Ethvert sundt demokrati understøtter en fri presse, og holder den hellig. Pressen kaldes den 4. statsmagt i den frie verden, fordi de er folkets stemme, og holder øje med magthaverne.
I Finansloven sænkes deres bevillinger, det er uacceptabelt. Vi skal tilbage til den gamle ordning og den gamle finansiering af pressen.
Vi skal tilbage til den gamle ordning fra før beskæringerne skete, vi skal sikre og understøtte en fri og uafhængig presse, og vi skal kræve af vore politikere, at de kæmper for dette.
Nyheder om magthavernes beslutninger skal ud til borgerne i et sprog så de forstår den.
Pressen skal have nok penge til at kunne følge med, både i Inatsisartut, i samfundet og i hele landet.
Pressen er talerør for befolkningen, og revsere af politikere, de skal kunne stille de hårde spørgsmål til politikerne frit, og skal kunne arbejde uden frygt for at blive beskåret fordi de tillader sig at kritisere politisk hold.
Ikke alene oplever vi en række tiltage hen over hovedet på befolkningen som indskrænker deres frihed. Ilanngaassivik, inddrivelsessystem til 150 mio.kr. som ikke får den effekt den sigter på, men som fratager rettigheder og frihed og samtale med økonomisk svagt stillede borgere.
Hovsa-løsning i en afgiftspakke, besparelser på kunstens udfoldelse, maden til skolebørn der har behov for mad tages væk, priser der tager himmelflugter, løfter om billigere rejser til 3 byer – men med billetprisstigninger til følge, og afbrydelser i Salen af kritik og magtdemonstrationer fra magthaverne.
Nu indskrænkes pressens frihed også yderligere!
I Finanslovsforslaget for 2020, ser vi at sparekniven også rammer pressens bevillinger. Den skrevne presse beskæres, og nystartede projekter spares der også på.
I mellemtiden er vore aviser tvungne til at arbejde med få medarbejdere, og nu beskæres de så yderligere.
Vores landsdækkende public service station KNR kæmper med voldsomt nedslidt udstyr, og de løber stærkt for at kunne følge med. De kan ikke egen-producere ret meget, med deres bevilling og i mange år har det været presset.
Pressen og skrevne medier her i landet tvinges til en række urimelige krav for at kunne få støtte.
Kontoen for pressen blev endda delt op i to dele i 2015, sådan at de etablerede medier pludselig fik beskåret deres bevillinger i ét hug.
De beskæres nu så yderligere, i noget vi kun kan betragte som et hold-mund bolsche.
Samarbejdspartiet vil ALTID kæmpe for en fri presse i praksis, og i et land med så få medborgere som her, må vi stå sammen om, at sikre pressens overlevelse ved ordentlig finansiering.
VI skal sikre at de kan fortælle deres historier og kritisere os politikere – uden reprimander, indblanding eller indskrænkning af deres frihed til at give os nyheder.
Det er et angreb på det frie samfund vi er under, når man angriber den frie presse, og man søger at lukke munden på dem ved at udsulte dem. Det er en skandale.
Grønland skal ikke være et mediemæssigt diktatur. Det skal være et frit land, med fri presse.