Dette er bare en af de priser den almindelige befolkning kommer til at betale for regeringens og støttepartiets hemmelige planer.
Undskyldningen budgettet skal balancere!
Endnu engang viser koalitionen deres rette ansigt med undskyldning om en balanceret finanslov.
Vi tager fra børn og alle de områder som har livsnødvendig brug for løft. Og giver dem til politikere som oven i købet får tavshedspligt, til nye meget dyre ansættelser overalt i offentlige selskaber og en masse andre tiltag der ikke duer.
Hvad de skal lave og for hvilke midler og med hvilke konsekvenser, er hemmeligt for almindelige mennesker.
Det er endvidere dybt forargeligt at man giver pensionister en regulering på den fyrstelige procentsats på 1,3 %. På den anden side laver man afgifter, nedskæringer øgede udgifter, som billetter når vi skal rejse, varmestigninger, dyr telefoni og internet, alt sammen noget der for længst har ædt denne stigning.
Hvorfor vil politikkerne i koalition ikke give de ældre en værdig alderdom, hvor der er lidt plads til at forkæle børnebørn?
Samarbejdspartiet har i flere omgangen prøvet at få koalitionen til at lytte på alternative måder at få balance, men blev i lighed med den øvrige opposition ignoreret i bedste fald
I tråd med dette er det påfaldende hvor tavse kommunerne er i hele denne debat, det er deres borgere der rammes hårdt af den måde koalitionen tolker demokratiet.
Elitens politikere er tavse; de får deres elite lufthavn, de øvrige kommuner med undtagelse af Aasiaat er ledet af koalitions borgmestre.
De bør da som minimum gå ud og forklarer hvorfor deres borgeres livsvilkår ændres konstant til det værre og hvorfor de synes at der helt i orden.
Hvad er løsningerne!
En god regel er at når man kommer med kritik, skal man også være konstruktiv og komme med løsninger.
Det bliver jo bare gentagelser af muligheder for at løfte erhverv og vores fundament (børn, skole, boliger, det sociale område, sundhedsvæsenet).
Frustrationen her er at koalitionen reelt ikke ønsker at se på andre end deres egne luftkasteller, og de facto anvender alle midler for at begrænse mulighederne for demokratisk indflydelse for både tinget og oppositionen.
Løsningen er jo at håbe på et valg således at befolkningen kan stemme om at det er ok at styre på den måde eller om man ønsker et reelt demokrati med borgeren i centrum