Det er slet ikke en sammenhængende politisk linje Naalakkersuisut fører. På den ene side arbejde de på at realisere selvstændighed, uden bloktilskud. På den anden side hæver man kvoter langt højere end de biologisk rådgivne kvoter. Hvad skal vi leve af i fremtiden?
Hvad skal de fremtidige generationer leve af?
Målet er bæredygtigt fiskeri og fangst. Bæredygtigt betyder bare, at vi har vores pengemaskine i fremtiden også. Hvad skal vi gøre, når vi oplever dårlige fangsttider pga. overfiskning?
I går har Naalakkersuisut igen hævet en ny kvote udenom de biologiske anbefalinger.
Først hellefisken, så narhvalen og nu krabbe kvoterne.
Hovsa-løsninger skal ikke længere være et varemærke i vores land.
Fremtidssikrede løsninger er nødvendige. Det kan simpelthen ikke passe at Naalakkersuisut ikke tænker mere langsigtet.
Målet er jo at opnå bæredygtigt fiskeri og fangst. Løsningen bør være at sigte på lidt forhøjede kvoter i bedre fangstsæsoner.
Samarbejdspartiet ønsker ikke at vores fiskere og fangere skal leve i konstante restriktioner.
Biologiske anbefalinger er jo ikke lavet for at hindre fiskeriet, men for at kunne bevare rentabelt fiskeri i mange år fremover.
Det vi mangler nu, er at tage modige løsninger der vil bevare vores fremtidige indkomster, samt fortsat sikrer at Grønland vedligeholder sine MSC-certifikater.
På den måde kan vi samhandle på langt flere markeder i verden, og får flere penge ud af fiskeriet.
Det starter med distriktskvoter, OG at Naalakkersuisut for engangs skyld overholder de biologiske rådgivninger.
Fjern den politiske gulerod, indsæt langsigtede løsninger
Politikere bør ikke kunne lukrere på at hæve kvoter igen og igen.
Fangstrådet, fangerne og erhvervet selv bør sætte sig sammen med biologer og KNAPK, og kigge på de internationale aftaler, standarder, og sammen finde fair fordeling af kvoter og fangstdyr i en årrække frem, og blive enige om tingene i en række år.
Så fjerner vi politikernes evne til at politisere med kvoterne, og skaffe sig venner og fjender, på vort lands største erhverv.
Således skal de kun koncentrere sig om, at holde tilsyn med at kvoterne bliver, som aftalt.
Internationale aftaler, biologisk rådgivning, og fangere og fiskeres interesser er ikke modstridende, men bør gå hånd i hånd.
Det er vejen frem.