Alt hvad der har med konsumfødevarer at gøre i Grønland er underlagt Grønlandsk lovgivning. Hvorimod alt hvad der har med fødevarer i Danmark at gøre, er underlagt EU og dansk lovgivning.
I forbindelse med den løbende debat omkring at fremme egne fødevarer i den daglige handel, er der opstået en del myter omkring hvordan og hvem der fastsætter rammerne.
Vi skal arbejde i samarbejde med den danske regering om at påvirke EU til særregler, der kan gøre adgangen til grønlandske fødevarer meget nemmere, både for private, Grønlandske huse og patient hjem.
Vi ønsker samarbejde mellem Grønland og omverdenen, særligt indenfor handel og eksport, vi ønsker bredere samarbejde indenfor Rigsfællesskabets trygge rammer, når vi bevæger os ud på nye markeder.
Vi har den bedste ekspertise indenfor fiskeri og sejlads i arktiske farvande. Noget vi bør eksportere og sikre endnu bedre resultater på.
Nu er der endnu engang en overskrift i Sermitsiaq om at vi skal hjemtage fødevareområdet.
Mig bekendt har det med undtagelse af Pet Food godkendelser været hjemtaget i mange år.
- Alle virksomheder der vil producere til hjemmemarkedet, skal leve op til den grønlandske
”Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 27. juli 1998 om levnedsmiddelvirksomheder”
Her under bræt, hval osv.
- Det er WFMG der står for kontrollen af dyr der slagtes på NEQI til hjemmemarkedet, hvis der skal eksporteres, skal virksomheden godkendes af EU og slagtningen skal overvåges af EU godkendt kontrollør. Normalt administreres det af den danske fødevarestyrelse.
- Alle øvrige eksporterende fødevarevirksomheder skal altid godkendes af modtagerlandet og deres krav til produktion og undergå de kontroller som disse kræver
- Import krav til fødevarer bestemmes også suverænt af selvstyret, hvis man ønsker at stille krav til disse særskilt.
- Det nye forslag til lovgivning på området er blot en opdatering af bekendtgørelse 21 (til lov) med præcisering af at bestemmelserne kun gælder for hjemmemarkedet og alle de aktører der håndterer fødevare til det grønlandske marked.
- Loven ser fornuftig ud i forhold til muligheder for specialproduktioner og at selvstyret altid kan lave rammer for produktioner der står i forhold til omkostningerne ved dette og dermed muligt at fremme lokalproduktioner (modellen i Nuuk er god)
- Visse punkter er lidt sværere at overskue konsekvenserne af da det hænger meget sammen med udmøntningen i bekendtgørelser og forordninger og hjælperedskaber til egenkontrollen og analyser der stilles til rådighed online (skemaer, vejledninger osv.).
SÅ det store spørgsmål er hvad er det præcist at udvalget vil hjemtage, som vi ikke allerede har.