Gerningsmandsprincippet var allerede forældet da det indførtes
Hele gerningsprincippet kom til, af mere eller mindre eksperimentale grundtanker, og har formentlig allerede fra 50’erne og 60’erne fejlet, idet foranstaltninger ikke inkluderede f.eks. dom til uddannelse dengang. Det antogedes dengang, at man arbejdede ud fra et sæt principper om næromgivelser, der hjalp med adfærdskorrektion socialt set, men allerede dengang opdagede vi, at vi havde stigende modernisering og urbanisering, og derfor i stigende grad var præget af sekundær-relationer, snarere end grupper med intim kendskab til hinanden, som princippet hvilede på.
Fra dengang og til nu, har dommene sjældnere været til rehabilitering, og oftere været til bøder, anbringelse, eller resocialiserende kun i det omfang, at gerningsmænd kunne deltage på arbejdsmarked mm. mens de sad inde.
Der er ingen tvivl om, for os i Samarbejdspartiet, at foranstaltningsniveauet i sager om seksuelle overgreb af enhver karakter, og særligt om seksuelle ovegreb mod børn, er alt, alt for lavt, og mangler fokus på at standse fremtidige overgreb.
Det skal være et klart signal fra samfundet; strafferammen skal være så omfattende, at der ikke efterlades tvivl om, hvis skyld det er.
Det er ikke samleje – det er voldtægt, og det er ALDRIG offerets skyld
Ofte er pårørende magtesløse, og det er helt uacceptabelt, at mange ofre og deres pårørende, skal se en gerningsmand gå fri, eller gå rundt i deres næromgivelser, upåvirket.
Vor terminologi er derfor vigtig.
Der er ikke tale om tilsnigelse til samleje, der er ikke tale om samleje når der er overgreb. Der er tale om voldtægt, om sindsmæssige overgreb på ofrene, og der er tale om, at det ikke er ofrenes skyld. Der er intet frivilligt ved det!
Samleje er en sam-handling. Seksuelle overgreb på alle børn er en voldtægt. Seksuelle overgreb på voksne er også voldtægt.
Overgreb af seksuel karakter, kan antage rigtigt mange former, men fælles for langt overvejende del af dem er, at gerningsmanden ofte overtaler ofrene til, at de er medskyldige. De groomer ofrene, truer dem, overtaler omgivelserne til, at ofrene er ”skøre” eller ”løgnagtige”. De kalkulerer benhårdt for at udråbe deres ofre som ustabile, for at skjule deres egen skyld.
De udfører deres gerning i hemmelighed – fordi ingen voksen ikke godt véd at det er forkert. Overgrebsmænd ved jo godt, at det er forkert at voldtage, og at børn og unge ikke kan sige fra.
Overgrebsmændene profiterer på, at omgivelserne frygter dem, er uvidende, agter dem, eller er uvidende om seksuelle overgreb.
Mange flere indsatser
Derfor kan skærpelser ikke stå alene, men skal følges af endnu mere omsiggribende indsatser, end blot Killiliisa og andre gode initiativer.
Der er behov for videnscentre, folkeoplysning i bred skala. Der er behov for undervisning i sikker adfærd på internettet og på sociale medier for børn og unge.
Der er behov for terapi i bred skala, der er behov om oplysninger om senfølger i seksualliv, kærlighedsliv, relationer, og symptomer for PTSD, depression og angst for ofre.
Børn er vort lands vigtigste ressource, og her ligger kimen til en fremtid med bedre arbejdsmarked, bedre uddannelser, bedre lovgivere, og bedre samfund. Børn ER vores fremtid, og vi skal beskytte fremtiden frem for alt.