Først en hyldest til det grønlandske sundhedspersonale, som yder en kæmpe indsats under vanskelige forhold.
Som bruger af sundhedssystemet kommer man i kontakt med flere uforståelige ting.
Lige pludselig får man at vide, at den diagnose man har, ikke længere behandles i Grønland.
Der kommer heller ikke nogen information om, hvad man så gør.
Det er flere menneskers historie fra det virkelige liv. Det er skræmmende, ærgerligt og i nogle tilfælde ender det med at vore medmennesker flytter til Danmark.
Vi har altså en del sundhedsflygtninge.
Manglende behandling hænger ofte sammen med, en meget dyr behandling eller medicin, eller selvfølgelig mangel på specialister, eller hvor vi er bosat.
Der ER forskellig sundhedsbehandling.
Konsekvenserne af manglende tilbud rammer også skævt socialt set, da de rige kan forsikre sig ud af mange ting. Kan det virkelig passe, at vi som borgere i Grønland kan se os nødsaget til at flytte til Danmark – nogen gange med hele familien – grundet ingen eller mangelfuld behandling.
Sundhedsvæsnet er voldsomt underfinansieret, hvis vi ser på landets størrelse. Noget som Naalakkersuisut kan vælge at lave om på i denne omgang i Finanslovsforhandlinger. Der er behov for handling nu.
Nu snakkes der om at der skal laves flere begrænsninger i behandlings tilbud.
Alt fra tandbøjler til almindelige behandlingstilbud, skæres fra, hvis ikke Naalakkersuisut støtter Naalakkersuisoq for Sundhed i, at få flere penge til sundhedsvæsnet. Det ligger i deres hænder, at hjælpes ad, så borgerne kan få den sundhedsbetjening de fortjener.
Samarbejdspartiet efterlyser en oplistning af de behandlingstilbud der ikke tilbydes mere i Grønland, målt i forhold til de tilbud andre danske statsborgere har i det øvrige kongerige.
Og forslag til hvad de mennesker, der rammes af disse besparelser, skal gøre – bortset fra at flytte.
Vi ser her i Narsaq desværre ikke muligheder for ændringer til det bedre i fremtiden, da politikkerne er nødsaget til forsat at spare på alle områder for at kunne imødegå ”uforudsete” udgifter på de 2 lufthavne i Nuuk og Ilulissat
Vi har fuld forståelse at et lille land ikke har økonomi som et stort land. Derfor bør de ansvarlige politikere se nærmere på den mulighed, som Samarbejdspartiet fremførte under seneste valgkamp, for at samkører sundhedsvæsenet med det øvrige rigsfællesskab, således at alle statsborgere i rigsfællesskabet tilbydes samme behandlingstilbud. Altså at forhandle en behandlingsgaranti på plads.
Dette vil kunne begrænse immigrationen og gøre det mere attraktivt at flytte tilbage til, og at bo i Grønland.