får altså en anden afgift på, selv om de fritages for nogle afgifter. Snak om at administrere tungt altså.
Hele idéen med at indføre afgiftsfritagelse var, at sikre den her omdannelse af vor bilpark til en grøn bilpark, men med erkendelse af, at det ville tage rigtigt lang tid fordi branchen skal investere i mekanikere, og udstyr, samt kommuner og selvstyre skal sikre ladestationer, og vi skulle afprøve denne slags biler i dette meget kolde klima.
Samtidig indfører man lettelser til ATV’er og snescootere, som alt andet lige forurener mere.
Man skal altså i vor optik kalde en spade for en spade.
Sukker
Man siger afgifterne på sukker skal gøre os sundere. Ønskede man virkelig at stimulere sundere livsstil, skulle man i stedet gå efter forebyggelse, sunde madvarer der er billige, og stimulere sunde aktiviteter for børn, ældre og unge i alle byer.
Sukker findes i rigtigt meget mad, og ud over det helt håbløst trælse ved, at der indføres en sukkerafgift til jul, så lad os lige se med nøje overvejelser på hvad alternativerne er.
Samtidig afgiftsbelægges sukkerfrie varianter lige så hårdt, så er det vist så som så med sukkerreguleringen?
Grønlandsk mad, koster det hvide ud af øjnene, hvis man ikke lige kender en fanger.
Distributionsnettet, og forarbejdningen er dyr, og underlagt kontroller, der selvfølgelig skal passe på os.
Men samtidig har ældre ikke adgang til dette vores eget spisekammer. Ligeledes er frugt, grøntsager, og kød også rigtigt dyrt, og der er problemer med ferskvareforsyning, og i det hele taget forsyning i en del af vore byer i bygder og yderdistrikter.
Vores fragtpriser og distributionsnet er superdyrt, også her har vi set en voldsom stigning i priserne for at bygge nyt. Men forsyningsgraden er ikke steget voldsomt af dette.
Altså skal vi dels erkende at det er dyrt at opretholde vores forsyningskæder, og dermed ikke afgiftsbelægge madvarer i denne grad.
Vi har en række butikker i bygder og byer, som er bundet til at indkøbe bestemte varer, som ikke nødvendigvis er hverken efterspurgte eller ønskede.
Det fordyrer madvarerne derude på kysten.
Ligeledes konkurrerer disse butikker med Selvstyrets landskasse som garant, med eventuelle private aktører.
Man kunne i stedet indføre bestemmelser lovgivningsmæssigt, som sikrede det nødvendige i en by skal kunne købes, og dermed en forpligtelse til at indkøbe det – også som privat for at få lov at drive forretning, og så ellers lave meget friere rammer for både private og ikke-private butikker med dagligvarer.
I hvert fald skal vi ikke skrue priserne endnu mere i vejret, det rammer ufatteligt hårdt på de lavest lønnede.
Det er samtidig helt håbløst synd, at de fleste politikere er blinde overfor vore medmennesker der skralder, går ude i koldt vejr fordi de ikke har tag over hovedet, og mange med både misbrugsproblemer, som er arbejdsløse, og som har sociale problemer, lever under fattigdom.
Det er vores fornemste opgave som ledere, at sikre hjælp til disse.
At skralde betyder at gå med hovedet nede i containere, skraldespande og affaldssække og lede efter mad, møbler og andet som nogen har smidt ud.
I mange, mange år har vi lovet reformer, men laver en masse lappeløsninger.
Cigaretter og tobak har jeg som udgangspunkt ikke noget imod, men afgifterne samlet set er ikke nødvendige, hvis vi omfordeler og lader være med at poste penge i de kæmpe prestigeprojekter vi ikke kan overskue, og som vi bruger penge lige nu til at sætte os i YDERLIGERE gæld.
Indtjeningsgrundlaget for dem, er for længst væk fordi der er lavet lappeløsning på lappeløsning på dem.
Pædagoger og andres lønninger
Jeg har virkelig vanskeligt ved at se, hvordan pædagogernes lønninger bedres af denne afgiftspakke – og hvorfor den skal bruges som undskyldning for at indføre pakken, når vi kan finansiere det anderledes end ved afgifter.
Og hvordan denne afgiftspakke angiveligt hjælper på det – når den er tilsigtet at ”formindske forbruget og fremme sundhed”, er mig lidt en gåde.
Enten regner man med, at den ikke virker, og dermed tager pengene op af lommerne på folk der har for lidt, eller også virker den og får dermed ikke penge ind, andet end til dette års hul i finansloven.
Ligeledes har vi gang på gang set, at overenskomster forhandles for sent; bl.a. senest ved den omdiskuterede overenskomst for sundhedspersonale.
Nu er det en simpel udregning, og uden inflation mm. indregnet, men lønforskellen mellem pædagoger og socialpædagoger her og i Danmark angives f.eks. som kr. 8.000 pr. md.
I MIO-Børnetalsmandens rapport fra 2012; angiver de ca. 1.000 ansatte i landets daginstitutioner.
Cirka halvdelen er pædagoger, den anden halvdel noget andet.
Som en grov udregning, så hvis man giver alle ansatte på området den lønstigning ville det koste landskassen 8 mio. kr. Sølle 8 mio. kr.
Selv med flere der kom til markedet og arbejdede, plus andre som socialpædagoger indregnet skal vi finde noget der ligner i omegnen af 50 mio. kr. til at løfte området.
Ja, de skal tages et sted fra, men det fradrag på mellem 200 og 400 kr. om måneden, er vand ved siden af.
Man kunne passende sløjfe Ilanngaassivik, og bruge pengene til de lavest lønnede faggrupper får et lønløft, og der hvor vi har behov for personale. Så er pengene der.
Og Ilanngaassavik koster netop ca. 8-10 mio. kr. årligt at drive. Således kunne man også tænke.
Jeg kan simpelthen ikke se, hvad denne afgiftspakke skulle til for.
Tværtimod kan jeg se, at billetpriser på rejser i landet stiger, at vi kan finde op til en milliard til KAIR, at vi øjensynligt kan finde samme sum penge til vandkraftværker, og at vi overfisker enkelte steder – og dermed risikerer at fjerne den fremtidige indtjening for vores vigtigste erhverv; nemlig fiskerne.
Det er for omfattende at skrive alting i en post, men tak fordi du læste med så langt.