Her er nogle af de alternativer vi anviste fra Samarbejdspartiet i Salen for at ”lukke hullet” i Finansloven, som der siges er årsagen til, at indføre hovsa-afgifter. Pengene der angiveligt går til børn og unge. Det går IKKE til børn og unge, eller ældre, der er ikke anvist flere penge til dem.


Nu er det forhåbentlig efterhånden soleklart hvorfor vi forlod finanslovsforhandlingerne.
Afgifterne blev indført uden varsel, til forskel fra så mange andre gange så fik vi dog lov at tale uforstyrret fra talerstolene og pladserne i salen. Noget der OGSÅ er blevet udfordret de sidste par uger.
Mere om det i en anden nyhed.

Vi anviste alternative finansieringer til at ”lukke hullet” i kassen.
Ilanngaassivik, som er helt håbløst unødvendig, og mega dyr at indføre; drop den så er der 135-150 mio. kr. der. KNI’s udvidelse der potentielt set er konkurrenceforvridende og som risikerer at lukke små erhvervsdrivende i landet: 45 mio. kr. Boligerne til Inatsisartut. Så er der hentet de penge som afgifterne lukker.
Ilangaassivik får IKKE den effekt de forventer (se bemærkningerne til loven), KNI a/s skal IKKE konkurrere med private med landskassen som garant, og Inatsisartutboligerne kan vente. Eller lade være med at skyde den 1 milliard i lufthavnene indtil der er bedre råd. Tage byggeriet i etaper, eller helt lade være.

Så er hullet lukket.
Men jeg venter spændt på den nye finanslov, for jeg har endnu ikke set afgørende hjælp til vore børn og unge. Danmark kommer med 80 mio. kr. vi matcher det ikke.
Billetpriser på rejser stiger, elbiler bliver dyre, olie stiger, stadig ingen udbedringer på boliger med skimmel og kulde, fortsat ingen tage over hovedet til hjemløse, og ingen ekstra penge til børn og unge eller uddannelse og kollegier.

Grønne afgifter
At kalde disse afgifter grønne er helt gak gak, og passer ikke. Det er en manipulation, som så meget andet der lukkes ud af de 3 partier.
De indfører afgiftsstop på snescootere og nedsætter ATV’eres indførselsafgift. Fint, men hvorfor skal det ske på bekostning af den grønne omstilling af vognparken?
Pengene til vejafgifterne for el-biler og plasticposer går jo ikke til miljøfonden, eller til grøn omlægning nogen steder. Det er ren gas. Udstødningsgas.
Til gengæld må alle de bilejere der kører på grøn energi, med vandkraft til opladning nu omlægge, ligesom sundhedsvæsen, selvstyreejede selskaber, og kommunernes vognparker der er skiftet til grønnere el-biler nu lade livet. Så får vi igen en masse partikelforurening.
Lad nu den grønne omstilling være!

Partierne kommer med mange tossede forslag, bl.a. for at nedbringe partikelforurening, men den her afgiftspakke tager godt nok prisen. Igen!
De stjæler slikket fra børn, for at give børn bedre velfærd? Nej. For at finansiere uddaterede og urentable lufthavne, som alligevel ikke skaber væksten som vi gerne vil have – ikke i den form vi har det den indtil nu i hvert fald. Men hey! Det kan lige så godt være, at vi OGSÅ her mangler informationer, for Naalakkersuisut og støtteparti deler ingenting af de informationer man sædvanligvis gør i et demokrati.

Man skal kunne regne med sin ledelse af landet, så de ikke indfører pludselige og uigennemtænkte tiltag der udraderer investeringer for private og erhvervsdrivende.
Jeg kunne blive ved, men standser her. Vi anviste anden finansiering, men de ville ikke lytte. 

 

Ilanngaassivik ordførerindlæg